Skip til primært indhold

Kamerapille opdager tarmsygdom hurtigt med kunstig intelligens

Kunstig intelligens analyserer billeder fra kamerapiller, så de hurtigt og effektivt kan anvendes til at diagnosticere den kroniske tarmsygdom Crohns sygdom.

19. februar 2024

Kommunikation, Esbjerg Sygehus, Grindsted Sygehus

Forskning

Mindre end 4 minutter pr. patient.

Så kort tid bruger lægen i snit på at vurdere billeder fra en tarmundersøgelse, når kunstig intelligens på forhånd udvælger billeder fra en såkaldt kamerapilles mange optagelser gennem tarmsystemet.

Det viser nye forskningsresultater, som forskere fra Esbjerg Sygehus - Syddansk Universitetshospital, Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital står bag.

Samme forskergruppe har tidligere vist, at kamerapiller kan være et mere patientvenligt alternativ til diagnostik af Crohns sygdom end kikkertundersøgelse, der i dag er førstevalget.

Kunstig intelligens sparer tid

En kamerapille tager typisk tusindvis af billeder på sin tur gennem tarmen. Den tidskrævende proces med efterfølgende at analysere billederne er normalt en af de væsentligste ulemper ved kamerapillen.

’Ved at anvende kunstig intelligens sparer lægen meget tid og skal kun bruge ganske få minutter, fordi algoritmen udvælger de billeder, der afviger fra normalen’, forklarer projektansvarlig overlæge og ph.d. Jacob Brodersen.

Han påpeger, at kunstig intelligens ved at reducere tidsforbruget ved prøvesvar er et vigtigt redskab, hvis den mere patientvenlige kamerapille skal være et reelt alternativ til kikkertundersøgelse.

Skånsom tarmundersøgelse for patienterne

Resultaterne bygger på, at to speciallæger har gennemgået tarmbilleder udvalgt ved hjælp af kunstig intelligens fra 131 patienter. Lægerne har ikke kendt patienternes diagnose på forhånd, men har med høj præcision kunne udvælge de undersøgelser, hvor der var mistanke om tarmbetændelse.

Algoritmen til udvælgelse af billeder er udviklet af en fransk forskningsgruppe, som har været en samarbejdspartner i projektet.

’Indtil nu har vi hele tiden haft et sikkerhedsnet, fordi patienterne har været igennem en række undersøgelser, som vi efterfølgende har sammenholdt med resultaterne fra kamerapillen. I fremtidige projekter vil vi undersøge, om kamerapillen kan stå alene som første – og måske eneste undersøgelse,’ forklarer Jacob Brodersen.

Er det tilfældet, vil det være til stor gavn for patienterne, da kamerapillen er langt mindre invasiv end kikkertundersøgelsen og dermed medfører mindre ubehag, og så kan den undersøge hele mavetarmkanalen i én undersøgelse. Derfor slipper Jacob Brodersen heller ikke forskningen, men vil bl.a. bidrage til et forskningsprojekt, der undersøger sikkerhed og effektivitet ved kamerapillen som førstevalgsundersøgelse.

Om projektet

  • Forskningsprojektet er udført i samarbejde med tre afdelinger for mave- og tarmsygdomme og en radiologisk afdeling i Region Syddanmark, herunder Esbjerg Sygehus, Odense Universitetshospital og Sygehus Lillebælt.
  • Forskerne har samarbejdet med en fransk forskningsgruppe fra Sorbonne Universitet, Center for Digestive Endoscopy, Saint-Antoine Hospital i Paris.
  • Billeder fra 131 patienter er analyseret ved hjælp af kunstig intelligens. Resultaterne er efterfølgende sammenholdt med resultater fra tidligere studier, hvor næsten alle patienter har fået foretaget både ultralydsscanning, MR-scanning, kapselendoskopi og kikkertundersøgelse.
  • Projektet har bl.a. modtaget støtte fra Region Syddanmark, Colitis-Crohn Foreningen og Forskningsrådet fra Sygehus Lillebælt.
  • Forskergruppens resultater er så lovende, at de i 2023 var med blandt de nominerede til ’Årets forsker-initierede kliniske forsøg’.

Læs mere

APPFWU01V