Fødsel

Afdelingen er en specialafdeling, hvor der ydes fødselshjælp til både normale og komplicerede fødsler. På afdelingen for Fødsler arbejder jordemødre og social- og sundhedsassistenter. Der er også jordemoder-, læge- og ambulancebehandler-studerende under uddannelse. Der er døgnet rundt et tæt samarbejde med personalet på de øvrige afdelinger. Og ved behov kan der hurtigt tilkaldes fødselslæge, børnelæge og narkoselæge.

Henvendelse

Hvis du har akut brug for rådgivning af en jordemoder i graviditeten fra uge 18+0 eller i forbindelse med begyndende fødsel, kan du kontakte afdelingen for Fødsler og tale med vagthavende jordemoder. Vi tager telefonen døgnet rundt.

Afdelingen for Fødslers direkte telefonnummer: 7918 2732

Hvis du skal føde hjemme eller er tilknyttet Kendt Jordemoderordning, så anvend Kendt Jordemoderordnings direkte telefonnummer: 2910 6199 (KJO 1) eller 2936 6932 (KJO 2). Ved ikke akutte henvendelser skal du ringe til din egen læge eller jordemoder. Det er vigtigt, at I altid ringer først og aftaler, at I kommer på afdelingen for Fødsler.

Praktiske oplysninger

I aften- og nattetimerne er døren låst, men når du ringer på klokken ved døren, lukker personalet dig ind. Fødeafdelingen ligger på første sal – grøn etage, og du henvender dig ved skranken lige indenfor døren.

Hvad skal jeg have med på sygehuset?

Vi har tøj, du kan have på, under og lige efter fødslen.
Husk selv at medbringe:

• Vandrejournalen
• Kamera/telefon
• ”Madpakke” eller lignende til partneren (en fødsel kan tage tid)
• Badekåbe samt tøj til hjemturen
• Du skal have tøj med til hjemturen fra sygehuset
• Du skal være opmærksom på, at barnet skal transporteres i godkendt barnestol i bilen

Fødslen

Fødslen starter med enten veer eller vandafgang. De fleste fødsler starter med veer. Veer er sammentrækninger af livmoderen. Og de første veer ligner ofte menstruationssmerter med lange pauser imellem. Veerne bliver gradvist længere, de gør mere ondt og pauserne bliver kortere. Du vil kunne føle smerterne i lænden, forneden på maven eller måske ned i benene. I løbet af en ve bliver smerten kraftigere, topper så, for derefter at aftage og forsvinde.

Fødslen kan også starte med, at der går hul på fosterhinderne og fostervandet strømmer ud, måske i en skylle eller ved at det siver stille og roligt. Fostervand er en gennemsigtig væske, der lugter fersk. Måske er det svagt lyserødt på grund af lidt tegnblødning. Hvis fostervandet er grønt, er det blandet med barnets afføring og det kan være tegn på, at barnet er eller har været stresset. Hvis fostervandet er grønt, skal du kontakte fødeafdelingen uanset, om du har veer eller ej.

Fødslen kan deles op i flere faser. En opstartsfase, hvor veerne er uregelmæssige, og hvor livmoderhalsen så småt begynder at trække sig op, og livmodermunden begynder at åbne sig. Denne fase kan vare mange timer, for enkelte kvinder flere døgn. Selv om disse småveer kan være pinagtige og trættende, er du ikke rigtigt i fødsel endnu. Der kan være lange perioder, hvor veerne er helt væk. Dette er helt normalt i denne fase.

Når livmoderhalsen er trukket helt op og livmodermunden er begyndt at åbne sig, falder det ofte sammen med at veerne tiltager i styrke og hyppighed og bliver mere regelmæssige og varer længere.  Så er du i den aktive fase, det vil sige, at du er i aktiv fødsel. Fødslen kan dog stadig tage mange timer især for førstegangsfødende.

Hvornår skal jeg ringe til afdelingen for Fødsler?

Du skal ringe, hvis vandet er gået eller hvis du har regelmæssige og tiltagende kraftige veer. Hvis du er førstegangsfødende, anbefaler vi dig at henvende dig, når veerne varer 1 minut og der er 5 minutter imellem veerne, fra den ene ve starter til den næste ve starter, og det har været sådan i et par timer.

Hvis du er flergangsfødende, har du sikkert snakket med din jordemoder i konsultationen og aftalt med hende, hvornår du skal henvende dig afhængig af dit tidligere fødselsforløb. Oftest skal man henvende sig lidt tidligere i forløbet, da fødslen ofte går lidt hurtigere. Det er normalt med tegnblødning svarende til menstruationsblødning, men hvis du bløder mere end det, skal du kontakte Fødeafdelingen. Hvis du føler dig utryg eller er usikker på, hvordan du skal forholde dig, er du altid velkommen til at ringe og få en snak med en jordemoder. Det er vigtigt for os, at du altid ringer, inden du kommer, så vi har en jordemoder parat til dig.

Vores direkte telefonnummer 7918 2732 åbent døgnet rundt.

Modtagelse på afdelingen for Fødsler

I modtagerummet vil jordemoderen tale med dig og undersøge dig:

• Hun spørger til veer; varighed og interval, er fostervandet gået, alment velbefindende og smerter
• Udvendig undersøgelse, hvor jordemoderen mærker på din mave, vurderer barnets størrelse og lytter hjertelyd
• Indvendig undersøgelse med 2 fingre i din skede.
  • Hun mærker efter livmoderhalsen, livmodermunden og barnets position i dit bækken. Måske kan hun mærke en hindeblære med fostervand foran barnets hoved. Hun lægger mærke til, om fostervandet er gået, farven og evt. tegnblødning.

I nogle situationer kan der være grund til at køre en CTG-kurve, hvor barnets hjertelyd registres over 20-30 min. og skrives ud på en papirstrimmel. Det kan for eksempel være, hvis du er gået 2 uger over tiden eller hvis der er grønt fostervand. Til sidst vil du sammen med jordemoderen finde ud af, hvad der skal ske afhængig af, hvad hun har fundet ved undersøgelserne. Måske er du stadig i fødslens opstartsperiode og skal hjem igen nogle timer, måske skal du indlægges, fordi du har behov for smertelindring eller måske skal du på en fødestue, fordi du er i aktiv fødsel, hvor livmodermunden for alvor er begyndt at åbne sig.

Undervejs i fødselsforløbet

Du bliver tilbudt et lavement i starten af fødslen for at tømme endetarmen for afføring for at forhindre, at der kommer meget afføring, lige når barnet fødes. Hvis du ønsker at føde i vand, er det af hygiejniske grunde et krav, at du har fået et lavement.

Jordemoderen vil sammen med en social- og sundhedsassistent/ jordemoderassistent og måske en jordemoderstuderende tage sig af dig under fødslen. De vil sikre, at du får tilbudt mad og drikke, informere dig om mulighederne for smertelindring, hjælpe dig med at finde hvile, for eksempel en god stilling at sidde eller ligge i eller komme med forslag til, hvordan du kan håndtere veerne. Alt sammen under hensyntagen til dig og dine behov og, hvordan barnet har det.

Måske har du behov for massage eller et lille ”puf” til at prøve at komme en tur under bruseren. Måske har du bare behov for, at jordemoderen er der og støtter og guider dig under veerne og i hele fødselsforløbet. Hun vil inddrage både dig og din partner.

Jordemoderen vil med mellemrum undersøge dig indvendigt for at holde øje med, at din livmodermund åbner sig og at barnet trænger længere ned i bækkenet. Desuden vil hun holde øje med, hvordan barnet har det ved at lytte hjertelyd med jævne mellemrum. Jordemoderen vil vælge at køre en ctg-kurve i særlige situationer. For eksempel, hvis der er grønt fostervand eller hvis du er gået mere end to uger over tiden eller hvis hun hører noget uventet ved barnets hjertelyd.

Selve fødslen af barnet

Når du skal til aktivt selv at presse barnet ud, guider jordemoderen dig også, lige som hun opmuntrer og ”hepper” på dig, så du får kræfter og især viljestyrke til denne sidste del af fødslen. Når barnet står med hovedet fremme i skedeåbningen vil jordemoderen holde igen på hovedet og støtte dit mellemkød, for at mindske eventuelle bristninger. Hun vil bede dig om at gispe eller presse forsigtigt for at barnet fødes så skånsomt som muligt af hensyn til jer begge to. Når barnet er født, lægger hun det op til dig på dit bryst. Hun holder øje med, at du ikke bløder for meget og tager imod moderkagen, når du føder den. Desuden holder hun øje med barnet.

De første par timer efter fødslen

Lige efter fødslen vil jordemoderen tilbyde dig en indsprøjtning med noget medicin, der får livmoderen til at trække sig sammen, så du ikke bløder så meget efter fødslen. Barnet bliver tilbudt K-vitamin. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at det gives til alle nyfødte for at forhindre eventuel blødning hos barnet.

Jordemoderen vil undersøge dig for eventuelle fødselsbristninger. Hvis du skal sys, bliver du lokalbedøvet i området. Ved større bristninger kan hun inddrage en kollega eller en fødselslæge til at hjælpe med syningen.

Bagefter hjælper jordemoderen dig tilrette med barnet, der hele tiden ligger hos dig. Barnet er måske allerede interesseret i at sutte og hun vil guide dig til at få barnet lagt til. I denne periode er det vigtigt at du og barnet får ro til amningen og at du og din partner får mulighed for at ”opdage” jeres barn og lære det at kende. Barnet er ofte meget vågent og nysgerrigt de første timer efter fødslen.

Denne stund er af uvurderlig betydning for såvel amning som for forældre-barn tilknytningen. Vi anbefaler, at I sætter mobilen på lydløs og venter lidt med barselsgæsterne.

Din partner må ”nøjes med” at nyde synet af barnet lige i starten, men får senere rig lejlighed til at holde barnet og klæde det på. Jordemoderen undersøger barnet og måler og vejer det og hvis ikke det har fået K-vitamin lige efter fødslen, får det det nu. 

Én til to timer efter fødslen tjekker jordemoderen, at livmoderen er trukket godt sammen og at du ikke bløder for meget. Du vil få taget blodtryk og skal også gerne have tisset. Desuden vil I blive tilbudt lidt at spise og du har mulighed for at tage et bad, hvis du ønsker det.

Hvis der er forhold, der gør, at du eller jeres barn skal observeres eller behandles i dagene efter fødslen, kommer du op på afdelingen for Nyfødte og Familie, hvor din partner for det meste kan være medindlagt (læs mere: Nyfødte og Familie). Ellers har I mulighed for at være indlagt på Barselsklinikken i op til et døgn, indtil I er klar til at komme hjem. Hvis barnet ikke har suttet, du ikke har tisset endnu eller du har blødt lidt rigeligt, anbefaler vi, at I indlægges på Barselklinikken.

Hvis I skal hjem ambulant efter fødslen, vil jordemoderen tale med jer om, hvilke ting I skal være opmærksomme på derhjemme og fortælle jer om de tilbud, der er til jer de første 7 døgn efter fødslen.

På vej hjem

Når I er klar til det, bliver I udskrevet fra afdelingen for Fødsler. Med jer har I Barselklinikkens telefonnummer, en aftale om at blive ringet op af en jordemoder i det næste døgn samt en aftale om at komme i Barselklinikken efter 2-3 dage til hælblodprøve, hørescreening og efterfødselssamtale med vagthavende jordemoder. Hvis I efterfølgende får brug for at tale med jeres konsultations- eller fødejordemoder, kan I altid kontakte hende på fødeafdelingens telefonnummer. Hun vil så efterfølgende ringe jer op. Husk tøj og godkendt autostol til barnet samt tøj til dig selv.

De fleste gravide med normal graviditet, der føder til terminen, kan føde i vand, hvis de ønsker det. Hvis du ønsker at føde i vand, skal du af hygiejniske grunde have et lavement og en tur under bruseren først. Læs mere herunder og snak med din jordemoder, hvis du har spørgsmål.

Forventet normal fødsel

Du skal vente ét barn samt være til terminen, altså mellem uge 37+0 og
uge 42+0. Dit blodtryk skal være normalt og du må ikke have langvarig vandafgang eller feber. Du må ikke have andre tilstande, der kræver at jordemoderen kører ctg-kurve, da dette ikke er muligt i vandet.

Op af karret

• Hvis der bliver behov for vestimulation med drop, skal du op af vandet.
• Det samme gælder ved grønt fostervand eller hvis der er tegn på, at
  barnet er stresset. 
• Du skal være tilstrækkelig mobil til at komme op i og op af karret selv.

Vand som smertelindring

 Selv i de fleste tilfælde, hvor du måske ikke kan eller ikke ønsker at føde
 i vand, kan du bruge badekarret som smertelindring. De fleste fødende oplever, at vandet har en beroligende, afslappende og smertelindrende virkning.

Sådan foregår en vandfødsel

Undervejs

Jordemoderen kan lytte til barnet med doptonen, mens du ligger i karret og nogle gange er det også muligt at undersøge dig indvendigt, mens du ligger i karret. Ellers må du lige en tur op på land.

I presseperioden

Når du presser, holder jordemoderen øje med din skedeåbning ved at sætte spotlys på vandet. Hun bruger ekstra lange handsker ved fødslen, men kan først hjælpe til, når barnets hoved er født, hvorefter hun fremhjælper barnet og fører det gennem vandet op til dig. Skulle der opstå en situation, hvor barnet ikke fødes i den næste ve, vil hun bede dig komme op af karret, for bedre at kunne forløse barnet. Det kan være svært at forestille sig, men en fødende kan bevæge sig meget hurtigt, hvis hun skal.

Efter barnets fødsel

Når barnet er født, kommer I begge op af karret, og du føder moderkagen ”på Land”. Du står selv ud af karret med barnet i armene, men din partner og jordemoderen hjælper dig.

Barnet

Da barnet ikke trækker vejret, før det stimuleres med berøring og ved at mærke den kolde luft, er der ingen fare for at barnet inhalerer vandet i badekarret. Børn, der er født i vand kan være lidt stille lige efter fødslen, men virker i øvrigt veltilpasse.

Ved en ambulant fødsel går I hjem direkte fra afdelingen for Fødsler eller i nogle tilfælde fra Barselklinikken, når I er klar til det, men inden for de første 24 timer.

Forberedelse til ambulant fødsel

Allerede i graviditeten har din konsultationsjordemoder forberedt dig på den kommende ambulante fødsel. Der er også forberedelse til ambulant fødsel indlagt i fødselsforberedelsestilbuddene. Snak med din jordemoder om det.

I kan have snakket om

• Barnets ernæring og pleje
• Hvordan I vurderer, om barnet trives
• Hvad du med fordel kan have klar i hjemmet
• Hvordan du sikrer dig, at barselsgæsterne ikke bliver for meget for dig
• At det er en god ide at fylde fryseren med ”nem” aftensmad

"Ambulant-snak" inden udskrivelsen fra afdelingen for Fødsler

Inden I går hjem fra afdelingen for Fødsler, får du en ”ambulant-snak” med jordemoderen, hvor hun igen taler med jer om de ting, som I skal være opmærksomme på, når I kommer hjem.

Din trivsel

• Brystspænding og amning
• Blødning, efterveer og syning
• Kost, rygning og alkohol
• Psykiske efterfødselsreaktioner
• Sex og samliv

Barnets trivsel

• Barnets ernæring, sutteteknik og spisemønster
• Vandladning, afføring og kønsorganer
• Navle, hud, negle og øjne
• Bad og påklædning
• Gulsot
• Sovestilling og barnevogn

Tilbud og undersøgelser til jer og jeres barn

De første 7 døgn efter udskrivelsen kan I ringe døgnet rundt til Barselsklinikken 7918 2706 for råd og vejledning. 

• Hvis mor eller barn har brug for at blive undersøgt, foregår det også i Barselsklinikken, som ved behov kan indlægge jer afdelingen for Nyfødte og Familie.
• En jordemoder fra afdelingen for Fødsler ringer hjem til jer dagen efter fødslen for at høre, hvordan I har det.
• Hælblodprøve, høreundersøgelse og efterfødselssamtale i Barselsklinikken 2-3 døgn efter fødslen.

I får en tid inden, I forlader afdelingen for Fødsler. Sundhedsplejersken kontakter jer i løbet af 1-2 uger.

Når barnet ligger med numsen nedad

I graviditeten bevæger barnet sig meget rundt i livmoderen, men de fleste børn vender af sig selv helt rigtigt, altså står på hovedet i slutningen af graviditeten og fødes i regelmæssig baghoved stilling. Så selv om dit barn har stået i underkropstilling eller sædestilling i nogen tid, vil barnet ofte vende sig spontant i tide. Efter uge 37+0 vil jordemoderen henvise dig til en ultralydsscanning, hvis hun opdager, at dit barn er i underkropstilling. Hvis barnet ved scanningen stadig vender med numsen nedad, vil du komme til at tale med en fødselslæge.

Vending eller ej

Fødselslægen vil vurdere, om man skal forsøge at vende barnet udefra. Det kommer blandt andet an på barnets størrelse og hvordan det helt præcis ”sidder” i livmoderen. Ved en vending vil lægen med begge hænder på din mave forsøge at løfte barnet op af dit bækken og skubbe det rundt, så det får hovedet nedad. Dette gøres med rolige og bestemte bevægelser og det gør ikke ondt, hverken på dig eller barnet. Der bliver altid kørt en ctg-kurve efterfølgende for at se, hvordan barnet har det.

Plan for forløsning

Hvis barnet ikke kan vendes eller ikke forsøges vendt, vil du skulle snakke med fødselslægen om, hvorledes barnet så skal forløses. Det er muligt at føde et barn, der ligger i underkropstilling, men visse betingelser skal være opfyldt, da der også kan være en lidt større risiko for barnet. Blandt andet må barnet ikke være for stort. I praksis er det således, at man ofte anbefaler førstegangsfødende at få lavet et planlagt kejsersnit, mens flergangsfødende med tidligere normal og ukompliceret fødsel godt kan ”få lov” at føde selv. Men flergangsfødende kan i den situation også vælge at få et planlagt kejsersnit.

Når fødslen starter før tiden

Hvis du får veer eller vandafgang mere end 3 uger før din terminsdato, dvs. før uge 37+0, skal du ikke afvente tiltagende veer, men i stedet kontakte afdelingen for Fødsler med det samme. Så har vi mulighed for måske at stoppe eller udskyde fødslen med medicin, hvis det er meget før tiden, eller mulighed for at forberede fødslen bedst muligt for dig og barnet.

At gå i fødsel inden planlagt kejsersnit

Hvis du skal have et planlagt kejsersnit og får vandafgang eller veer inden, skal du kontakte afdelingen for Fødsler med det samme. Så fortager vi kejsersnittet mere eller mindre akut afhængig af situationen.

Vandafgang uden veer

Ring straks til afdelingen for Fødsler, hvis du mener, vandet er begyndt at sive. Så aftaler I, hvornår du skal komme ind til et tjek på afdelingen for Fødsler.
Hvis der ikke kommer veer med det samme, kan du vælge at få fødslen sat i gang inden for nogle timer eller vente på, at veerne kommer i gang af sig selv indenfor et døgn. I nogle tilfælde vil vi anbefale tidlig igangsættelse. Det afhænger af forskellige forhold i din graviditet. Uanset hvad du vælger, vil vi gerne se dig på afdelingen for Fødsler, når du har vandafgang og aftale det videre forløb med dig.

Blødning

Når du får veer og din livmoderhals afkortes og livmodermunden begynder at åbne sig, kan der komme lidt frisk blødning iblandet slim, såkaldt tegnblødning. Det er helt normalt og for nogen kvinder svarer det næsten til menstruationsblødning. Hvis du bløder mere end kraftig menstruationsblødning eller hvis du oplever, at blodet løber hele tiden, skal du kontakte afdelingen for Fødsler og komme ind til et tjek.

Fostervandet er grønt

Fostervand er normalt en gennemsigtig væske, der lugter fersk. Måske er det svagt lyserødt på grund af lidt tegnblødning. Det er helt normalt. Hvis fostervandet er grønt, er det blandet med barnets afføring og det kan være tegn på, at barnet er eller har været stresset. Derfor vil jordemoderen køre en CTG-kurve, dvs. Hun vil ved hjælp af et CTG-apparat lytte til barnet over en længere periode, for at vurdere om barnet er stresset. Hun vil desuden tale med en fødselslæge og de vil  løbende holde øje med barnet og informere dig og din partner undervejs.

Hvis fødslen går i stå

En fødsel skrider ikke altid fremad med samme hastighed hele vejen igennem. I nogle perioder af fødslen kan det gå langsomt med livmodermundens åbning og barnets nedtrængning i bækkenet, mens der i andre perioder kan ske en hel masse på kort tid.

Derfor vil jordemoderen ofte se det lidt an, hvis fødslen tilsyneladende går i stå. Nogle gange er det fordi, kroppen har brug for hvile eller måske mad og drikke, og jordemoderen vil undervejs i fødslen være opmærksom på begge dele. Især i starten af fødselsforløbet er det vigtigt at slappe af og hvile og ikke forcere fødslen, da opstartsfasen kan tage lang tid.

Men hvis der ikke er fremgang i fødslen, når du er i aktiv fødsel, vil jordemoderen tale med dig om mulighederne for at stimulere din krop til at lave flere eller stærkere veer. Dernæst vil hun tale med en fødselslæge, der er med til at lægge en plan i samarbejde med dig.

Man kan stimulere veerne ved at prikke hul på fostervandet eller ved at giver vestimulerende medicin ind i blodbanen i et drop i hånden. Hvis det ikke virker at tage vandet, vil du få et vestimulerende drop. Droppet løber dråbevis ind i din blodbane og jordemoderen vil gradvist skrue op for droppet, til veerne bliver stærkere eller hyppigere. Undervejs holder hun øje med barnets tilstand ved at køre en CTG-kurve.

Barnets hjertelyd falder

Hvis barnets hjertelyd falder eller jordemoderen hører noget andet uventet ved barnets hjertelyd, vil hun køre en CTG-kurve. Afhængig af, hvad den viser, vil hun tale med en fødselslæge og måske vil de vælge at tage en blodprøve fra barnets hovedhud for at finde ud af, hvor stresset barnet er. Til sidst i fødslen hvor veerne er kraftige, sker det ofte at hjertelyden falder kortvarigt, men ellers lyder fint imellem veerne. Hvis barnets hjertelyd falder meget og ikke bliver normal mellem veerne, kan det være nødvendigt at hjælpe barnet ud med en sugekop eller måske lave kejsersnit.

Barnet skal hjælpes ud med en sugekop

Hvis jordemoderen har tilkaldt en fødselslæge, fordi barnet er meget stresset af veerne til slut i fødslen, når du er ved at presse, kan fødselslægen hjælpe barnet ud med en sugekop. Sugekoppen placeres på barnets hoved og suges fast ved hjælp af undertryk. Du skal stadig selv presse barnet ud, men lægen kan hjælpe lidt til. Efterfølgende kan barnet have en hævelse på hovedet, hvor koppen har siddet. Den forsvinder i løbet af et par døgn. Ligeledes kan barnet være lidt irritabelt og have ondt i hovedet, hvilket man kan give noget smertestillende for.
Hvis fødselslægen vurderer, at barnet står for højt i dit bækken til at lægge en sugekop, kan det være nødvendigt at lave kejsersnit.

Akut kejsersnit

I nogle situationer, eksempelvis hvis barnets hjertelyd falder meget eller hvis barnet ikke trænger rigtigt ned i bækkenet, kan det være nødvendigt at lave et kejsersnit. Hvis fødselslægen vurderer, at det vil være bedst for dig og barnet at lave et akut kejsersnit, vil du blive informeret om hvorfor og du skal give dit samtykke til operationen. Et akut kejsersnit foregår stort set som et plantlagt kejsersnit, blot går alting meget hurtigere. Hvis det er nødvendigt, kan man udføre et akut kejsersnit på 15 minutter. Et akut kejsersnit foregår oftest i spinalbedøvelse, men hvis det skal gå ekstremt hurtigt - og det er sjældent - kan det være nødvendigt at anvende fuld bedøvelse. I så fald vil personalet på fødeafdelingen tage sig af din partner, indtil barnet er født.

Ved en spinalbedøvelse er du vågen og din partner kan være med til kejsersnittet.
I nogle tilfælde vil der være en børnelæge med ved kejsersnittet, og en sjælden gang vurderer denne, at barnet skal op på Afdelingen for Nyfødte og Familie med det samme. I de tilfælde kan din partner følge med barnet. Hvis du har spørgsmål, så tal med din jordemoder.

Hvis du tilhører Kendt Jordemoderordning, skal du ringe til vagthavende jordemoder, når du skal føde.

Telefonnummer til vagthavende jordemoder i Kendt Jordemoderordning:

• KJO 1: 2910 6199
• KJO 2: 2936 6932

3-4 % af alle fødsler i Sydvestjysk Sygehus optageområde foregår i hjemmet. Der kan være mange grunde til at ønske at føde hjemme. Nogle gravide føler sig ikke godt tilpas på et sygehus, andre vil bare gerne være hjemme i de vante omgivelser.

Ret til jordemoderbistand i hjemmet

Du har ret til at få en jordemoder ud til fødslen. Hjemmefødsler varetages af jordemødrene fra en Kendt Jordemoderordning. Du kan vælge at gå til jordemoder hos dem i Esbjerg eller gå i den jordemoderkonsultation, der er tættest på, hvor du bor/arbejder. Du vil få mulighed for at deltage i fødselsforberedelse på vanlig vis og kan desuden deltage i informationsmøder om hjemmefødsler, hvor du og din partner kan møde de tre jordemødre i ordningen og få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål. 

Hvem kan anbefales at føde hjemme?

Det kan alle gravide med forventet ukompliceret fødsel. Du skal være sund og rask, haft en normal graviditet og gå i fødsel til terminen (uge 37+0 til uge 41+6).
 Du skal have en forventning om at føde uden medicinsk smertelindring. Hvis du tidligere har født ved kejsersnit, anbefaler vi at du føder på sygehuset. Ved tvivlstilfælde vil jordemoderen drøfte situationen med en læge. Det er desuden meget vigtigt, at du og din partner er enige om at vælge hjemmefødsel, så ingen føler sig utrygge ved situationen.

Hvis I overvejer en hjemmefødsel

Hvis I overvejer en hjemmefødsel, så snak med din konsultationsjordemoder om det. En af jordemødrene fra Kendt Jordemoderordning 1 vil senest i graviditetsuge 37 aflægge et hjemmebesøg hos jer, hvor der vil være mulighed for at diskutere de konkrete praktiske ting, der er forbundet med at føde hjemme. Hun vil kunne komme med forslag til, hvordan I kan indrette jer, så det er mest hensigtsmæssigt både for kvinden og for jordemoderen under fødslen.

Sådan foregår fødslen

Når du går i fødsel og mener, at du har brug for en jordemoder, ringer du til den vagthavende jordemoder i Kendt Jordemoderordning 1 og aftaler, at hun kommer.
Jordemoderen er der under hele fødslen og bliver 2-3 timer efter barnets fødsel.

Udstyr til fødslen

Jordemoderen medbringer en fødetaske med de ting, hun har brug for til fødslen. Desuden medbringer hun ilt og sug til brug i en akut situation, selvom det er yderst sjældent, at der er brug for det. De ting, I selv skal sørge for; store bind til efter fødslen, afdækning af seng eller madras og godt lys, vil din jordemoder have drøftet med jer forinden.

Fødselsforløbet

Selve fødselsforløbet foregår som ved enhver anden normal fødsel (læs mere: Fødsel på afdelingen for Fødsler). Jordemoderen vil lytte hjertelyd med jævne mellemrum, hyppigere i slutningen af fødslen og under presseperioden. Hun vil ligeledes undersøge dig en gang imellem for at følge fødslens fremgang. I øvrigt vil hun bare være der for jer, præcis som ved en fødsel på sygehuset.

Smertelindring

Jordemoderen kan tilbyde steriltvandspapler samt akupunktur som smertelindring. I kan selv sørge for hvedekerneposer til opvarmning eller badekar til brug under fødslen. Fødekar, som kan købes eller lejes, find det på internettet, kan naturligvis også "bare" anvendes til smertelindring, hvis man ikke ønsker at føde i vand. Efter fødslen må jordemoderen anvende smertestillende medicin som lokalbedøvelse, hvis kvinden skal syes.

Overflytning

Der kan opstå en situation under fødslen, hvor det kan være nødvendigt at komme ind på sygehuset. Det kan være, hvis fødslen går i stå og du får brug for vestimulation eller hvis du får behov for smertelindring udover varmepuder, varme bade, steriltvandspapler og akupunktur. Ligeledes overflytter man ved grønt fostervand og påvirket hjertelyd, medmindre du er lige ved at føde. En overflytning kan foregå med ambulance, som jordemoderen tilkalder, eller i egen bil afhængig af situationen.

Syning af bristning

De fleste mindre bristninger kan jordemoderen sy i hjemmet ved hjælp af den bedøvelse, hun må anvende efter fødslen. Ved meget store eller uoverskuelige bristninger kan det være nødvendigt at komme på sygehuset for at blive syet. Bagefter kan I oftest komme hjem igen.

Efter fødslen

Jordemoderen bliver 2-3 timer efter fødslen, hvor hun undersøger barnet, måler og vejer det samt tjekker kvindens blødning og hjælper hende tilrette med amningen. KJO 1 jordemoderen kommer på 2-3 døgn efter fødslen til hælblodprøve, hørescreening og efterfødselssamtalei i hjemmet. Undtaget er de kvinder, der skal have injektion af anti-D efter fødslen. Denne injektion må ikke gives i hjemmet, så de får en tid i Barselsklinikken 2-3 døgn efter fødslen til injektion samt hæl-blodprøve, hørescreening og efterfødselssamtale. I har ligeledes mulighed for at ringe til Barselsklinikken for råd og vejledning de første 7 dage efter fødslen. Førstegangsforældre tilbydes et hjemmebesøg dagen efter fødslen, hvor man har mulighed for at snakke om blødning, amning og spædbarspleje med jordemoderen.

Kontakt

Telefonnummer til vagthavende jordemoder i Kendt Jordemoderordning 1: 29106199

Mellem 1/5 og 1/4 af alle forløsninger på Sydvestjysk Sygehus er kejsersnit. Således er det også på landsplan.

Dels planlagte kejsersnit, fordi barnet måske vender med numsen nedad eller der er forhold hos den gravide, der gør et kejsersnit til den bedste forløsningsmetode.
Dels akutte kejsersnit, hvor der undervejs i fødselsforløbet opstår en situation, hvor fødselslægen vurderer, at barnet ikke kan eller ikke bør fødes gennem skeden.

Kan jeg selv vælge at få et kejsersnit?

Nej, som udgangspunkt kan du ikke selv vælge at få et kejsersnit, hvis ikke der er en medicinsk grund til det. Vi vil dog gerne i dialog med dig, hvis du har et ønske om kejsersnit, for at afdække baggrunden for ønsket og lave en fødeplan, der imødegår dine ønsker til eksempelvis smertelindring, tidshorisont mm.

Dialog

Tal med din jordemoder om det og hun vil kunne henvise dig til Graviditet Ambulatoriet til samtale dels med en specialuddannet jordemoder  dels med en fødselslæge.

En samtale med først jordemoderen og siden lægen sikrer, at begge parter forstår hinandens betænkeligheder og giver mulighed for andre løsninger end lige et kejsersnit. I Danmark er et kejsersnit et meget sikkert indgreb, men til trods for dette ser man ind imellem nogle meget alvorlige komplikationer. Et kejsersnit er, selvom det lyder enkelt, en stor operation, med risici, der i en akut situation, hvor barnet er i fare, ikke er væsentlige. Men som kan veje tungere hos raske gravide, der ved et kejsersnit uden lægelig begrundelse, vil løbe en ellers unødig risiko.

Fødselsplan

Et ønske om kejsersnit kan bunde i et tidligere kompliceret fødselsforløb, hvor det kan være væsentligt at få det gennemgået, uanset hvordan man så ender med at skulle forløses. En del kvinder finder for eksempel stor tryghed i at få lagt en plan for fødslen, hvor man aftaler en tidsgrænse og ligeledes drøfter mulighederne for smertelindring og noterer disse ting i journalen på forhånd.

Planlagt kejsersnit

Hvis du skal have planlagt kejsersnit, vil du have været til samtale med en læge i Graviditet Ambulatoriet. Her starter forberedelsen til kejsersnittet også. Din partner eller en pårørende kan være med til kejsersnittet, medmindre det foregår i fuld narkose, (Dette sker kun sjældent). Efter et kejsersnit skal du ikke nødvendigvis have kejsersnit igen i en ny graviditet. Det afhænger helt af situationen. Hvis det bliver aktuelt, vil du tale med en fødselslæge om det. Fotografering er altid efter aftale med personalet på operationsstuen. I må ikke filme undervejs. Hvis kejsersnittet forløber ukompliceret kan I aftale at komme til at se barnet blive forløst samt få barnet til at ligge hud-mod-hud ved mor med det samme.

Akut kejsersnit

Et akut kejsersnit foregår stort set som et planlagt kejsersnit, blot går alting noget hurtigere. Hvis det er nødvendigt, kan man udføre et akut kejsersnit på 15 minutter. Et akut kejsersnit foregår oftest i spinalbedøvelse, men hvis det skal gå ekstremt hurtigt - og det er sjældent - kan det være nødvendigt at anvende fuld bedøvelse. I så fald vil personalet på Fødeafdelingen tage sig af din partner, indtil barnet er født. Ved en spinalbedøvelse kan din partner være med til kejsersnittet.
I nogle tilfælde vil der være en børnelæge med ved kejsersnittet, og en sjælden gang vurderer denne, at barnet skal op på afdelingen for Nyfødte og Familie med det samme. I de tilfælde kan din partner følge med barnet.
Hvis du ønsker yderligere information, så tal med din jordemoder.

Som hovedregel skal der være en god grund til at sætte en fødsel i gang.
Det er et indgreb, der i sidste ende kan betyde, at man er nødt til at lave et kejsersnit, hvis igangsættelsen ikke lykkes.

En god grund

En god grund betyder for fødselslæger og jordemødre, at der skal være en lægelig eller medicinsk grund til det og ikke blot, at man ønsker at få født, selvom ønsket kan være meget forståeligt.

De fleste igangsættelser sker på grund af overbåren graviditet, altså udover 41+5 uger, vandafgang uden veer og komplikationer i graviditeten som for eksempel forhøjet blodtryk eller svangerskabsforgiftning. I disse situationer sker igangsættelsen for at undgå, at barnet får det dårligt og ikke trives i livmoderen.

Forståelig utålmodighed

Når gravide kvinder kan føle sig fristet til at ønske at blive sat i gang, skyldes det ofte, at man føler sig meget besværet i den sidste tid af graviditeten og at mange fejlagtigt tror, at så kan man få fødslen overstået i en fart. Men en igangsættelse kan være vanskelig, især hvis det er før terminen, og kan tage op til 5-6 dage, hvor man ofte har mange hyppige og intense småveer, inden fødslen rigtigt går i gang.

Prøv alligevel at vente

Så prøv at være tålmodig i den sidste tid, selv om det kan føles næsten umuligt. Og stol på at skulle det være nødvendigt af hensyn til barnets velbefindende, vil man selvfølgeligt ikke tøve med at sætte din fødsel i gang.

At gå over tiden

Det er normalt at føde mellem uge 37+0 og uge 42+0. Der er en tendens til, at især førstegangsfødende går over tiden og altså passerer terminsdatoen. Derfor kan det være en god ide at prøve på at undgå at fokusere for meget på selve terminsdatoen, men derimod at indstille sig på, at fødslen måske først finder sted lidt senere.

Igangsættelse

Ved din sidste jordemoderundersøgelse informerer jordemoderen dig om retningslinjerne i forbindelse med at "gå over tiden" og igangsættelse:

• Alle gravide tilbydes, at få fødslen sat i gang omkring uge 41+5 (nogle tilbydes det lidt før af medicinske grunde).
• Jordemoderen vejleder dig i , hvordan du booker en tid til kontrol i uge 41+3 eller 4 i Graviditet Ambulatoriet.
• Hvis mor og barn har det godt, kan du også vælge at vente på, at fødslen starter spontant.
• Hvis du vælger at afvente spontan fødsel, skal du omkring uge 41+3 og løbende fremover tjekkes med scanning og kontrol på afdelingen for Indlagt Gravide, så   det kan sikres at du og barn har det godt.
• Hvis din tålmodighed slipper op inden fødslen starter spontant, kan du naturligvis ombestemme dig og blive sat i gang. 

Fosterbevægelser

Når du går over terminen, er det som hidtil vigtigt, at du er opmærksom på fosterbevægelser.

Du skal hver dag mærke barnet, som du plejer - det er dit tegn på, at barnet har det godt.  Hvis du bliver bekymret for, om barnet har det godt, skal du straks kontakte vagthavende jordemoder på afdelingen for Fødsler, telefon 7918 2732

Omsorg og hjælp til at håndtere fødselsarbejdet

Det er en rigtig god ide at tale med din jordemoder om, hvilke tanker du gør dig om, hvordan du kan håndtere fødselssmerterne og få hjælp til dette samt tale om mulighederne for smertelindring. Det kan være vældigt svært at forestille sig, hvad man har brug for under fødslen og endnu sværere at planlægge det i detaljer.
Jordemoderen er parat til at hjælpe dig, uanset om du vil have en epiduralbedøvelse eller en fødsel helt uden medicinsk smertelindring eller måske bare ikke ved, hvad du vil.

Husk at en fødsel er en stor, fysisk og mental præstation, men det er ikke en eksamen, hvor der kun er ét rigtigt svar. Du kan måske reagere anderledes på det hårde fødselsarbejde og vesmerterne, end du havde forventet og måske føle dig skuffet. Det er der slet ikke grund til. En fødsel er hårdt arbejde og nogle gange er effektiv smertelindring et rigtigt godt hjælpemiddel til at klare det.

Hvilken smertelindring du kan få, afhænger af, hvor langt du er i fødslen; om du for eksempel har langvarig vandafgang og af, hvordan barnet har det.

Former for smertelindring

De former for let smertelindring du kan anvende derhjemme, bruger vi også på Fødeafdelingen. Det drejer sig om varmepakninger, varmt bruse- eller karbad, massage samt let smertestillende medicin som Pamol. Vi kan også tilbyde akupunktur som smertelindring og til afslapning. Vi tilbyder desuden steriltvandspapler og i presseperioden pudendusblokade til bedøvelse af området omkring skedeåbningen. Her er smertelindring med varme omslag også en rigtig god ide.

Tidligt i fødslen kan vi bruge let sovemedicin eller syntetisk morfin. Senere i fødselsforløbet, når du er i aktiv fødsel, er det også muligt at anvende lattergas samt få en epiduralbedøvelse. 

Der er fordele og ulemper ved de fleste former for smertelindring.

Hvad kan du gøre for at hjælpe kvinden under fødslen?

Først og fremmest er det vigtigt bare at være til stede. Du kan have svært ved på forhånd at vide, hvordan både du og hun vil reagere under en fødsel og hvad hun helt konkret vil have brug for. Nogle kvinder har brug for en hånd at holde i, måske massage over lænden, hvor det gør ondt, eller en kold vaskeklud til ansigtet eller opmuntrende ord undervejs. Andre kvinder kan ikke holde ud at blive holdt om eller blive rørt ved og har det bedst med at trække sig ind i sig selv, når de klarer veerne og fødselsarbejdet.

Det betyder dog ikke, at de ikke lægger mærke til, om partneren er til stede. At have et kendt menneske omkring sig under fødslen er for de fleste en uvurderlig støtte. Du er den, der kender kvinden bedst, og du kan derfor være med til at formulere hendes ønsker under fødslen og efterfølgende være med til ”at huske” forløbet sammen med hende.

Husk også dig selv

Tag lidt mad eller frugt med til fødslen; det kan tage sin tid og du skal have ”brændstof” til det hele. Sørg for at komme ud ind i mellem. Frisk luft og en lille pause kan gøre underværker for dig og give dig ny energi under fødslen.
Jordemoderen skal nok være stand-in med at massere eller holde i hånd, mens du er ude eller spiser. Spørg jordemoderen, hvis du er tvivl om, hvad du skal eller hvis du bliver bekymret. Hvis din partner hviler, så tag også selv en lille lur, så du er frisk til barnets fødsel. Husk at din partner er i en helt speciel situation, når hun føder og du ser hende fra en helt anden side, end du plejer. Måske skælder hun ud eller bliver meget indadvendt, men hun bliver ”sig selv” igen, lige så snart barnet er født!

Skal partneren altid være med til fødslen?

I Danmark er langt de fleste mænd/partnere med til deres barns fødsel og de fleste synes, det er en stor oplevelse. Også selv om det kan være hårdt at se kvinden have smerter og være i hårdt fødselsarbejde. Men det er meget vigtigt, at I her gør, som det passer jer bedst.

Hvis du ikke ønsker at være med til selve fødslen, kan det være en god ide at have en anden nærtstående person med, eller måske kan I begge to være med.  På den måde kan du altid gå lidt ud, hvilket kan lette lidt af presset ved at skulle være til stede. Her kan kvinden måske tænke på, at hun ikke har glæde og støtte af, at du er bange og utryg, men at det tværtimod kan ”smitte” og gøre hende mere bange og utryg.

Hvis du er meget skræmt og utryg ved tanken om at skulle være med til fødslen, kan det være en god ide at I sammen snakker med jordemoderen om det. Hun vil ikke forsøge at overtale nogen af jer, men kan derimod fortælle, hvad der sker ved en fødsel og hjælpe jer med at finde en løsning, der kan tilgodese jer begge.