Forskningsprojekt viser, at skrøbelighed påvirker ældres prognose

Opsporing af kritisk sygdom

I Region Syddanmark bruger man på sygehusene screeningsværktøjet TOKS (tidlig opsporing af kritisk sygdom), når en patient indlægges.  Screeningsværktøjet er et scoringssystem, hvor en score repræsenterer et værdispænd for specifikke vitale parametre som f.eks. puls og temperatur. Jo mere de vitale parametre afviger fra normalområdet, jo højere er TOKS scoren – og jo mere alvorlig er sygdommen.

Søren Kabell Nissen har i sit ph.d. projekt undersøgt, om screeningsværktøjet TOKS er det optimale værktøj til at forudse en ældre patients (+ 65 år) prognose.  

’Vi havde en mistanke om, at TOKS ikke var god nok til at vurdere risikoen hos ældre mennesker, da der er andre parametre, som spiller ind. De ældre får ofte mere medicin, deres vitale værdier er ofte anderledes end yngre mennesker – og de kan leve med skrøbeligheder. Derfor undersøgte vi, om der var en systematisk forskel i, hvordan man med TOKS vurderer risikoen for at dø hos ældre og yngre mennesker. I projektet kiggede vi på tre aldersgrupperinger på alle patienter i akutmodtagelsen på bl.a. Esbjerg Sygehus. Resultaterne viste, at der var en systematisk forskel – en ganske betydelig forskel. Det betyder, at de ældres prognose muligvis fejlvurderes, og de kan risikere at få de forkerte tilbud eller behandlinger.’

Fælles sprog

For at man kan blive bedre til at forstå ældres prognose, skal man se på ældres skrøbelighed, der påvirker deres evne til at stå imod sygdom.

Søren Kabell Nissen har derfor oversat og testet en udbredt metode til at vurdere skrøbelighed kaldet Clinical Frailty Scale (CFS).

’CFS har fået stor anerkendelse fra akutmodtagelser i udlandet. Men inden vi kan implementere værktøjet til at måle skrøbelighed blandt de ældre patienter, var vi nødt til at finde ud af, om vurderingerne er troværdige uanset hvem der har lavet vurderingen. Det er vigtigt, at vi kan ”tale det samme sprog” som vores samarbejdspartnere: præhospitalet, kommunen og f.eks. intensiv afdeling for at kunne give patienterne det bedste forløb,’ fortæller Søren Kabell Nissen og fortsætter:

’Resultaterne viste, at der var en meget høj troværdighed af vurderingerne, og med det vi i forvejen vidste om CFS, vurderer vi, at denne skala på sigt kan danne grundlag for et fælles sprog om skrøbelighed hos vores ældre patienter.’

Fokus på livskvalitet og bedre patientforløb

Efterfølgende undersøgte Søren Kabell Nissen, om der var potentiale i at kombinere vurderingen af sygdomsalvorlighed (TOKS) og skrøbelighedsvurdering (CFS) i et screeningsværktøj. Her viste det sig, at man meget præcist kunne forudsige risikoen for at dø inden for en måned allerede ved ankomst til akutmodtagelsen.

Resultaterne fra forskningsprojektet er med til at bane vej for, at ældre patienter får den rette hjælp til rette tid, da lægerne via det nye screeningsværktøj hurtigere kan finde de patienter, der er i højere risiko ifølge Søren Kabell Nissen:  

’Ved at tage højde for de ældres skrøbelighed, når de skal vurderes i forbindelse med akut indlæggelse, kan vi få et mere nuanceret og præcist billede af, hvordan de har det, og hvad deres prognose er. Når en ældre patient indlægges akut, er det vigtigt at forholde sig til patientens livssituation og livskvalitet, inden en behandling påbegyndes. Er patienten i stand til at klare en intensiv og indgribende behandling, eller er det bedre for patienten at tale med vedkommende om palliativ behandling? Det handler om, at kunne give de ældre patienter de bedste forløb – og det kan dette forskningsprojekt bidrage med.’

Søren Kabell Nissen er en del af en arbejdsgruppe, der arbejder på at implementere skrøbelighedsvurderinger på nationalt plan, således kan det måske blive en fast del af helhedsvurderingen af patienter over 65 år inden for få år.