Graviditet og arbejdsmiljø
Læs mere
Hvor der er usikkerhed:
- Gravide kan henvises til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, hvis der er usikkerhed om, hvorvidt de kan være udsat for kemiske, fysiske, biologiske eller psykiske belastninger, som kan udgøre en risiko for graviditeten.
- Den arbejdsmedicinske undersøgelse er en lægesamtale af 1-2 timers varighed.
- Undersøgelsen kan ofte foregå telefonisk eller via video på Mit Sygehus.
- Der foretages ikke fysisk undersøgelse af den gravide.
- Ved samtalen foretager lægen en detaljeret gennemgang af den gravides daglige arbejde og arbejdsmiljø.
- Efter samtalen kan det være nødvendigt, at lægen indhenter yderligere oplysninger fra f.eks. databaser eller datablade vedrørende produkter.
- I nogle tilfælde vil vi bede om den gravides tilladelse til at kontakte arbejdspladsen for at få yderligere oplysninger eller aftale et besøg på arbejdspladsen.
- Vi kontakter aldrig arbejdspladsen uden den gravides tilladelse.
- Når risikofaktorerne på den gravides arbejdsplads er belyst, vurderer lægen, om den gravide kan fortsætte på sin arbejdsplads som hidtil, eller om der bør ske ændringer af den gravides arbejdsforhold.
Hvilke konklusioner kan der komme ud af undersøgelsen?
- Ingen risiko, den gravide kan fortsætte arbejdet uden ændringer.
- Ændringer i tilrettelæggelse af arbejdet.
- Ændring i indretning af arbejdsstedet / tekniske foranstaltninger.
- Omplacering af den gravide til andet arbejde.
- Fraværsmelding på deltid eller fuld tid.
Brev til arbejdsgiveren
Afdelingen medgiver eller sender den gravide et brev til arbejdsgiveren, hvis der anbefales en omplacering eller forbedring/ændring af arbejdsforholdene.
Samtykkeerklæring
Vi kan som hovedregel kun videregive oplysninger om din sygdom og behandling, når du har givet os tilladelse.
Hvis linket i indkaldelsesbrevet ikke fungerer, kan du printe samtykkeerklæring her og tage den med:
https://edit.regionsyddanmark.dk/%7BlocalLink:umb://media/78bff80d27774bee9597c99b7e9b5e45%7D
AT-vejleding til gravide; https://at.dk/kend-din-rolle/arbejdsgiver/arbejdsmiljoe-for-gravide-og-ammende/
Miljøstyrrelsen: Kemi og graviditet https://mst.dk/borger/sundhed-og-kemi/gravide-boern-og-legetoej/gravid