Skip til primært indhold

Første ph.d. forsvar i det nye auditorium på Sydvestjysk Sygehus

Fredag den 3. september 2021 kl. 16.00 slog Sydvestjysk Sygehus dørene op for det første ph.d. forsvar siden corona-nedlukningen. Forsvaret blev det første i sygehusets nye flotte auditorium.

Foto: Stavros Chrysidis

Det var cand. med. Stavros Chrysidis, der forsvarede sin ph.d. med titlen: “Evaluering af ultralyds rolle hos patienter med mistanke om inflammation i blodkar (the EUREKA Study)”.

Stavros' forskning viser, hvordan han ved brug af ultralydsundersøgelser kan reducere behovet for kirurgisk indgreb, når en patient skal udredes for den særlige gigtsygdom kæmpecelle arteritis.

Det har en stor betydning for patienterne, der for det første undgår unødige kirurgisk indgreb, og for det andet får stillet den rette diagnose fra start. Patienterne kan dermed hurtigt komme i gang med den rette behandling, hvilket er afgørende for denne gigtsygdom, da den hurtigt kan udvikle sig og få konsekvenser for blandt andet synet.

Stavros har modtaget stor ros og anerkendelse for sin metode, der allerede er implementeret på Sydvestjysk Sygehus. Han håber, at hans forskningsresultater kan gøre det nemmere, at diagnosticere sygdommen i tide.

APPFWU01V