Om Esbjerg og Grindsted Sygehus

Optageområde:

Antal indbyggere som Esbjerg og Grindsted Sygehus dækker

Der regnes normalt med et optageområde for Esbjerg og Grindsted Sygehus på ca. 220.000 borgere. Optageområdet er primært indenfor Billund, Esbjerg, Fanø, Varde og Vejen kommuner.

Organisation og personale:

Afdelingsantal, antal medarbejdere (fx fuldtid og deltid)

Ca. 3.000 ansatte, svarende til ca. 2.450 fuldtidsstillinger

Økonomi:

Operationelt budget for Esbjerg og Grindsted Sygehus

Budget ca. 2 mia. kr.

• Heraf personale: ca. 1.5 mia. kr.
• Øvrig drift: 0.5 mia. kr.

Aktiviteter:

Antal indlæggelser, kontakt/ henvendelser, udskrivninger og den slags.

Ca. 38.000 indlæggelser, ca. 400.000 ambulante besøg og ca. 50.000 akut ambulante kontakter årligt.

Antal fødsler:

Ca. 1.800-1.900 årlige fødsler

Antal senge:

Ca. 370 normerede sengepladser

Der har været sygehus i Esbjerg siden 1890. Det startede med et lille sygehus på Bavnehøj ved havnen, flyttede senere til Rolfsgade og Østergade, og er i dag efter utallige udbygninger blevet til Esbjerg og Grindsted Sygehus. I mellemtiden har Sct. Joseph-søstrene også drevet sygehus i Nørregade i Esbjerg. Læs mere om sygehusets omtumlede historie i den vedhæftede pdf-fil.

Læs en dybere historie om oprindelsen af Esbjerg Sygehus.

Det allerførste sygehus i Grindsted var et såkaldt epidemihus, der blev indviet den 3. juli 1903. Huset havde plads til 12 senge i fire sygestuer i en hovedfløj, hvor der også var et værelse til sygeplejersken, et modtagelsesrum og en mindre operationsstue. Desuden var der en økonomifløj med køkken, vaskeri, brændselsrum og desinfektionsanlæg m.m.  Bygningen betegnedes som smuk og sirlig.

I 1908 indviedes det egentlige sygehus, der heller ikke var særlig stort. idet det kun rummede seks sygestuer med i alt 10 senge, men med mulighed for "udvidelse" til det dobbelte. Der gik dog ikke lang tid, før pladsen var for trang, og man gik i gang med en udvidelse.

I 1924 var sygehuset blevet udvidet, og sengetallet var vokset til 24, ligesom epidemihuset var blevet udvidet til 16 senge, så sygehuset nu havde rådighed over i alt 40 senge. Samtidig byggede man ny operationsafdeling med to operationsstuer, autoklave og dampkoger (til sterilisation af instrumenter og linned), og kakkelovnene blev erstattet af et centralvarme-anlæg.

I 1933-34 opførtes en helt ny sydfløj i forbindelse med det eksisterende sygehus, hvorved sengetallet kom op på 54 og man regnede med, at sygehuset var stort nok mange år frem i tiden.

Men ... allerede i 1938 byggede man til mod nord, så der nu blev plads til to sygestuer til børn, en åben terrasse og et laboratorium m.m. På 1.sal blev der indrettet lejligheder til én læge og fire sygeplejersker. Herefter var der 88 normerede sengepladser incl. de 16 pladser på epidemiafdelingen.

Efter krigen gik man i gang med planlægning af en større udvidelse, der dog først blev gennemført i 1957 i en stærkt ændret og nedskåret udgave, da byggesituationen gennem en årrække udviklede sig i ugunstig retning. Nybyggeriet omfattede en funktionærbolig og en ny behandlingsbygning i tre etager med sengestuer på 1.sal, administrationslokaler, modtagelse og lægeværelse i stueetagen og bade-/massageafdeling i kælderen. Samtidig blev de øvrige bygninger moderniseret og ombygget og der blev installeret automatisk telefonanlæg. Det normerede antal sengepladser var nu steget til 108.

I 1961 fortsatte man udvidelsen med opførelse af en ny funktionærbolig, og i de følgende år tog man fat på en omfattende udbygning af sygehuset.

I årene 1969-1978 blev der opført en ny patientbygning i fire etager med plads til 126 senge, sterilisations- og sengeredningscentral, administrationskontorer samt forhal med kiosk og cafeteria. Der blev også bygget nyt kapel, maskinværksted, centralopvask, nye lægeboliger og en ny behandlingsbygning med bl.a. ny røntgenafdeling, intensivafdeling og modtagelse. Med i alt 143 senge - det var i sommeren 1978 - følte man sig således godt rustet til at modtage og behandle områdets befolkning.

I årene 1986-92 ændredes strukturen for flere af sygehusene i Ribe Amt, men Grindsted Sygehus kunne fortsætte uændret som firedelt sygehus. Dog blev sygehuset i 1993 organisatorisk lagt sammen med Brørup Sygehus med fælles ledelse bestående af sygehusdirektør, chefsygeplejerske og cheflæge, men med selvstændige budgetter. Pr. 1. oktober 1995 blev der indført afdelingsledelse på Grindsted-Brørup Sygehuse.

Brørup Sygehus blev taget i brug i 1908. Sygehuset havde fra starten 18 senge og et epidemihus med 12 senge. Sygehuset blev udbygget, efterhånden som behovene blev større.

I mange år var sygehuset fortrinsvis for kirurgiske patienter, da der ikke var ansat medicinske læger. De medicinske patienter blev tilset af en medicinsk konsulent et par gange om ugen.
Anæstesi- og røntgenafdelingen var ligeledes konsulentbetjent af overlæger fra Ribe Sygehus.

I 1983 blev sygehuset firedelt med 4 overlæger: en kirurgisk overlæge, en medicinsk overlæge, en radiologisk overlæge og en anæstesiologisk overlæge.

Sidste udbygning var i 1986, hvor der blev bygget en ny medicinsk sengeafdeling, kirurgisk ambulatorium og en ny moderne røntgenafdeling. Der var nu plads til 75 patienter på to kirurgiske og to medicinske sengeafdelinger.

Da Ribe Amtsråd ændrede sygehusstrukturen i 1988, blev fødeafdelingen nedlagt, og i 1991 blev alle kirurgiske sengepladser og skadestuen nedlagt. Sygehuset var herefter reduceret til to medicinske afdelinger med i alt 32 normerede senge, hvoraf 7 senge er til kirurgiske genoptræningspatienter. De kirurgiske læger og anæstesioverlægen blev overflyttet til Grindsted Sygehus og der blev oprettet en kirurgisk dagklinik, som betjenes af speciallæger fra Grindsted Sygehus.

Indtil 1992 havde sygehuset sin egen ledelse med forstander og administrator, men i løbet af 1993 blev sygehuset lagt sammen med Grindsted Sygehus, dog med eget budget. Ledelsen for de to sygehuse kom til at bestå af en sygehusdirektør, en chefsygeplejerske og en cheflæge.

Pr. 1. oktober 1995 blev der indført afdelingsledelse på Grindsted-Brørup Sygehuse.