Kan blodpropper i hjernen forudsiges: Ny metode afslører en mulig skjult risiko hos type 2-diabetikere
Resultaterne fra Nicoline Daugaards ph.d.-afhandling fra Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital viser, at en særlig variant af proteinet fibrinogen kan forudsige risikoen for blodprop i hjernen hos patienter med type 2-diabetes.
Resultaterne fra Nicoline Daugaards ph.d.-afhandling fra Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital viser, at en særlig variant af proteinet fibrinogen kan forudsige risikoen for blodprop i hjernen hos patienter med type 2-diabetes.
Cand.scient. Nicoline Daugaard har undersøgt, hvorfor nogle personer med type 2-diabetes udvikler en blodprop i hjernen, mens andre ikke gør. Gennem et prospektivt studie med 288 deltagere over fire år, fandt hun en markant sammenhæng mellem en særlig variant af proteinet fibrinogen - kaldet sialyleret fibrinogen - og risikoen for at udvikle en blodprop i hjernen.
Fakta: Fibrinogen er et protein i blodet, der er involveret i dannelsen af blodpropper, når kroppen skal stoppe en blødning. Sialylering er en kemisk ændring af proteinet, som ser ud til at gøre blodet mere tilbøjeligt til at størkne.
-Mine resultater viser, at når patienten havde et højt niveau af sialyleret fibrinogen, så havde vedkommende 2,5 gange øget risiko for at udvikle en blodprop i hjernen sammenlignet med de andre patienter med type 2-diabetes. Dette er oven i den generelle risiko for blodpropper, som allerede er 40% højere for denne patientgruppe, forklarer Nicoline.
Metodeudvikling fra bunden med potentiale til at være biomarkør
For at kunne måle denne særlige variant af proteinet, som vi har i blodet, udviklede Nicoline en helt ny laboratoriemetode fra bunden. Det krævede både teknisk snilde og tålmodighed, og processen tog over et år med gentagne forsøg og validering.
Men Nicoline fortæller med stolthed, hvordan det lykkedes og at hendes metode allerede er i brug hos andre forskere og har potentiale til at blive anvendt bredt på tværs af sygdomsområder.
-Min metode er allerede blevet taget i brug af forskerkolleger, da det nu er en del af vores værktøjskasse i laboratoriet og andre forskere vil kunne applicere metoden ud fra min artikel. Det behøver ikke være patienter med type 2-diabetes, som er målgruppen, men andre sygdomsgrupper, hvor det ønskes at detektere, hvorvidt der er en sammenhæng mellem en given sygdom og niveauet af proteinet (sialyleret fibrinogen).
Nicolines nye laboratoriemetode har potentialet for at blive en del af en algoritme for en fremtidig biomarkør, hvor sundhedspersonale ved hjælp af en blodprøve fra en patient med type 2-diabetes, vil kunne give bedre prospektiv patientbehandling og derved mindske risikoen for blodpropper i hjernen.
Et smut i Holland, men bliver på Esbjerg og Grindsted Sygehus
Ph.d.-studerende har altid et miljøskifte undervejs i forskningsforløbet. Nicolines ene medvejleder, Moniek P. M. de Maat, er adjungeret professor fra Eramus Universitet i Rotterdam, hvilket gav en særlig mulighed for at hun kunne komme derned og lave nogle forsøg, som krævede et specifikt udstyr de havde til rådighed.
-Det at være i Rotterdam var en øjenåbner for mig, for hvordan andre laboratorier (sam)arbejder, fungerer og administreres. Det var givende at deltage i deres forskningsmøder og jeg samarbejdede med en anden ph.d.-studerende fra Holland, så vi kunne udveksle erfaringer og hjælpe hinanden i mål med forsøgene.
Tilbage til den afsluttende dag mandag d. 3. november i Esbjerg, hvor Nicoline fik en masse ros af bedømmerne efter sit ph.d.-forsvar i Auditoriet på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Hovedvejleder Anna-Marie Münster og medvejleder Else Bladbjerg sad på forreste række og Moniek P. M. de Maat var med online fra Holland.
-Det var en virkelig god dag og det gik, som jeg drømte om. Nu er jeg startet som kemiker på Klinisk Diagnostik Afdeling, så selvom jeg ikke skal fortsætte med at forske lige nu, så bliver jeg i huset, smiler Nicoline.