Ny biobank på Sydvestjysk Sygehus skal forbedre behandlingen af fremtidens patienter
Biobanken er en forskningsbank, som blandt andet indeholder blod- og vævsprøver fra patienter, der har deltaget i forskningsprojekter på Sydvestjysk Sygehus. Prøverne bliver gemt, så de senere kan bruges til forskning til gavn for fremtidens patienter. Biobanken er blevet etableret med støtte fra Johan Hoffmann Fonden og ObbekjerFonden.
Leversygdomme, fedme, svangerskabsforgiftning, COVID-19 relaterede tilstande og PTSD er et lille udpluk af de sygdomme, som prøverne fra Sydvestjysk Sygehus’ nye biobank vil blive brugt til at forske i.
Klinisk lektor, ph.d. og afdelingslæge Mette Munk Lauridsen har været en af drivkræfterne bag den nye biobank på Sydvestjysk Sygehus. Hun er stolt over, at biobanken nu er fuldt implementeret.
'I biobanken kan vi opbevare vævs- og blodprøver fra patienterne. Det er prøver, som kan bruges til at forske i sygdomme og behandling, og som dermed kan være med til at hjælpe og forberede behandlingen af fremtidens patienter', siger Mette Munk Lauridsen.
Hun skal selv bruge nogle af prøverne til at forske i leversygdomme. Forskningen skal eksempelvis give en bedre viden om risikoen for, at overvægtige patienter udvikler fedtlever, samt om leveren får det bedre af en fedmeoperation. Det skal i sidste ende bidrage med ny viden, som kan bruges til at forbedre behandlingen af patienter, der er i risiko for at udvikle fedtlever.
Forskning nu og i fremtiden
Indsamlingen af prøver begyndte i begyndelsen af 2020, og for hver prøve er endnu en brik klar til at blive analyseret af forskerne på Sydvestjysk Sygehus. Den nye biobank vækker derfor også stor glæde hos Torben Knudsen, der er koordinerende forskningsleder på Sydvestjysk Sygehus, dr.med., ph.d., klinisk lektor.
'Når vi taler om forskning, er en biobank en nødvendig facilitet, som skal opbevare prøver fra patienterne sikkert og korrekt. Derfor er det også en stor fordel, at vi nu har en biobank, som kan anvendes af alle sygehusets forskere. Det er tidsbesparende, effektiviserende og sikkert, at der ikke skal findes individuelle løsninger til hvert enkelt forskningsprojekt', siger Torben Knudsen.
Han fremhæver, at biobanken både har betydning både på kort og lang sigt. De prøver, som biobanken rummer, anvendes nemlig både nu og her - og til forskning i fremtiden. Ligesom sygehusets fremtidige medicinstuderende også vil få glæde af den nye biobank.
Biobanken er etableret med lokal støtte
Biobanken er muliggjort med lokal støtte fra Johan Hoffmann Fonden og ObbekjerFonden. Den lokale støtte har sikret etableringen af biobanken, ligesom Sydvestjysk Sygehus selv har investeret i udstyr og i driften af biobanken.
Biobanken er placeret i den nye sengebygning, og det er meningen, at biobanken skal kunne rumme helt op til 300.000 prøver. Prøverne skal fordeles i 13 frysere, som alle skal kunne opbevare prøver ved minus 80 grader. Dermed vil der være god plads i fryserne til fremtidig forskning til gavn for patienterne.
Om biobanken
- Indsamling af prøver sker kun hvis forskningsprojektet er godkendt ved Videnskabsetisk Komité
- Den enkelte patient skal selv have givet tilladelse til, at prøverne må opbevares og anvendes til forskning.
- Skal prøverne analyseres af andre end oprindeligt tiltænkt, skal der etableres databehandleraftaler, som præciserer, hvem der har adgang til prøver, og hvad de må bruges til.
- Biobanken kommer til at bestå af 13 frysere, som skal kunne rumme helt op til 300.000 prøver.
- Prøverne opbevares ved minus 80 grader.