Når behandling kan vente lidt længere – fleksibel multipel sklerose-behandling kan spare tid og ressourcer
Den 17. marts 2026 forsvarede læge Frederik Novak Stenstad sin ph.d.-afhandling i Auditoriet på Esbjerg Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital. Hans forskning undersøger, hvordan patienter med Multiple Sklerose (MS) i immunsupprimerende behandling kan spare tid og ressourcer
Den 17. marts 2026 forsvarede læge Frederik Novak Stenstad sin ph.d.-afhandling i Auditoriet på Esbjerg Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital. Hans forskning undersøger, hvordan patienter med Multiple Sklerose (MS) i immunsupprimerende behandling kan få mere fleksible behandlingsforløb – og hvordan deres immunforsvar reagerede på mRNA‑vacciner under COVID‑19‑pandemien.
Det blev en dag præget af både faglig stolthed og personlige milepæle for Frederik og vejlederteamet, der har fulgt projektet tæt gennem tre år. Projektet udsprang af et samarbejde med Tobias Sejbæk, som Frederik mødte kort efter sin KBU, hvor ønsket om at vende tilbage til forskningen igen tog form.
Fra medicinstudiet til nationalt forskningsprojekt
Frederik blev færdig som læge i januar 2020 og begyndte sin ph.d. i 2021. Interessen for forskning havde været der siden studietiden, men det krævede det rette projekt at tage springet.
- Jeg havde lavet forskning under studiet og ønskede at fortsætte, men ventede på det rigtige projekt. Det fandt jeg hos Tobias Sejbæk, og det blev starten på tre meget lærerige år, fortæller Frederik.
To nationale kohorter fulgt gennem hele pandemien
Frederik har i sit ph.d.-projekt fulgt to nationale kohorter af MS‑patienter, som blev inkluderet på tværs af hele landet. Patienterne blev fulgt tæt både under hele COVID‑19‑pandemien og i tiden efter, hvilket gav et unikt indblik i, hvordan immunsupprimerende behandling påvirker både sygdomsforløb og vaccineeffekt.
· I den første kohorte fulgte Frederik 184 patienter, hvor han sammenlignede det almindelige behandlingsinterval med et forlænget interval for at undersøge, om behandlingen kunne gives mere fleksibelt uden at gå på kompromis med sikkerheden.
· I den anden kohorte fulgte han patienter gennem fire mRNA‑vaccinationer og analyserede immunforsvarets respons - både antistofdannelsen og cellernes reaktion - for at forstå, hvordan denne patientgruppe reagerer på vaccination, når immunforsvaret er dæmpet.
Resultater: Sikker forlængelse af behandling og bevaret cellulær immunitet
Studierne viser, at MS‑patienter med stor sikkerhed kan få forlænget deres behandlingsinterval med én behandlingscyklus uden øget risiko. Samtidig fandt Frederik og hans kolleger, at patienterne havde nedsat antistofdannelse efter mRNA‑vaccination – men at cellernes immunfunktion var bevaret.
Det giver et mere nuanceret billede af, hvordan denne patientgruppe reagerer på vacciner, og hvordan behandlingsstrategier kan tilpasses i fremtiden.
Betydning for patienterne
Forskningen kan få direkte betydning for patienternes hverdag. En mere fleksibel behandlingsplan kan give større frihed i et liv præget af kronisk sygdom, og resultaterne peger samtidig på muligheder for en mere personlig behandlingsstrategi, hvor patientens individuelle respons får større vægt.
- Vi kan bedre afstemme med patienterne, hvordan vi forventer, at mRNA‑vacciner beskytter, når immunforsvaret er dæmpet. Og vi kan rådgive mere præcist om vaccination før opstart af behandling, forklarer Frederik.
Patienterne som aktive medspillere
Særligt i vaccinestudiet har patientinddragelsen været afgørende. Deltagerne har løbende fået svar på deres prøver og indblik i resultaterne gennem breve og konsultationer, hvilket har styrket både datakvalitet og samarbejde.
En personlig og faglig udviklingsrejse
Ph.d.-forløbet har været præget af både faglig fordybelse og personlig udvikling.
- Selvstændigt arbejde og projektstyring har været afgørende for at lykkes. Det er erfaringer, jeg tager med mig videre – ikke kun i forskningen, men i alle aspekter af mit arbejde som læge, fortæller Frederik.
Han fremhæver også det stærke forskningsmiljø og samarbejdet med dygtige kolleger som noget af det mest givende.
Videre mod klinikken – men forskningen slipper han ikke
Efter ph.d.-forsvaret fortsætter Frederik i hoveduddannelsen i neurologi, hvor klinikken nu fylder mest. Men forskningen er stadig en vigtig del af hans faglige identitet.
- Jeg håber meget, at jeg kan fortsætte min forskning på deltid. Det giver mig energi og perspektiv på mit kliniske arbejde, siger han.