Klinisk Patologisk Anatomi

Patologisk Anatomi er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger og praktiserende læger, speciallæger og tandlæger med diagnoser baseret på forandringer i organer, væv (histologi) og/eller celler (cytologi).

Diagnoser stilles ved mikroskopiundersøgelser suppleret med specielle teknikker som f.eks. immunhistologi. Molekylærbiologiske undersøgelsesteknikker inddrages i stadigt øget omfang i takt med ny viden om sygdommes årsag, udvikling og behandling.

Specialet er ofte involveret tidligt i patientforløbet i form af frysesnitsundersøgelse peroperativt eller hurtige diagnoser på vævs- og/eller celleprøver. Specialets diagnostiske udsagn danner således basis for kliniske beslutninger om operative indgreb og/eller medicinske behandlinger.

Der er et tæt samarbejde med de rekvirerende læger på de kliniske afdelinger. Resultatet af undersøgelserne på patologiafdelingen rummer derudover vejledning om sygdommens udbredning, herunder om behandlingseffekt og sygdommens prognose. Diagnostik af kræftsygdomme dominerer, men også andre sygdomme diagnosticeres på patologiafdelingen. Specialet bidrager ved gennemførelse af kræftscreeningsprogrammer f.eks. folkeundersøgelsen mod livmoderhalskræft samt mammografiscreening.

Obduktion er også et af specialets opgaver, og patologen foretager obduktioner i hospitalsregi i det omfang, der fremsættes begæring herom. Dette sker blandt andet for at fastslå den umiddelbare dødsårsag og medvirkende dødsårsager. Obduktioner er tillige et vigtigt led i kvalitetssikringen.

Patologisk Anatomi er et diagnostisk speciale, der betjener hospitalsafdelinger og praktiserende læger, speciallæger og tandlæger med diagnoser baseret på forandringer i organer, væv (histologi) og/eller celler (cytologi). Diagnoser stilles ved mikroskopiundersøgelser suppleret med specielle teknikker som f.eks. immunhistologi. Molekylærbiologiske undersøgelsesteknikker inddrages i stadigt øget omfang i takt med ny viden om sygdommes årsag, udvikling og behandling.

Specialet er ofte involveret tidligt i patientforløbet i form af frysesnitsundersøgelse peroperativt eller hurtige diagnoser på vævs- og/eller celleprøver. Specialets diagnostiske udsagn danner således basis for kliniske beslutninger om operative indgreb og/eller medicinske behandlinger. Der er et tæt samarbejde med de rekvirerende læger på de kliniske afdelinger. Resultatet af undersøgelserne på patologiafdelingen rummer derudover vejledning om sygdommens udbredning, herunder om behandlingseffekt og sygdommens prognose. Diagnostik af kræftsygdomme dominerer, men også andre sygdomme diagnosticeres på patologiafdelingen. Specialet bidrager ved gennemførelse af kræftscreeningsprogrammer f.eks. folkeundersøgelsen mod livmoderhalskræft samt mammografiscreening.

Obduktion er også et af specialets opgaver, og patologen foretager obduktioner i hospitalsregi i det omfang, der fremsættes begæring herom. Dette sker blandt andet for at fastslå den umiddelbare dødsårsag og medvirkende dødsårsager. Obduktioner er tillige et vigtigt led i kvalitetssikringen.

Vævsprøver

Histologiske undersøgelser

Undersøgelse af større eller mindre vævsstykker eller organer. Det kan dreje sig om væv fjernet ved operationer på hospital eller væv fjernet hos egen læge eller praktiserende speciallæge. Det kan også dreje sig om biopsier, som er små vævsstykker, der fjernes for at kunne stille en diagnose. I vævsprøver sidder de enkelte celler sammen med nabocellerne på samme måde som de gjorde, inden vævet blev taget ud.

Dette indebærer, at man kan vurdere såvel de enkelte cellers udseende som opbygningen af det fjernede væv (modsat cytologiske prøve som beskrevet senere). Frysesnit er en speciel type histologisk undersøgelse, hvor det fjernede væv undersøges, mens patienten stadig ligger på operationslejet. Prøven besvares under operationen og vil altid blive efterfulgt af en almindelig vævsundersøgelse.

Celleprøver

Cytologiske undersøgelser

Her er de enkelte celler revet løs fra deres naboceller og ligger "hulter-til-bulter". Man kan vurdere de enkelte cellers udseende, men ikke deres indbyrdes forhold.
Fordelene ved den type af prøver er, at de er hurtigere at fremstille og kræver et mindre indgreb i patienten, idet de udtages med en tynd nål eller ved skrab på en overflade.

Obduktioner

Selvom undersøgelse af døde er den funktion, de fleste forbinder med patologer, udgør obduktioner i dag mindre end 1% af arbejdet på patologiafdelinger. Obduktioner er en grundig udvendig og indvendig undersøgelse af legemet og de indre organer specielt med henblik på fastlæggelse af dødsårsagen.

Ofte er det tilstrækkeligt at undersøge med det blotte øje, men det kan være nødvendigt at udtage små vævsstykker til mikroskopi undersøgelse efter forbehandling af vævet. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne hele organer for at kunne lave en tilstrækkelig undersøgelse.

Med den stigende brug af billeddiagnostiske apparater (ultralyd, røntgen, CT-scanning, CAT-scanning m.m.) udføres i dag væsentlig færre obduktioner end tidligere. Obduktioner er dog stadig et vigtigt redskab som led i kvalitetssikring af diagnostik og behandling. Hvis dødsfaldet skyldes arbejdsskade, ulykke eller kriminel handling - eller der er mistanke herom - samt i visse andre situationer, overføres liget til retsmedicinsk institut til videre undersøgelse.

Resultatet af obduktioner formidles via den kliniske afdeling til de pårørende og indgår i Sundhedsstyrelsens dødsårsagsstatistikker.