Skip til primært indhold

Sengeafsnit D3

Læs mere herunder

Medicinsk Sengeafsnit for Mave-, Gigt- og Blodsygdomme råder over 23 senge til patienter med de tre specialer: Medicinske Mave- og Tarmsygdomme, Gigt- og Bindevævssygdomme samt Blodsygdomme. Her modtages også patienter med almen medicinske problemstillinger.

Vi har stor erfaring med både akutte, kroniske og palliative forløb og samarbejder tæt med vores tilhørende ambulatorier, hvor bestemte patientgrupper kan have et længere forløb. Derudover modtages patienter hele døgnet. Akutte indlæggelser foregår via FAM (Fælles Akutmodtagelse).

Sengeafsnittet er bemandet med sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Lægeteamet består af specialeansvarlige læger, reservelæger samt læger under uddannelse. Afdelingen har et samlet stuegangshold med læger fra de tre specialer, herunder en infektionsmediciner, som er til stede tre dage om ugen. Du vil også møde sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever, der dagligt er til stede på afdelingen.

For at skabe de bedst mulige forløb for dig som patient samarbejder vi på tværs af faggrupper, herunder ergoterapeuter, serviceassistenter, diætister, fysioterapeuter, sygehuspræst og en tværsektoriel koordinator. Den tværsektorielle koordinator medvirker til at sikre kvaliteten i overgangene mellem sektorerne og skaber sammenhæng mellem regionen og kommunen.

Afdelingens døgnrytme samt andre relevante informationer kan findes i det informationsark, der er tilgængeligt på stuerne ved indlæggelse i afsnittet. Du henvises også til "Patientinformationen om Sengeafsnit D3" for yderligere oplysninger.

PDF: Informationer om Sengeafsnit D3

APPFWU02V