Hjertesygdomme

Atrieflimmer

Atrieflimmer, også kaldet forkammerflimmer, er en rytmeforstyrrelse, hvor hjertet ikke slår regelmæssig på grund af forstyrrelse i hjertets elektriske impulser, hvor hjertes atrier trækker sig hurtigere samme end normalt.
Dette bevirker at hjertets uregelmæssighed, nedbringer evnen til, at pumpe blodet effektivt ud i kroppen.

Se animation af atrieflimmer her

Betændelsestilstand i hjertet

Hjerter er opbygget af 3 forskellige lag (Pericardiet, myocardiet og endokardiet) og betændelse kan forekomme i alle 3 lag.

Percarditis

Percarditis er en betændelsestilstand i pericardiet også kaldet hjertesækken. Smerter er hovedsymptomer som ofte forværres ved dyb vejretrækning og rygleje.

Myocarditis

Myocarditis er betændelse i hjertemuskulaturen som betegnes myocardiet.
Symptombilledet præges ofte af brystsmerter (især ved samtidig perikarditis).

Endocarditis

Betændelse i endokardiet kaldes endocarditis og er en meget farlig infektionssygdom. Den udløsende årsag er tilstedeværelsen af bakterier i blodet. Bakterierne kan komme fra mundhulen eller områder med betændelse et andet sted i kroppen.

Blodprop i hjertet (Akut myokardieinfarkt)

Hjertet får sin blodforsyning fra kranspulsåren, som forsyner hjertet med ilt og blod. Ved blodpropper, som sidder i hjertets kranspulsårer, vil hjertet ikke få tilført iltholdigt blod til det område, hvor blodproppen er, og vævet vil gå til grunde.
De mest almindelige symptomer på blodprop kan være centrale brystsmerter med udstråling til venstre arm, kvalme og træthed.

Forhøjet blodtryk

Forhøjet blodtryk er en af de mest almindelige medicinske sygdomme.
Man regner med at ca. ¼ del af den voksende befolkning har forhøjet blodtryk.
Forhøjet blodtryk giver ofte slet ingen symptomer, men der kan forekomme hovedpine, svimmelhed og træthed ved forhøjet blodtryk.
Man skal dog huske på, at der er ingen, som kender sit blodtryk, før man har fået det målt.

Hjertemuskel betændelse (myocarditis).

Myocarditis er betændelse i hjertemusklen og ofte forårsaget af en virusinfektion.
Symptomerne på Myocarditis ligner meget almindelige influenza symptomer såsom forkølelse, feber, ledsmerter, brystsmerter, åndenød samt hævede ben. man skal altid søge lægehjælp hvis man oplever disse symptomer. 

Hjerteklapbetændelse (infektiøs endocarditis)

Endocarditis er en livstruende infektionssygdom, som rammer hjerteklapperne i hjertet eller indopererede fremmedlegemer i hjertet. Symptomerne på Endocarditis kan variere meget, alt efter hvilken bakterietype, der er involveret i betændelsen. Tilstande kan udvikle sig akut fra timer til over uger. Endocarditis kan vise sig ved følgende symptomer: længerevarende feber, træthed, kulderystelser, stakåndethed, vægttab mm.

Hjertekrampe (Angina pectoris)

Årsagen til hjertekrampe er åreforsnævring (tidligere kaldet åreforkalkning) i hjertets kranspulsårer. Hjertets kranspulsårer har til opgave at forsyne hjertemusklen med blod, som bærer ilt og næringsstoffer med sig. Åreforsnævring medfører forsnævringer i kranspulsårerne, så der ikke er plads til så meget blod ad gangen. Derfor vil hjertet, når det skal anstrenge sig, få tilført for lidt ilt. Dette giver smerter i hjertet - angina pectoris.

Angina pectoris føles som en knugende, trykkende smerte eller en sammensnørende fornemmelse, sædvanligvis bag brystbenet. Smerten kan stråle ud til den ene eller begge arme, som regel den venstre arm. Smerten kan også stråle til hals, kæbe og mave eller ryg. Hjertekrampe udløses oftest af fysisk anstrengelse eller af psykisk stress, ved kuldepåvirkning eller store måltider. som regel forsvinder smerterne, når man holder op med at anstrenge sig, normalt i løbet af to til ti minutter.

Hjertesvigt

Hjertesvigt, også kaldet hjerteinsufficiens, er en hyppig komplikation til flere former for hjertesygdom. Årsager til hjertesvigt:

• Forkalkning af hjertets kranspulsårer.
• Eftervirkning af blodprop i hjertet.
• Sygdom i hjertets klapper.
• Længerevarende forhøjet blodtryk.
• Hjertemuskelsygdom.
• Hjerterytmeforstyrrelse.

Når man lider af hjertesvigt betyder det, at hjertemusklen pumper mindre effektiv end under normale forhold. Det vil sige, at transporten af blod rundt i kroppen bliver dårligere. Blodet kan ophobes i lungernes blodkar, som bliver overfyldte, hvilket medfører åndedrætsbesvær (væske i lungerne). Der kan også ses udsiven af væske i andet væv, f. eks. benene, leveren og tarmene.

Den nedsatte pumpefunktion kan betyde, at der ikke bliver tilført nok ilt og næringsstoffer til kroppens celler. Dette kan medføre træthed, almen utilpashed og eventuelt svimmelhed. Hos nogle patienter er hjertemusklen stivere end normalt. Det påvirker selve hjertefyldningen og betyder, at blodet har sværere ved at komme ind i hjertet. Det stive hjerte kan sammenlignes med en hård og meget uelastisk ballon, som er svær at puste luft i, og som luften hurtigt løber ud af igen.

Hjertesvigt kan udvikles gradvist over uger, måneder, eventuelt år, men kan også opstå pludseligt i løbet af timerblandt andet i forbindelse med 'blodprop' i hjertet. Ved udvikling af hjertesvigt sker der en ikke hensigtsmæssig aktivering af visse kredsløbshormoner, der skader hjertemusklens funktion.

Symptomer på hjertesvigt

Er sædvanligvis et eller flere af følgende:

• Abnorm trætbarhed og energiløshed.
• Åndenød ved fysisk aktivitet og eventuelt i hvile.
• Forværret åndedrætsbesvær i liggende stilling, kan være ledsaget af tør hoste.
• Hævede ankler og ben.
• Udspillet mave, kvalme og appetitløshed.
• Vægtøgning.
• Tendens til hjertekrampeanfald (angina pectoris) eller uregelmæssig hjerterytme (hvilket kan føles som hjertebanken).
• Svimmelhed.

Hjerterytmeforstyrrelse

Hjerterytmeforstyrrelser beskrives som hjerterytmen enden slår for langsom (bradykardi) eller det slår for hurtigt (takykardi). Langsom hjerterytme (bradykardi): bradykardi er defineret ved at hjertefrekvens under 50 slag/min. Symptomerne er ofte svimmelhed, besvimelse, træthed, åndenød.  

Hurtig hjerterytme (takykardi): takykardi er defineret ved en hjertefrekvens på over 100 slag/min. Symptomerne er ofte åndenød, avimmelhed, akut følelse af kraftesløshed, besvimelsesanfald og at hjertet flimrer.

Arbejdstest på motionscykel

Arbejdstesten er en undersøgelse, hvor man ved brug af en motionscykel og et EKG-apparat kan undersøge, om der tegn på iltmangel i hjertet. Arbejdstesten foregår ved, at du cykler på en motionscykel, imens du har påsat EKG-apparatet på dit bryst.

Belastningen på cyklen vil i starten være meget lav og herefter stige med et fast tidsinterval. Testen stoppes enten, når du ikke kan klare mere, eller når pulsen har nået det maksimum, der er passende for din aldersgruppe.

Blodtryksmonitorering

Ved blodtryksmonitorering møder du op i Hjerte Ambulatorium til en aftalt tid, hvor du vil få påsat et blodtryksapparat. Du skal bære blodtryksapparatet i 24 timer.

Blodtryksapparatet måler automatisk dit blodtryk hver halve time om dagen og en gang i timen om natten. Apparatet skal afleveres igen i Hjerte Ambulatorium.

DC-konvertering

DC-konvertering er en ambulant stødbehandling, som gives ved hjerterytmeforstyrrelser og forløber over 2 dage. Første dag tages blodprøver, medicingennemgang og information gives om behandlingen. Du faster fra midnat, til du skal møde til behandling næste dag. Her får du foretaget stødbehandling i bedøvelse som tager få minutter, mens du hjerterytmeovervåges af en hjertelæge, narkoselæge og en sygeplejerske.

EKG (Elektrokardiografi)

Bruges til, at berette om de elektriske aktiviteter som er i hjertet. Optegnelsen kan sige noget om de symptomer, som kan forekomme hos den enkelte patient, så som åndenød, brystsmerter, uregelmæssig puls m.m.

Hjerte-CT

Hjerte-CT scanning er en avanceret røntgenkontrast undersøgelse af hjertets kranspulsårer. Undersøgelsen foregår i Hjerte Ambulatorium. Der gives kontrastvæske i en blodåre i din armbøjning, som efterfølgende gør det muligt at se dine kranspulsårer i scanneren. Undersøgelsen er smertefri og forbundet med yderst beskeden risiko.

Der er visse forberedelser du skal gøre, for at undersøgelsen kan gennemføres.

Holtermonitorering/Life/Event

Holtermonitorering er en optager, der registrerer din hjerterytme. Formålet med monitoreringen er at måle eventuelle uregelmæssigheder i din hjerterytme. Du får påsat optageren ved et besøg i ambulatoriet. Herefter skal du bære den i et eller flere døgn.

Optageren skal afleveres igen i Hjerte Ambulatorium. Personalet vil analysere resultaterne og du får efterfølgende et svar. Undersøgelsen kræver ingen forberedelse.

KAG (Koronararteriografi)

KAG er en røntgenundersøgelse af hjertets kranspulsårer. Resultatet af undersøgelsen vil kunne afgøre, om der er forsnævringer på grund af åreforkalkninger i dine kranspulsårer, som skal behandles. Undersøgelsen laves fra en pulsåre i lysken eller armen ved hjælp af et tyndt plastikrør.

Der indsprøjtes kontraststof i hjertets kar, samtidig bliver hjertet røntgenoptaget, så karrene fremtræder på billederne. Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse og den er derfor fri for smerter. Der er visse forberedelser du skal gøre for, at undersøgelsen kan gennemføres og du skal tage nogle forholdsregler efter undersøgelsen.

Lungefunktionstest

Lungefunktionstesten bruges til at undersøge, hvad åndenød skyldes. Testen viser, hvor god lungefunktionen er ved at måle, hvor meget og hvor hurtigt du kan puste luft ud af lungerne. Testen foregår ved, at du skal puste luft igennem et lille måleapparat. For at opnå det bedste resultat skal du puste i apparatet ca. 3 gange.

Du skal ikke gøre nogle forberedelser forud for testen og den er ikke forbundet med ubehag/smerter.

Pacemaker

En pacemaker kan være nødvendigt, hvis hjertet slår for langsomt. En pacemaker er et lille batteri, der indopereres i brystkassen, hvorfra der går ledninger til hjertet.

Batteriet kan stimulere hjertet til at slå med en passende hastighed. Flere forskellige sygdomme kan medføre behov for en pacemaker. 

TEE (Trans-esophageal ekkokardiografi)

Hvis du skal have foretaget en ultralydsundersøgelse af hjertet via spiserøret kaldet: Trans Esofageal Ekkokardiografi (TEE). Undersøgelsen er nødvendig for at opnå et tilstrækkeligt skarpt og detaljeret billede af dit hjerte således, at eventuelle betændelsestilstande eller utætheder i hjertet kan ses og en korrekt behandling iværksættes.

Under undersøgelsen vil du få noget berolignende medicin. Vigtigt!  Dette vil derfor medføre, at du af hensyn til din og andres sikkerhed ikke selv må køre bil, motorcykel eller cykel på undersøgelsesdagen.

Ultralydsscanning af hjertet (ekkokardiografi)

Når du kommer ind til undersøgelsen, bliver du bedt om at tage tøjet af overkroppen. Derefter påsættes 3 elektroder på din ryg.

Du bliver bedt om at tage plads på lejet og lægge dig på venstre side. I forbindelse med scanningen kommer der gele på huden, hvilket føles kølig. Lægen/sygeplejersken fører et ultralydshoved over dit hjerte og kan samtidig følge med på en skærm.