Graviditet

Generelle anbefalinger til gravide fra Sundhedsstyrelsen

• Information til gravide

Kemikalier i hverdagen

• Gravid - kend kemien
• Gravid - uden uønsket kemi

Kost

• Anbefalinger om kost til gravide
• Spis sundt - følg de 8 kostråd

Kosttilskud

• Kosttilskud under graviditeten

Medicin

• Graviditet og medicin

Motion

• Motion til gravide

Rygning

• Sundhedsstyrelsen - rygning og graviditet

Du kan få rådgivning om rygestop ved din egen læge og jordemoder og ved henvendelse til dit lokale kommunekontor, kan du få oplysninger om hvilke rygestopkurser, der udbydes – kurserne er gratis!

Barnets bevægelser

De fleste gravide mærker bevægelser omkring uge 20. Det er først fra omkring 24. uge, at du kan forvente at mærke barnet hver dag. Børn bevæger sig forskelligt, nogle er mere aktive end andre. Det samme barn vil have dage, hvor det er mere aktivt end andre dage. Barnet kan ikke bevæge sig for meget.

Du skal reagere, hvis du ikke mærker dit barn flere gange om dagen, eller hvis barnet begynder at ligge meget mere stille, end det før har gjort.

Barnets vækst

Fra omkring 28. uge kan jordemoderen skønne barnets vægt ved at mærke på barnet uden på maven og ved at måle livmoderens højde fra dit kønsben til toppen af livmoderen (symfyse-fundus-mål). Jordemoderen vurderer, om barnet er vokset tilpas fra gang til gang. En normal vægt ved fødslen ligger mellem ca. 2700 og 4500 gram, så børnenes vægt er forskellig gennem graviditeten.

Blodtryk

Graviditet er en periode, hvor man lettere kan få forhøjet blodtryk. De fleste gravide vil i den første del af graviditeten opleve, at deres blodtryk falder en smule. Dette er normalt. Derefter begynder blodtrykket igen at stige, og bliver nogle gange højere, end før du blev gravid. Dette holder din læge og jordemoder øje med.

Blærebetændelse

Blærebetændelse opdages oftest, når man er hos sin læge eller jordemoder. Det er anderledes at have blærebetændelse, når man er gravid i forhold til, når man ikke er. Urinrøret gaber en smule mere end ellers pga. hormoner, og derfor ”tisser man ikke glasskår”. Nogle får en konstant trykkende fornemmelse over blæren.

Andre oplever pludseligt tiltagende og vedvarende plukkeveer. Er du i tvivl, så gå til din læge og få lavet en urinprøve. Blærebetændelse skal behandles med penicillin, også når man er gravid.

Blødende tandkød

Tandkødet er lidt mere sart under graviditeten. De hormonelle forandringer betyder, at du fra 2. til 8. måned kan opleve, at dit tandkød bløder lidt.

Gode råd er bl.a. at købe en blødere tandbørste.

Blødning i graviditeten

Mange gravide oplever blødning i løbet af graviditeten. Nogle få bløder en smule hele graviditeten igennem. Langt de fleste små pletblødninger (svarende til et par 5 kroner i størrelse) skyldes et blodkar, der er bristet på livmoderhalsen, og har på den måde intet med barnet eller moderkagen at gøre. Blodkarrene bliver mere skrøbelige pga. graviditetshormonerne, derfor vil de nemmere briste.

Andre oplever små blødninger på de tidspunkter, hvor de skulle have haft menstruation. Du kan også få en smule blødning efter samleje. Ved blødninger på størrelse med en menstruationsblødning skal du altid kontakte afdelingen for Fødsler.

Bækkensmerter

Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Når livmoderen og barnet vokser, ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil svaje mere i lænden. Dette kan medføre bækkensmerter.

Vi anbefaler gravide at være fysisk aktive, og vi ved, at gymnastik kan afhjælpe bækkensmerter, da man styrker musklerne omkring bækkenet. De fleste gravide vil også være glade for svømning. Mange gravide oplever en ømhed eller smerter foran ved kønsbenet og/eller bagtil i bækkenet og henover lænden. Det er normalt og skyldes, at graviditetshormonerne blødgør ledbåndene i bækkenet. Formålet med dette er at gøre bækkenet smidigt til fødslen, så barnet lettere kan "dreje" sig på sin trange vej ned gennem fødselsvejen.

Gode råd

For at mindske generne er det vigtigt, at du holder musklerne omkring bækkenet i god form, så de kan "holde sammen" på dit bækken. Let motion er derfor godt. Gå en tur eller tag i svømmehallen. Prøv dig frem og stop igen, hvis du synes, at dine gener bliver værre. Din jordemoder eller læge kan vejlede dig i, hvordan du undgår at overbelaste dit bækken. Er du meget belastet, kan du prøve med akupunkturbehandlinger eller få en henvisning til en fysioterapeut.

Forstoppelse

Det er almindeligt at opleve forstoppelse i graviditeten. Det skyldes, at tyktarmen påvirkes af graviditetshormoner og af tryk fra livmoderen.

Gode råd

• Spis fiberrigt og få rigeligt med frugt og grøntsager.
• Drik meget - mindst 1 liter vand dagligt.
• Motion er også vigtigt - gå f.eks. en lang tur hver dag.

Får du forstoppelse, kan svesker, sveskejuice, masser af vand samt frugt og grønt hjælpe. Andre har god gavn af frøskaller og lignende - dette kan du få vejledning om på apoteket.

Nogle gravide oplever, at forstoppelsen forværres, når de spiser jerntabletter. Prøv at skifte præparat, men vær opmærksom på, at du får den foreskrevne dosis.

Graviditetskløe

Denne form for kløe ses primært på hånd- og fodflader, men kan brede sig ud over hele kroppen. Det er en kløe, som er der døgnet rundt, men som kan være tiltagende om aftenen og natten.

Kløen skyldes, at galdesyre ophobes i blodet hos den gravide. Diagnosen stilles vha. blodprøver. Har man leverbetinget graviditetskløe, kommer man i behandling. Ved behandlingskrævende kløe tilbydes igangsættelse af fødslen senest ved graviditetsuge 40+0. Hvis du har kløe på denne måde, så tal med din egen læge eller med din jordemoder om det.

Halsbrand

Halsbrand opleves primært til i sidste del af graviditeten. Når du er gravid, påvirker hormonerne lukkemekanismen mellem mavesæk og spiserør, så den bliver slap og ikke altid lukker helt tæt, så der kan komme mavesyre op. Det betyder, at du let kan få halsbrand - det vil sige en sur eller brændende fornemmelse i munden og/eller svælget.

Gode råd

Du kan gå på apoteket og købe syreneutraliserende midler, som fås i håndkøb.
Spis små hyppige måltider i stedet for store hovedmåltider. Undgå måltider lige før sengetid. Prøv at undgå kaffe, te, krydret mad, fed mad og søde sager.
"Sluk branden" med en mundfuld mælk, dansk vand, pebermyntete eller spis en kiks, en banan, mandler eller rosiner. Hæv hovedgærdet ca. 20 cm.

Hyppig vandladning

I de første og sidste måneder af graviditeten oplever mange en øget trang til at tisse. "Man skal bare" - og så kommer der alligevel kun lidt. I starten af graviditeten skyldes det en øget blodgennemstrømning til livmoderen og omkring blæren. Dette giver følelsen af, at "man trænger", også selv om man lige har tisset. I slutningen af graviditeten fylder barnet så meget, at det konstant vil "trykke" mod blæren. Der er derfor ikke så meget plads i blæren, og det øgede tryk mod blæren vil i sig selv også give tissetrangen.

Hæmorider

I løbet af graviditeten stiger trykket i venerne i benene. Dette er medvirkende til, at en del gravide får hæmorroider, som er udposninger af blodårerne i endetarmen. Forstoppelse kan også give hæmorider. Mange opdager hæmoriderne ved, at der kommer blod i forbindelse med afføring.

Så længe tyngden fra livmoderen presser på venerne, kan det være svært at gøre noget ved hæmoriderne, og mange oplever derfor, at det først er efter fødslen, de kan behandle dem. Hæmorider forsvinder hos de fleste i ugerne efter fødslen.

Gode råd

Hold afføringen så lind som muligt. Forebyg med samme råd som ved forstoppelse. Prøv også at lave venepumpeøvelser. Se video fra Trygmedbarn.dk her. Er du generet af hæmorider, findes der salve og stikpiller, der kan lindre. Tal med din læge eller jordemoder, som kan vejlede dig.

Infektioner

(OBS: Kommer snarest!)

Via Sundhed.dk kan du fremsøge forskellige infektionsarter ifm. graviditet.

Karpaltunnelsyndrom

En del gravide får karpaltunnelsyndrom, især i sidste del af graviditeten. Det skyldes primært væske i kroppen, som presser på karpaltunnelnerven i håndleddet. Denne går ud til fingrene, og presset på den giver en sovende fornemmelse. Nogle gravide oplever god lindring ved akupunktur behandling.

Kramper i benene

Lægkramper afhjælpes bedst med øvelser, hvor du strækker og bøjer i læggen, gerne 10-15 minutter inden sengetid.

Kvalme

Næsten alle gravide oplever kvalme eller opkast i løbet af graviditeten. Hos de fleste vil kvalmen dog ophøre inden uge 15. Hvis opkastningerne er så voldsomme, at de påvirker den gravides almentilstand og forårsager et vist vægttab, kan det - i sjældne tilfælde - være nødvendigt, at den gravide bliver indlagt på hospitalet.  

Gode råd

• Spis hvad du har lyst til
• Ved almindelig kvalme anbefales små, hyppige måltider
• Nogle gravide oplever mindre kvalme ved at spise nødder
• Nogle har gode erfaringer med pebermynte (te eller pastiller)

Ved svær og vedvarende kvalme og opkastninger kan behandling med zoneterapi eller akupunktur måske hjælpe.

Ligamentsmerter

Mange gravide oplever ligamentsmerter i graviditeten i forskellige perioder. Det føles som en smerte eller trækken nederst på livmoderen, enten i begge eller i den ene side. Det kan føles en smule som menstruationssmerter.

Ligamenterne er de ledbånd (elastikker), som livmoderen sidder fast på knoglerne i bækkenet med. Det er dem, der holder livmoderen på plads. Når livmoderen vokser, hiver det i disse ledbånd – derfor gør det ondt. Det er naturligt og ganske ufarligt.

Bliver smerten voldsom, kan du forsøge dig med en varmepude, ellers må du gerne bruge paracetamol (Pamol, Pinex, Panodil).

Lændesmerter

Graviditetshormonerne påvirker leddene omkring bækkenet, så leddene og bækkenet bliver mere eftergivelige. Når livmoderen og barnet vokser ændres kroppens tyngdepunkt, og den gravide vil svaje mere i lænden. Dette kan medføre bækkensmerter. Vi anbefaler gravide at være fysisk aktive, og vi ved, at gymnastik kan afhjælpe bækkensmerter, da man styrker musklerne omkring bækkenet.

Næseblod

Slimhinderne i næsen svulmer en smule op i graviditeten, og de er fyldt med blod. Det kan gøre, at den gravide har lidt sværere ved at trække vejret almindeligt, og at nogle gravide oftere får næseblod.

Plukkeveer

Plukkeveer er naturlige sammentrækninger af livmodermusklen, som kommer en gang imellem. Når du har en plukkeve, føles maven hård og spændt. Nogle registrerer ikke, at de har plukkeveer, andre mærker en murrende fornemmelse, som minder om tiden op til en menstruation. Som sådan gør plukkeveer ikke ondt, det er den primære forskel på veer og plukkeveer. Arbejdet er det samme – nemlig at livmoderen strammer sig sammen og bliver hård.

Det er normalt at have plukkeveer i graviditeten. Jo nærmere du kommer terminen, jo flere plukveer kan du få. Du kan opleve, at plukveerne næsten kan tage pusten fra dig. Prøv at stoppe op og trække vejret dybt. - Plukkeveer må dog ikke gøre tiltagende ondt, og de må ikke komme ”som perler på en snor” med f.eks. 10 min. imellem helt konsekvent.

De plukkeveer, du har sidst i graviditeten, modner livmoderhalsen og livmodermunden, så livmodermunden er parat til at give efter og åbne sig, når de rigtige veer starter. Er du i tvivl, tal med din læge eller jordemoder.

Smertestillende medicin i graviditeten

En del gravide ønsker ikke at bruge smertestillende medicin i løbet af graviditeten. Man må gerne tage almindelig smertestillende medicin under graviditeten, bare man er opmærksom på, hvilke præparater man anvender. Paracetamol kan anvendes hele graviditeten igennem, i samme doser som for ikke-gravide.
Acetylsalicylsyre og andre NSAID-stoffer, f.eks. ibuprofen frarådes under hele graviditeten – men kan dog anvendes højst 1 uge i 1. og 2. trimester.
Spørg på apoteket hvis du er i tvivl.

Sting i lysken

Livmoderen holdes på plads i bækkenet af livmoderbåndene. Disse bånd er normalt seje og kan ikke give sig, men graviditetshormonerne bløder dem lidt op. Når livmoderen vokser, strækkes livmoderbåndene og vokser med. Når båndene strækkes, kan det give en stikkende fornemmelse i lysken - lidt ligesom sidesting. Det er ikke farligt for barnet, men kan være ubehageligt for dig.

Gode råd

Stå stille og bøj dig forover. Træk vejret roligt og ret dig langsomt op. Det går som regel hurtigt over.

Sukkersyge

Cirka 3% af alle gravide får svangerskabssukkersyge under graviditeten. Sukkersygen forsvinder næsten altid igen bagefter. Har man haft svangerskabssukkersyge, vil man dog have højere risiko for at få det igen senere i livet. De gravide, der får svangerskabssukkersyge, kan oftest nøjes med at ændre kostvaner og holde øje med blodsukkeret ved selv at undersøge det to gange om ugen. Cirka 15% skal have insulin. Gravide med svangerskabssukkersyge følges med undersøgelser i Graviditet Ambulatoriet på sygehuset.

Sukkersyge kan påvirke barnet. Det er en væsentlig grund til, at vi undersøger gravide for sukkersyge. Når sukkersygen behandles, er risikoen for barnet minimal. Nogle kvinder har større risiko end andre for at få sukkersyge. De vil få tilbudt at få undersøgt deres blodsukker i graviditeten. Jordemoderen henviser til dette tilbud. 

Det gælder hvis

• Nogen i den nærmeste familie har sukkersyge (bedsteforældre, forældre, søskende, egne børn)
• Hvis man har et BMI på ≥ 27 kg/m2
• Hvis man tidligere har fået et barn, der vejede mere end 4500 g
• Hvis man tidligere har haft sukkersyge i en graviditet
• Hvis lægen eller jordemoderen finder sukker i urinen

Svamp

En del gravide får svamp en eller flere gange i graviditeten. Det skyldes, at miljøet omkring skeden bliver mere surt i graviditeten. Svamp opdages oftest som kløe og svien. Svamp bør behandles, da man ellers kan få rifter og sår, som kan være meget smertefulde. Snak med din egen læge, eller spørg på apoteket.

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning er en sygdom, som kun gravide kan få. Hvis man får den, er det oftest i slutningen af graviditeten. 3-5% af gravide får svangerskabsforgiftning. Et af symptomerne er forhøjet blodtryk. Samtidig vil der være æggehvidestoffer (proteiner) i urinen. Nogle får også væske i kroppen.

Hvis man kun har væske i kroppen, men hverken har æggehvidestoffer i urinen eller højt blodtryk, har man ikke svangerskabsforgiftning. Det er normalt at få væske i kroppen i slutningen af graviditeten. I starten mærker kvinden som regel ingenting til svangerskabsforgiftning, efterhånden kan der komme symptomer som:

• Hævelser af ankler, fødder, hænder og ansigt
• Trykkende hovedpine som ikke forsvinder
• Svimmelhed og kvalme
• Synsforstyrrelser i form af sløret syn, lysglimt eller prikken for øjnene.

Hvis du får svangerskabsforgiftning, vil du blive fulgt af en af sygehusets speciallæger. Det eneste der kan få svangerskabsforgiftning til at forsvinde helt, er at føde. Som regel bliver svangerskabsforgiftningen ikke alvorlig. De fleste kan nøjes med at blive undersøgt hyppigt, så man kan holde øje med, hvordan det udvikler sig.

Det foregår enten ved, at du er hjemme og kommer ind til undersøgelse eller du bliver indlagt på afdelingen for Indlagte Gravide. Ofte vil lægen foreslå, at fødslen bliver sat i gang ved terminen. En gang imellem udvikler sygdommen sig alvorligt og kan være farlig både for mor og barn. Er blodtrykket meget højt, behandles det med blodtryksnedsættende medicin, og fødslen bliver sat i gang eller man foretager kejsersnit.

Sygdommen gør, at væske nemmere siver fra blodårerne ud i vævet. Samtidig med væskeophobning vil der være forhøjet blodtryk og æggehvidestoffer i urinen.

Terminsberegning

Terminen kan beregnes ud fra din sidste menstruation. Har du ca. 28 dage imellem menstruationerne, skal du lægge 280 dage til datoen for din sidste menstruations første dag. Ved scanning kan man ud fra fosterets størrelse udregne, hvor mange uger gammelt fosteret er og dermed også terminsdagen. Terminen, der udregnes ved scanningen omkring 12. graviditetsuge, er den termin, vi bruger til at regne efter.

90% af alle fødsler går i gang efter 37 fulde uger og før der er gået 42 uger. Ca. 6% af alle fødsler går i gang for tidligt, dvs. før 37 uger, og ca. 5% har endnu ikke født, når der er gået 42 fulde uger. Førstegangsfødende er statistisk set gravide i længere tid end flergangsfødende. Mere end halvdelen af førstegangsfødende går over tiden.

Hvis fødslen ikke er gået i gang af sig selv, når der er gået 41 uger og 6 dage, så tilbyder vi dig at sætte fødslen i gang.

Udflåd

Igennem graviditeten ændres udflåd. Mængden af udflåd øges løbende, og særligt i slutningen af graviditeten. Konsistensen kan også blive anderledes, så udflåddet bliver mere tyndtflydende. Omkring terminen kan det være næsten vanddigt, og man kan være i tvivl, om det er fostervandet der er gået, eller om det er helt tyndt udflåd. Er du i tvivl, så tag et bind på – det vil være gennemvådt i løbet af et par timer, hvis det er fostervandet der er gået.

Videregivelse af oplysninger

Din egen læge og sundhedsplejersken får information om din fødsel fra afdelingen for Fødsler, med mindre du frabeder dig dette. I så fald siger du det til jordemoder eller læge. Fødselsoplysninger til sundhedsstatistik foregår automatisk og er lovbestemt.

Vægt

Hvis du er meget overvægtig (BMI over 27) eller undervægtig (BMI under 18), kan det påvirke hormonerne i din krop, så du kan have svært ved at blive gravid. Overvægt eller undervægt kan også have betydning for graviditeten og fødslen.

Tal med din læge eller jordemoder, hvis du er overvægtig eller undervægtig og få evt. kostvejledning eller bed om en henvisning til en diætist. Husk også tilbuddet om at kunne gå i en BMI-jordemoderkonsultation. 

Væskeophobning (ødemer)

Ødemer betyder ophobning af væske i kroppen. Det vil typisk være på hænder, fødder og ankler, at man kan se og mærke, at man er blevet tykkere pga. væsken. Trykker man ind på huden med en finger efterlades en fordybning, som forsvinder igen i løbet af nogle sekunder. Ødemer er en af de mest almindelige graviditetsgener, som oftest ses i slutningen af graviditeten. Det er en god idé at lave venepumpeøvelser, også når du har væske i kroppen. Kraftige ødemer kan ses i forbindelse med svangerskabsforgiftning, men der vil også være forhøjet blodtryk og æggehvide i urinen.

Åreknuder

På grund af livmoderens tyngde på venerne ned til benene har en del gravide tendens til at få åreknuder i graviditeten. Åreknuder er udposninger på blodårerne. Graviditetshormonerne gør væggene i blodkarrene svagere, og livmoderen trykker på de blodkar, der fører blodet væk fra benene. Blodcirkulationen bliver herved dårligere og denne belastning kan give åreknuder. Åreknuder kan også forekomme på kønslæberne og i skeden. Åreknuderne forsvinder hos de fleste i ugerne efter fødslen. Hos nogle forsvinder de ikke helt, men bliver mindre med tiden.

Gode råd

• Lav dagligt venepumpeøvelser og øvelser der øger blodcirkulationen. Det forebygger og virker lindrende, hvis åreknuderne er kommet.
• Støttestrømper kan også have en forebyggende og lindrende effekt.

Læs om de to scanninger, alle gravide tilbydes

1. trimesterscanning

Alle gravide får tilbudt en vurdering af risikoen for Downs Syndrom hos fosteret. Undersøgelsen består af en blodprøve fra dig (doubletest) og en scanning af fosteret (nakkefoldscanning).

Sammen kan disse to undersøgelser, når de kombineres med din alder, vægt, rygestatus og graviditetslængde finde omkring 90% af fostrene med Downs Syndrom. Det betyder, at umiddelbart efter nakkefoldscanningen beregnes risikoen for Downs syndrom hos fosteret og du informeres om denne.

OBS. Ledsager med til ultralydsscanninger

Det er en god idé at tage en voksen ledsager med. Ved nakkefoldsscanningen i uge 12-14 er tilbuddet udvidet til, at flere pårørende kan deltage. For at scanningen kan udføres så præcist så muligt, er det vigtigt med ro på stuen. Imødekommes dette ikke, kan pårørende blive bedt om at forlade stuen.

Down syndrom (Trisomi 21) (mongolisme)

Downs syndrom skyldes oftest et ekstra kromosom 21. Det er den hyppigst medfødte årsag til psykisk udviklingshæmning. Downs Syndrom indebærer et karakteristisk udseende, og hos en del desuden misdannelser (hyppigst af hjerte og mave-tarm-kanal) og andre problemer, eksempelvis synet. Risikoen for Downs syndrom hos fosteret stiger med den gravides alder, men også yngre kvinder har en risiko.

Doubletest

Blodprøven kaldes en doubletest, da der bliver målt koncentration af to stoffer, der dannes i moderkagen. Niveauet af de to stoffer er oftest anderledes i graviditeter, hvor fosteret har Downs syndrom. Resultatet af blodprøven kan hjælpe med til at vurdere risikoen for, at fosteret har Downs syndrom.

Blodprøven bliver taget hos din egen læge og kan tages i perioden fra graviditetsuge 8+0 dage til graviditetsuge 13+6 dage. Det er vigtigt, at prøven er taget, inden du kommer til nakkefoldscanning, så vi har resultatet og kan give dig den endelige risikoberegning ved scanningen. Hvis din egen læge ikke har mulighed for at tage blodprøven, bedes du kontakte Graviditet Ambulatorium

Nakkefoldscanning

Alle fostre har i den tidlige graviditet en væskeansamling i nakkeregionen, som kaldes nakkefolden. Hos fostre med Downs syndrom er denne nakkefold oftest mere udtalt end hos raske fostre. Tykkelsen af nakkefolden er med til at belyse risikoen for, at fosteret har Downs Syndrom.

Nakkefolden kan måles ved ultralydsscanning i perioden fra graviditetsuge 12+0 dage til graviditetsuge 13+6 dage. Scanning og risikovurdering foretages af sonografer (specialuddannede jordemødre og sygeplejersker).

Såvel blodprøve som scanning er ufarligt for dig og dit foster. Billedkvaliteten/oversigten kan være nedsat på grund af ardannelse, overvægt og måden fosteret ligger på. Vi kan ikke på dette tidspunkt udtale os om fosterets køn.

Risikovurdering

Nakkefoldens tykkelse og doubletesten indgår sammen med din egen alder, vægt, rygestatus og graviditetslængden i den samlede risikovurdering. Hvis resultatet af doubletesten foreligger ved nakkefoldscanningen, kan vi beregne den endelige risiko.

Det er vigtigt, at du er klar over, at undersøgelserne ikke giver et endeligt ja/nej svar men kun viser, hvor stor risikoen for at få et barn med Downs Syndrom er. Kun en moderkage- eller fostervandsprøve kan med sikkerhed afgøre, om fosteret har en kromosomafvigelse.

Risikovurderingen kan hjælpe med at vurdere, om der er grund til yderligere undersøgelser. Hvis risikoen er lavere end 1:300, er der ingen grund til yderligere undersøgelser (udover den tilbudte rutinemæssige gennemscanning i 20 graviditetsuge) og du får ikke tilbudt moderkage- eller fostervandsprøve.

Er risikoen for Downs syndrom højere end 1:300. f.eks. 1:200, tilbydes du en samtale med en speciallæge, som vil informere om muligheden for yderligere undersøgelser f.eks. moderkage- eller fostervandsprøve. Ca. 5% af alle gravide får påvist høj risiko for Downs Syndrom.

2. trimesterscanning

Ved scanningen i graviditetsuge 20 gennemgås fosteret udvikling.
Ved scanningen gennemgås fosterets hoved, ryg, bugvæg, hjerte, mave- og tarmsystem, nyrer, arme og ben samt mængden af fostervand.

Det kan være en fordel for barnet, hvis en eventuel misdannelse er opdaget før fødslen. Det gælder især, hvis barnet skal opereres lige efter fødslen. Nogle misdannelser er så tydelige, at vi næsten altid finder dem. Det gælder f.eks. rygmarvsbrok og manglende nyrer. Andre misdannelser er knap så tydelige, og derfor finder vi dem ikke altid. Det gælder f.eks. hjertemisdannelser.

Vi undersøger, om der er tegn på kromosomfejl. Hvis der er tegn på eller markører for kendte kromosomfejl, så bliver du tilbudt en fostervandsprøve efter samme retningslinjer som ved nakkefoldscanning.

Det drejer sig om:

• Trisomi 21 (Downs syndrom)
• Trisomi 18 (Edwards syndrom)
• Trisomi 13 (Pataus syndrom)

Finder vi en alvorlig misdannelse, som barnet ikke kan overleve eller, hvor barnet vil få meget alvorligt handicap, bliver du tilbudt vejledning om muligheden for at fortsætte graviditeten eller få en provokeret abort.

Moderkagens placering

Hvis moderkagen ligger hen over eller tæt ved livmodermunden, bliver du tilbudt en scanning senere i graviditeten. Scanningen kan vise, om barnet kan fødes normalt, eller om det kan blive aktuelt med kejsersnit. I de fleste tilfælde er moderkagen trukket med op i takt med at livmoderen vokser, således at den ikke ligger i vejen for barnet under fødsel.

Fødselstidspunkt

Hvis ikke du har fået foretaget en nakkefoldscanning tidligere i graviditeten, beregner vi ud over ovenstående dit fødselstidspunkt (terminsdato).(Terminsdatoen bruges senere i graviditeten, hvis du går over tiden ). Det er normalt at føde inden for en periode på ca. 1 måned omkring din terminsdato.

Velkommen til afdelingen for Indlagte Gravide

Afdelingen for Indlagte Gravide er placeret i forbindelse med afdelingen for Fødsler og har plads til tre indlagte gravide. Her tager vi os af gravide, der har komplikationer i deres graviditet, der gør, at de enten skal være indlagt eller komme til særlige undersøgelser på afdelingen efter forudgående aftale.

Ambulant funktion

Gravide med aftale om undersøgelse på afdelingen for Indlagte Gravide bedes henvende sig ved skranken på afdelingen for Fødsler. På afdelingen for Indlagte Gravide er der ambulant funktion med blandt andet:

• Overbårenhedskontrol, dvs. når man er gået over tiden.
• Igangsættelse af fødsel
• Vurdering og behandling (væskebehandling og akupunktur) af gravide med kvalme og opkastninger
• Vurdering af gravide med graviditetskløe

Indlæggelse på afdelingen for Indlagte Gravide 

På afdelingen for Indlagte Gravide indlægges gravide typisk med

• Svangerskabsforgiftning
• Blødning
• Veer eller vandafgang før termin
• Tvillinger eller trillinger
• Smerter
• Infektionssygdomme
• Abort efter uge 12
• Anden årsag

Hvad skal du medbringe ved indlæggelse?

• Toiletsager, morgenkåbe og hjemmesko.
• Eget tøj
• Evt. læsestof og/eller håndarbejde
• Egen medicin
• Stuegang

Der er ikke nødvendigvis samtale med en læge på din stue hver dag, men jordemoderen og lægen har ”stuegang” på kontoret dagligt. Ønsker du at tale med en læge, kan du altid henvende dig til personalet.

Besøgstider

Der er fri besøgstid.

 

Brørup Jordemoderkonsultation

Adresse

Brørup Sundhedscenter
Fredensvej 3A
6650 Brørup

Åbningstider

Tirsdag i ulige uger, ca. kl. 8.00 - 15.00

Esbjerg Jordemoderkonsultation og Kendt Jordmoderordning

Adresse

Esbjerg Jordemoderkonsultation
Jyllandsgade 79 C
6700 Esbjerg

Åbningstider

Tirsdag - fredag, ca. kl. 8.00 - 14.30

Telefontid/sekretær

Tirsdag, onsdag, torsdag, fredag kl. 8.00 - 12.00

Telefon

7918 2480

Grindsted Jordemoderkonsultation

Adresse

Grindsted Sygehus
Engparken 1 ved Medicinsk Ambulatorium (indgang via hovedindgangen)
7200 Grindsted

Åbningstider

Onsdag, ca. kl. 8.00 - 15.00

Ribe Jordemoderkonsultation

Adresse

Ribe Sundhedscenter
Tangevej 6A
6760 Ribe

Åbningstider

Onsdag - torsdag, ca. kl. 8.20 - 15.00

Varde Jordemoderkonsultation

Adresse

Familiehuset
Lerpøtvej 50A
6800 Varde

Åbningstider

Tirsdag  og torsdag, ca. kl. 8.20 - 15.00

Ølgod Jordemoderkonsultation

Adresse

Helsecentret
Torvet 14
6870 Ølgod

Åbningstider

Onsdag i ulige uger, ca. kl. 8.00 - 15.00

Graviditetsuge	Besøg
6 - 10	1. besøg hos egen læge
12 - 13+6	Graviditet Ambulatoriet: 1. trimesterscanning (hvor der kan tilvælges risikoberegning for trisomi 13, 18 og 21) (tidl. kaldt nakkefoldsscanning)
13 - 15	Konsultation hos jordemoder
20	Graviditet Ambulatoriet: 2. trimesterscanning
21	Konsultation hos jordemoder
25	2. besøg hos egen læge
29	Konsultation hos jordemoder
32	3. besøg hos egen læge
35	Konsultation hos jordemoder
37	Konsultation hos jordemoder
39	Konsultation hos jordemoder
41	Evt. konsultation hos jordemoder
41+6	Afdelingen for Fødsler: Kontrol hvis du ikke har født