Ergoterapeut
Bliv klogere på et forløb som Ergoterapeut på Esbjerg og Grindsted Sygehus
Bliv klogere på et forløb som Ergoterapeut på Esbjerg og Grindsted Sygehus
På denne side finder du information om ergoterapeutstuderendes kliniske uddannelse. Læser du til ergoterapeut kan din kliniske undervisning finde sted i Fysio- og Ergoterapien på Esbjerg Sygehus. Den kan også foregå på Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme på Grindsted Sygehus.
Esbjerg og Grindsted Sygehus tilbyder klinisk undervisning i 1., 2., 4., 5. og 6. semester. Den kliniske undervisningsperiode foregår med base i Fysio- og Ergoterapien, men hvor du som studerende kommer ud på flere sengeafdelinger på sygehuset til vurdering og behandling/genoptræning af indlagte patienter. På Esbjerg Sygehus indgår desuden ambulante patienter som en del af patientgrundlaget. Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme på Grindsted Sygehus varetager udelukkende genoptræning af indlagte neurologiske patienter.
Den kliniske uddannelse indeholder:
- Klinisk arbejde med patienter
- Refleksionsopgaver og andre obligatoriske opgaver (både skriftligt og mundtligt)
- Klinisk undervisning
- Udviklingssamtaler
Der må påregnes en ugentlig arbejdstid på ca. 30-32 timer samt forberedelsestid uden for normal arbejdstid. I de forskellige kliniske uddannelsesperioder er du som ergoterapeutstuderende fast tilknyttet en klinisk underviser, som er en erfaren ergoterapeut med en videreuddannelse som klinisk underviser. Den kliniske underviser varetager den daglige koordinering og planlægning af uddannelsesperioden samt vejledning og undervisning. I det daglige vil du som studerende også samarbejde med den faste stab af ergoterapeuter og desuden indgå i tværfagligt samarbejde med bl.a. sygeplejerske, SOSU-assistenter, fysioterapeuter, læger, logopæd., portører o.a.
Kontakt
Evy Christensen
Ergoterapeut og klinisk underviser
Rehabilitering for Hjerne- og Nervesygdomme, Grindsted Sygehus
7918 9400 evy.christensen@rsyd.dk