Fødsel- og forældreforberedelse
Læs mere herunder
Kun for gravide, der skal føde på Esbjerg Sygehus – samt deres pårørende
For at give jer de bedste betingelser for en positiv oplevelse af graviditet, fødsel og barselsperiode tilbydes fødsels- og forældreforberedelse. Vi opfordrer til, at både du og din partner deltager. Tilbuddene er gratis, og I kan frit vælge hvad og hvor meget, I vil deltage i.
Det er vores erfaring, at mange er glade for at have deltaget ved et eller flere af vores tilbud. Lidt forhåndsviden om både graviditet, fødsel og barselsperiode gør jer bedre rustet til at møde alle de nye udfordringer.
Forskellige former for fødsels- og forældreforberedelse
I kan vælge fødsels- og forældreforberedelse som holdundervisning eller som temaundervisning. Vi afholder fremadrettet fødselsforberedelse både online og med fysisk fremmøde. Der indgår de samme emner i alle tilbuddene, det er organiseringen, der er forskellig.
Valg af fødsels- og forældreforberedelse
Ved første jordemoderkonsultation vil I sammen med jordemoderen finde ud af:
- Hvilke tilbud der er rigtige for jer?
- Hvor undervisningen finder sted?
- Hvordan I bliver tilmeldt?
Hvor foregår Fødsels- og forældreforberedelse?
Esbjerg - temaundervisning
Tema 1, 2 og 3 foregår på Gravid Ambulatioriet, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg.
- Tema 1, Esbjerg – anbefales før graviditetsuge 20
- Tema 2, Esbjerg – anbefales ca. graviditetsuge 28
- Tema 3, Esbjerg – anbefales ca. graviditetsuge 32
- Hjemmefødsel, Esbjerg
Esbjerg - holdundervisning
Esbjerg Jordemodercenter, Jyllandsgade 79C, 6700 Esbjerg.
Gravid Ambulatioriet, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Esbjerg - English
Grindsted - temaundervisning
Grindsted Jordemoderkonsultation, Engparken 1 (indgang fra Solvej), 7200 Grindsted
- Tema 1, Grindsted - anbefales før graviditetsuge 20
- Tema 2, Grindsted - anbefales ca. graviditetsuge 28
- Tema 3, Grindsted - anbefales ca. graviditetsuge 32
Ribe - holdundervisning
Ribe Jordemoderkonsultation, Tangevej 6, 6760 Ribe.
Varde - holdundervisning
Varde Jordemoderkonsultation, Lerpøtvej 50A, 6800 Varde.
Online
Foregår online hjemme ved egen computer. Se og tilmeld her:
- Tema 2 (Online) – anbefales ca. graviditetsuge 28
- Tema 3 (Online) – anbefales ca. graviditetsuge 32
Se vejledning
Afbud
Er du tilmeldt fødsels- og forældreforberedelse online og bliver forhindret i at møde, kan der være nogen på ventelisten, som kan få glæde af din plads. Du kan afmelde dig her. Klik på log ind øverst til højre, og klik derefter på Min Side, hvor du kan afmelde.
OBS
Vær opmærksom på, at der minimum skal være fire gravide tilmeldt, før holdet/temaet bliver afholdt. Bliver det aflyst, vil I få besked via digital post senest dagen før.
Holdundervisning
- Her samles 4-10 gravide med partnere 3 gange á 2 timer i løbet af graviditeten.
- Undervisningen foregår om eftermiddagen.
- Det er de samme deltagere og den samme jordemoder hver gang.
- De 3 hovedemner gennemgås.
- Holdundervisning foregår i Esbjerg, Ribe og Varde Jordemodercenter.
Temaundervisning
- Her møder I op til det eller de temaer, I har brug for eller lyst til at høre om.
- De 3 hovedemner gennemgås på skift, og det tager 2 timer hver gang.
- Det er forskellige deltagere og jordemødre, der deltager.
- Temaundervisning foregår i Esbjerg og Grindsted Jordemodercenter.
Tema 1: Graviditet og familiedannelse
Anbefales før graviditetsuge 20
- Kontakter i graviditeten
- Graviditets forandringer
- Kost og vitaminer
- Forældreskab og samliv/prævention
- Fysisk aktivitet
- Mors sundhed – i form igen
For at få det bedste ud af undervisningen, opfordrer vi jer til at have gjort jer tanker – gerne hver for sig og sammen – omkring forældreskabet. Vores undervisning er baseret på dialog og samarbejde og vi ønsker, at I går styrket fra undervisningen. Det er vores erfaring at vi bedst opnår dette, hvis I reflekterer over ovenstående, inden I kommer.
Tema 2: Amning, tilknytning og spædbarnspleje
Anbefales ca. graviditetsuge 28
- Amning
- Forventninger/tanker ift. Amning
- De 4 H’er
- Quiz omkring amning
- Tilknytning
- Signaler
- Relationer, nærvær og følelser
- Henvendelsesmuligheder efter fødslen
- Spædbarnspleje
- Den første tid
- Barnets trivsel
- Konkret spædbarnspleje
- Indkøb til mor/barn efter fødslen
Tema 3: Fødslen
Anbefales ca. i graviditetsuge 32
- Tanker om fødslen
- Tegn på fødsel
- Hvornår ringer jeg til Fødegangen
- Aktiv fødsel
- Nedtrængningsfasen
- Overgangsfasen/pressetrangen
- Efterbyrdsperioden
- Fødefilm om Casper og Sofie
- Indgreb
- Barselsperioden
Der er rundvisning på fødegangen hver torsdag fra 17.00-17.30 (gælder ikke helligdage). Tilmelding er ikke nødvendigt, du/I skal bare møde op.