Kvindesygdomme - underlivssygdomme

Når et befrugtet æg sætter sig fast uden for livmoderhulen, kaldes det en graviditet uden for livmoderen. Graviditeten kan sætte sig fast i æggestokkene, i livmoderhalsen, i bughulen eller - som det hyppigst sker – i æggelederen.

En graviditet uden for livmoderen er normalt ikke levedygtig og vil i omkring halvdelen af tilfældene gå til grunde af sig selv. Resten må opereres eller behandles med medicin. Graviditet uden for livmoderen kan udvikle sig til en kritisk tilstand, hvis den ikke bliver afbrudt i tide.

Se en animation om graviditet uden for livmoderen

Symptomer på graviditet uden for livmoderen

De hyppigste symptomer på en graviditet uden for livmoderen er blødning/pletblødning og længerevarende murrende fornemmelser i underlivet, underlivssmerter eller mavesmerter, der eventuelt opstår pludseligt. Hvis du er gravid og har underlivssmerter og/eller pletbløder/bløder, bør du gå til egen læge eller kontakte vagtlæge for at blive undersøgt.

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller vagtlæge.

Udredning og behandling

Foregår ved en gynækologisk undersøgelse, en ultralydsundersøgelse via skeden og blodprøver. Hvis lægen finder en graviditet uden for livmoderen, vil behandlingen som oftest være en kikkertoperation under fuld bedøvelse, hvor graviditeten fjernes. I enkelte tilfælde kan man i stedet give medicin.

Blødningsforstyrrelser hos kvinder ses oftest som uregelmæssige blødninger eller kraftige regelmæssige blødninger.

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller praktiserende speciallæge. Når vi har modtaget henvisningen, bliver du indkaldt til forundersøgelse. Her vil lægen foretage en gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning via skeden. Efterfølgende vil der være samtale og i samarbejde med dig planlægger vi dit videre forløb.

Behandlingsmuligheder

Der findes flere behandlingsmuligheder af blødningsforstyrrelser:

• P-piller
• Hormonspiral
• Udskrabning (Abrasio)
• Kikkertundersøgelse af livmoderen med fjernelse af eventuel polyp
• Fjernelse af slimhinden i livmoderen
• Fjernelse af livmoderen

Uventet blødning efter overgangsalderen

Oplever du blødning efter overgangsalderen skal du reagere, da der kan være tale om ondartet sygdom. Kontakt egen læge hurtigst mulig.

Alle danske kvinder fra 23 år og opefter tilbydes screening for livmoderhalskræft. Dette foregår via en celleprøve hvert 3. år hos egen læge. I nogle tilfælde vil prøven give mistanke om celleforandringer. I disse tilfælde skal man undersøges nærmere for at konstatere om der er forandringer, der kræver behandling, eller om der er tale om falsk alarm.

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller praktiserende speciallæge. Når vi har modtaget henvisningen, bliver du indkaldt til forundersøgelse. Her vil lægen lave en gynækologisk undersøgelse. For at kunne vurdere celleforandringerne og deres omfang, foretager lægen en kolposkopi.

Dette er en undersøgelse, hvor lægen undersøger livmoderhalsens slimhinde gennem skeden ved hjælp af en speciel kikkert. I denne forbindelse vil lægen ligeledes tage små prøver (biopsier) fra livmoderhalsen. 

Behandling

Celleforandringer på livmoderhalsen fremkaldes af en infektion med et virus, humant papilloma virus (HPV). Celleforandringer kan være lette, moderate, svære eller vise begyndende kræftforandringer. I mange tilfælde kan celleforandringerne behandles, før de udvikler sig i mere farlig retning:

• Har du lette celleforandringer vil man kontrollere dem, indtil de forsvinder igen. Lette celleforandringer vil nemlig i de fleste tilfælde gå i sig selv igen i løbet af 1 års tid.
• Har du moderate eller svære celleforandringer, anbefaler man en kegleoperation, hvor man i lokalbedøvelse fjerner forandringerne. Dette gøres med en lille elektrisk slynge, som afskærer den allernederste del af livmoderhalsen.
  
  

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller praktiserende speciallæge. Nå vi har modtaget din henvisning, bliver du indkaldt til forundersøgelse. Her vil lægen foretage en gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning via skeden. Efterfølgende vil der være samtale og i samarbejde med dig planlægger vi dit videre forløb

Når man har endometriose, har man livmoderslimhinde (endometrium) på det forkerte sted. Man kan have endometriose på æggestokkene, på blæren, bughinden og tarmen. Det kan til og med ses længere væk fra livmoderen - for eksempel i navlen eller i operationsar.

Endometriosevæv undergår cykliske forandringer ligesom slimhinden i livmoderen, og det medfører typisk smerter i forbindelse med menstruation.
Det kan påvirkes af hormoner, og man ser stort set aldrig endometriose hos børn eller kvinder efter overgangsalderen.

Endometriose er en almindelig tilstand, og mange har ingen gener af den.
Hvis der ikke er generende symptomer, vil man ikke behandle endometriose, som eksempelvis findes tilfældigt ved en operation.

Se en animation om Endometriose - klik her 

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller praktiserende speciallæge. Når vi har modtaget henvisningen, bliver du indkaldt til forundersøgelse. Her vil lægen undersøge dig med en gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning via skeden. Bagefter vil I sammen finde den behandling der egner sig bedst til dig.

Behandling

Man kan kun med sikkerhed stille diagnosen ved en vævsprøve.
Ofte behandler lægen symptomer, men først når der er taget en prøve - for eksempel ved en kikkertoperation - er man helt sikker på, at diagnosen er rigtig.
Endometriose kan behandles medicinsk og kirurgisk. Ved medicinsk behandling er der følgende muligheder:

• Ved en operation fjerner man forandringerne med en brænder eller med laser. Det kan man i mange tilfælde gøre med en kikkertoperation.
• P-piller med gestagen og østrogen i lav dosis
• Mirena eller i daglig tale hormonspiral. Dette vil hos mange mindske blødning og menstruationssmerter.
• Medicinske præparater, som stort set afbryder kvindens egen hormonproduktion. Der er en del bivirkninger forbundet med dette, idet man får symptomer som ved overgangsalderen

Der findes flere forskellige årsager til at man fjerner livmoderen. De hyppigste er muskelknuder, blødningsforstyrrelser og svulster.

Muskelknuder er godartede knuder, som består af muskel- og bindevæv. Muskelknuderne kan blive så store, at de trykker på blære og tarm og giver tyngdefornemmelse i underlivet. I andre tilfælde kan de sidde på indersiden af livmoderen og give blødningsforstyrrelser, både kraftige og uregelmæssige blødninger. Hormonforstyrrelser kan også være årsag til blødningsforstyrrelser.
Hormonforstyrrelser kan i de fleste tilfælde behandles medicinsk, men i nogle tilfælde kan en operativ fjernelse af livmoderen være den bedste løsning.

Henvisning

Du skal henvises af egen læge eller praktiserende speciallæge.

Når vi har modtaget henvisningen, bliver du indkaldt til forundersøgelse.
Her vil lægen undersøge dig med en gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning via skeden. Bagefter vil I sammen finde den behandling/operationstype der egner sig

Hormonforstyrrelser hos kvinder kan skyldes

• Påvirkning af hjernen. Her kan der være forstyrrelser i hypothalamus og hypofysen, som producerer de overordnede kønshormoner, der styrer æggestokkenes funktion.
• Forstyrrelser i æggestokkene, hvor de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron dannes.
• Kroniske lidelser som gigt- eller stofskiftelidelser hvor enten behandlingen eller sygdommen i sig selv påvirker hypofysen og æggestokkenes funktion
• Sygdomme i æggestokkene
• Behandling med kemoterapi

Der kan både være tale om medfødte lidelser og om sygdomme som opstår senere hen.

Sydomme i æggestokkene

Sygdomme i æggestokkene, som påvirker hormonproduktionen, kan være polycystisk ovarie syndrom (PCOS), cyster eller endometriose. Sjældne syndromer som Turner’s syndrom, Morris syndrom og adrenogenitalt syndrom giver også hormonforstyrrelser

Kvinder uden æggestokke

Nogle kvinder er født helt uden æggestokke og har derfor brug for at blive behandlet med de kvindelige kønshormoner, som de ikke selv er i stand til at lave.

Behandling med kemoterapi

Behandling med kemoterapi og strålebehandling for kræftlidelser vil ofte påvirke æggestokkenes funktion og give hormonforstyrrelser.

Tidlig overgangsalder

Nogle kvinder går meget tidligt i overgangsalderen uden at det altid er muligt at finde forklaringen.

Symptomer

Hormonforstyrrelser kan give forskellige former for symptomer afhængigt af bl.a. årsagen:

• Uregelmæssige blødninger uden et fast mønster og vekslende af styrke.
• Menstruationsblødningerne kan også være sjældne eller måske helt udeblive.
• Påvirkning af æggestokkenes funktion.
• Sygdomme, som påvirker hypofysen og æggestokkens funktion, påvirker også fertiliteten.
• Nedsat østrogenproduktion kan give hedestigninger, svedeture, ledsmerter og slimhindeproblemer.
• Hvis østrogenproduktionen i æggestokkene er nedsat i længere tid vil der være en øget risiko for afkalkning af knoglerne og osteoporose samt risiko for tidlig udvikling af hjerte-kar sygdomme.

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller praktiserende speciallæge. Når vi har modtaget henvisningen, bliver du indkaldt til forundersøgelse. Her vil lægen lave en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning via skeden.

Derudover tages der som regel også blodprøver.
Efterfølgende vil der være samtale og i samarbejde med dig planlægger vi dit videre forløb.

Behandling

Ved symptomer på forstyrrelser i hypofysens eller æggestokkenes evne til at producere hormoner, bør årsagen altid undersøges nærmere, før behandling startes op. Hormonforstyrrelser behandles med hormoner, hvor typen af hormoner, dosis og varighed af behandlingen afhænger af årsagen til hormonforstyrrelserne. Nogle kvinder vil have behov for fertilitetsbehandling (hjælp til at opnå graviditet).

Andre kvinder med hormonforstyrrelser og sjældne kroniske lidelser vil have behov for vejledning om prævention, hvis de aktuelt ikke ønsker at blive gravide.

Kondylomer er vorter lokaliseret i og omkring ydre kønsorganer og eventuelt endetarmen. Kondylomer skyldes et vortevirus. Vorterne kan være flade eller stilkede. Kondylomer overføres ved fysisk kontakt og kan ”ligge sovende” indtil et eventuelt udbrud senere i livet. De fleste patienter bliver sat i medicinsk behandling for kondylomer hos egen læge. Behandlingen foregår ved at man pensler et stof på kondylomerne på aftalte tidspunkter. Derudover findes der også cremer. Nogle vil også blive tilbudt behandling med stærkere præparater, som påføres oppe hos egen læge.

Hvis disse behandlinger ikke hjælper, vil man fjerne kondylomerne med laser under fuld bedøvelse.

Henvisning

Ønsker du at få fjernet kondylomer med laser skal du henvises til os af egen læge eller praktiserende speciallæge. Når vi har modtaget henvisningen, bliver du indkaldt til forundersøgelse. Her vil lægen lave en gynækologisk undersøgelse med efterfølgende samtale og plan.

Behandling

Kondylomer vil blive fjernet med laser i fuld bedøvelse.

Symptomer på muskelknuder (fibromer) Muskelknuder giver ikke altid ubehag. De mest almindelige symptomer er:

• Kraftige, langvare og undertiden smertefulde menstruationer.
• Underlivet kan føles tungt, og der kan være smerter ved samleje eller i sjældne tilfælde mere konstante smerter.
• Der kan også være problemer med vanladning eller afføring.

Man kender ikke helt årsagen til, at livmoderen danner muskelknuder, men det kvindelige kønshormon østrogen kan få muskelknuder til at vokse. Derfor kan muskelknuder også blive større, når man er gravid. Det kan være arveligt at have muskelknuder.

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller praktiserende speciallæge. Når vi har modtaget henvisningen, bliver du indkaldt til forundersøgelse. Her vil lægen lave en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning via skeden.

Hvis der er muskelknuder vil lægen ved den gynækologisk undersøgelse ofte kunne mærke, at livmoderen er forstørret. Og ved ultralydsscanningen kan man se muskelknuderne og deres placering.

Behandling

Muskelknuder kræver ikke nødvendigvis behandling og ofte opdages de ved en tilfældighed. Hvis kvinden er meget generet af muskelknuderne, eller de vokser hurtigt, kan det være nødvendigt at behandle knuderne.

Kikkertundersøgelse via skeden (Hysteroskopi)

De muskelknuder, der ligger inde i livmoderhulen, kan fjernes ved kikkertundersøgelse via skeden. Undersøgelsen udføres under bedøvelse.

Fjernelse af livmoderen (Hysterektomi)

Hvis der er mange, store muskelknuder kan det være nødvendigt at fjerne hele livmoderen. Afhængig af livmoderens størrelse fjernes den enten via skeden eller igennem maven. Operationen udføres under bedøvelse.

Nedsynkning er et slags brok i skeden. Nedsynkning opstår fordi vævet (muskler og bindevæv) i bækkenbunden bliver slapt på grund af eksempelvis fødsler, hormonmangel, fysisk belastning, kronisk hoste eller overvægt. Ved en nedsynkning vil blæren, livmoderen eller tarmen presse på skedevæggen, så denne buler ud i skeden og dermed danner en nedsynkning.

I svære tilfælde vil nedsynkningen kunne mærkes udenfor skedeindgangen. Nedsynkningen kan i sig selv være generende, men kan også medføre, at man kan have svært ved at tømme blæren eller tarmen.

Behandling

Der findes forskellige former for behandlinger af nedsynkning:

• Man kan lave knibeøvelser, der styrke musklerne i bækkenet. Det gør du ved at stramme musklerne i bækkenbunden på samme måde, som når du standser urinstrålen, når du tisser. Herefter strammer du endetarmens lukkemuskel og kniber sammen bag i, holder spændingen og forsøger at trække hele bækkenbunden opad. Du kan evt. føle efter med en finger i skeden, om du får fat i de rigtige muskler.
  • Når der laves knibeøvelser, er det kun bækkenbunden, der skal arbejde, du skal ikke spænde i maven, bagdelen eller ansigtet. Trykket skal holdes i 1 minut af gangen - det er ikke tilstrækkeligt med hurtigt knib.
  • Øvelserne skal helst laves i 10 minutter, gerne flere gange dagligt og gerne både i stående og liggende stilling. Øvelserne styrker bækkenbunden og giver støtte omkring skeden, urinrøret og bækkenbunden. 
• Man kan bruge stikpiller i skeden, der hjælper til med at genskabe styrke og vitalitet i vævet i skeden. Det kan i milde tilfælde være en tilstrækkelig behandling. Medicinen fås på recept.
• Man kan blive opereret. Operationen foregår under bedøvelse via skeden. Det vil sige lægen opererer ”nedefra” mens man ligger på et gynækologisk leje.
  • Lægen fjerner noget af skedens slimhinde og forstærker skedevæggen, så blære og tarm holdes på plads. Hvis man ikke ønsker operation eller hvis en operation er en stor belastning for dig, kan du vælge at bruge et pessar. Det placeres i skeden og kan forhindre, at livmoderen synker ned. Du kan bruge pessaret forbigående eller permanent. Det er muligt at gennemføre samleje, selv om man har pessar.
  • Der er forskellige typer og størrelser af støttepessar, og man vil finde den størrelse, der passer bedst til dit behov. Ved store nedsynkninger vil et pessar ikke hjælpe tilstrækkeligt, og det kan være svært at holde pessaret på plads, uden det falder ud.
  • Pessar kan desuden give ubehag i skeden i form af gnavsår og generende udflåd. I sådanne tilfælde kan pessaret fjernes i et par uger og så sættes ind igen.

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller praktiserende speciallæge.  Nå vi har modtaget din henvisning, bliver du indkaldt til forundersøgelse.

Her vil lægen foretage en gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning via skeden. Efterfølgende vil der være samtale og i samarbejde med dig planlægger vi dit videre forløb

En sterilisation foregår ved, at man under fuld bedøvelse griber om æggelederen på begge sider og brænder vævet kortvarigt. Indgrebet medfører at det æg, der frigøres hver måned fra kvindens æggestok, ikke kan komme ned til livmoderen.
Ægcelle og sædceller kan ikke mødes, og man kan af denne årsag ikke blive gravid. Ægløsningen sker dog som før, og hormonproduktionen ændres ikke.

Hvis man ønsker at blive steriliseret, skal man underskrive en blanket hos egen lægen. Her skriver man under på, at man ønsker sterilisering og har fået den relevante information af lægen.

Henvisning

Hvis du ønsker sterilisering skal du henvises af egen læge eller praktiserende speciallæge. Når vi har modtaget din henvisning vil du blive kaldt ind til klargøring til operation.

Denne dag vil du få:

• Optaget journal ved læge.
• Taget eventuelle blodprøver.
• Samtale med en anæstesilæge omkring bedøvelsen.
• Samtale med en sygeplejerske omkring indlæggelsesforløbet.

Når et befrugtet æg sætter sig fast uden for livmoderhulen, kaldes det en graviditet uden for livmoderen. Graviditeten kan sætte sig fast i æggestokkene, i livmoderhalsen, i bughulen eller - som det hyppigst sker – i æggelederen

En graviditet uden for livmoderen er normalt ikke levedygtig og vil i omkring halvdelen af tilfældene gå til grunde af sig selv. Resten må opereres eller behandles med medicin. Graviditet uden for livmoderen kan udvikle sig til en kritisk tilstand, hvis den ikke bliver afbrudt i tide.

Se en animation om graviditet uden for livmoderen

Symptomer på graviditet uden for livmoderen

De hyppigste symptomer på en graviditet uden for livmoderen er blødning/pletblødning og længerevarende murrende fornemmelser i underlivet, underlivssmerter eller mavesmerter, der eventuelt opstår pludseligt. Hvis du er gravid og har underlivssmerter og/eller pletbløder/bløder, bør du gå til egen læge eller kontakte vagtlæge for at blive undersøgt.

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller vagtlæge.

Udredning og behandling

Foregår ved en gynækologisk undersøgelse, en ultralydsundersøgelse via skeden og blodprøver. Hvis lægen finder en graviditet uden for livmoderen, vil behandlingen som oftest være en kikkertoperation under fuld bedøvelse, hvor graviditeten fjernes. I enkelte tilfælde kan man i stedet give medicin.

En molagraviditet er en graviditet, hvor der enten ikke udvikles et foster, eller hvor fosteret ikke er levedygtigt. Moderkagen vil under en molagraviditet ikke udvikle sig normalt. Her vil den nemlig være fyldt med væskefyldte drueklaselignende blærer. Derfor kaldes mola også for drueklasegraviditet.

Mola er heldigvis en sjælden tilstand.

En provokeret abort betyder, at en uønsket graviditet bliver afbrudt inden udgangen af 12. graviditetsuge.

Henvisning

Du skal henvises til forundersøgelse og behandling på Gynækologisk Ambulatorium af din egen læge.

Forundersøgelse

Til forundersøgelsen kommer du til at tale med en læge eller en specialuddannet sygeplejerske i vores Abortklinik.

Derudover laver man gynækologisk undersøgelse og en ultralydsundersøgelse via skeden, der skal sikre at beregningen af graviditetens længde er korrekt.

Behandling

• Medicinsk abort -  før uge 9 anbefaler vi medicinsk abort i eget hjem. Læs mere i patientinformation: medicinsk abort
• Kirurgisk abort - fra uge 9 anbefaler vi kirurgisk abort.

Når vi har fundet frem til hvilken behandling, der egner sig i dit tilfælde, finder vi en dato til selve aborten.

En spontan abort betyder, at en graviditet ufrivilligt går til grunde tidligt i graviditeten.

Symptomer på spontan abort

De hyppigste symptomer på en spontan abort i graviditeten er blødning og underlivssmerter. Hvis du er gravid og har underlivssmerter og/eller begynder at bløde, bør du gå til din egen læge eller kontakte vagtlæge for at blive undersøgt.

Henvisning

Du skal henvises til udredning og behandling af egen læge eller vagtlæge.

Udredning og behandling

Foregår ved en gynækologisk undersøgelse og en ultralydsscanning via skeden.
Hvis udredningen viser, at du er ved at abortere, vil lægen så vidt muligt lade dig abortere selv. Dog vil du blive tilbudt en opfølgende kontrol med ultralydsscanning eller blodprøver. Eller eventuelt en kombination af begge dele. Læs mere i patientinformationen:  Uafklaret blødning i tidlig graviditet.

Hvis det ikke er muligt for din krop at abortere spontant, kan vi tilbyde behandling