Radiologisk forskning undersøger billeddiagnostik af patienter i kemoterapi
Nogle typer af kemoterapi kan være skadelige for hjertet. Derfor undersøges hjertets pumpefunktion både før og under behandling. Det kan ske ved en MR-scanning. Undersøgelsen giver et præcist svar, men den er både dyr og tidskrævende, og det er ikke alle patienter, der kan gennemføre den. Et nyt forskningsprojekt på Sydvestjysk Sygehus vil derfor undersøge CT-scanning som alternativ.
Som radiograf er Martin Weber Kusk vant til at lave mange forskellige undersøgelser som fx røntgenundersøgelser, CT-scanninger og MR-scanninger.
Han nærstuderer de billeder, som undersøgelsen skal frembringe – og han ved præcis, hvad han skal se efter. Få justeringer kan ændre billedkvaliteten, så billedet bliver så tydeligt som muligt og bedre kan give de svar, der er behov for, og som i sidste ende skal sikre, at patienten får stillet en præcis diagnose.
Den viden tager han med sig, når han de næste år skifter hverdagen hos patienterne ud med en hverdag som forsker.
'En scanning er ikke bare en scanning. Der er mange faktorer, der kan påvirke resultatet af en scanning fx teknik, anatomi og samarbejdet med patienten. Det er i krydsfeltet mellem de faktorer, at den radiografiske forskning kan bidrage til at optimere undersøgelse og behandling. For måske er det muligt at forbedre det tilbud, som patienterne får i dag', siger Martin Weber Kusk.
CT-scanning af hjertet
I et nyt forskningsprojekt vil Martin Weber Kusk sammenligne forskellige billeddiagnostiske undersøgelser af hjertet hos kræftpatienter. Nogle kræftpatienter får nemlig behandling med en type af kemoterapi, som kan være skadelig for hjertet. Derfor kontrolleres hjertes pumpefunktion jævnligt.
Kontrollen kan ske på forskellige måder. Fx er en MR-scanning den mest præcise undersøgelse, men den er dyr og tidskrævende, og så er det ikke alle patienter, der kan gennemføre den fx pga. klaustrofobi eller pacemakere.
Alternativer som fx hjerte-ultralyd kan give større udsving, da undersøgelsen afhænger af teknik og erfaring hos den, der udfører scanningen. Fx anvendes en såkaldt MUGA-scanning, hvor patienterne scannes efter at have fået indsprøjtet radioaktivt sporstof.
Men måske kan en CT-scanning også anvendes til at scanne hjertet. Det er i hvert fald hypotesen i Martin Weber Kusks forskningsprojekt.
'De fleste kræftpatienter får allerede foretaget jævnlige CT-scanninger af lunger og mave, så hvis det i samme scanning er muligt at undersøge hjertets pumpefunktion, vil det være langt mere effektivt og mindre tidskrævende for patienterne', fortæller Martin Weber Kusk.
3D-print af hjertet
Holder hypotesen stik, kan patienterne potentielt gå fra to undersøgelser til én, men det kræver, at der kan skrues ned for den stråling, der er ved undersøgelsen, uden at gå på kompromis med præcisionen i svaret.
For at ramme netop den balance er Martin Weber Kusk i fuld gang med at se på tidligere CT-scanninger af hjertet, som han tilfører såkaldt støj for at blive klogere på, hvilken stråledosis der er nødvendig for at kunne vurdere hjertets hjertekamre.
Næste skridt bliver at lave 3D-print af hjertet, som kan CT-scannes, inden undersøgelsen efterfølgende kan udføres på patienter, der i forvejen skal have foretaget en CT-scanning af lunger og mave og MUGA-scanning. Resultaterne fra scanningerne vil blive sammenlignet med en MR-scanning.
Selskab af førende Dublin-forsker
Forskningsprojektet sker i samarbejde med forskere ved University College Dublin i Irland og Sydvestjysk Sygehus. Når valget netop faldt på Irland hænger det sammen med, at det kun er få steder i Europa, hvor de har et ph.d.-program, der specifik retter sig mod radiografisk forskning.
'Heldigvis tikkede der hurtigt svar ind om, at de synes, at projektet lød spændende og gerne ville være med. Da projektet samtidig har opnået støtte både internt og eksternt, har det været muligt at gøre forskningsprojektet til en realitet', fortæller Martin Weber Kusk.