Sundhedsråd Sydvestjylland
Sundhedsråd Sydvestjylland arbejder med at sikre gode sundhedstilbud tæt på borgerne og sammenhængende patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor.
Hvad laver rådet?
Sundhedsrådet har ansvar for drift og udvikling af sygehusene i Esbjerg, Grindsted og Brørup samt de nære sundhedstilbud i området. Det omfatter blandt andet almen praksis, speciallæger, akutsygepleje, sundheds- og omsorgspladser samt specialiseret rehabilitering. Derudover indgår regionale tilbud på socialområdet i det sydvestjyske område.
Medlemmer
Sundhedsrådet består af 13 medlemmer fra både Region Syddanmarks regionsråd og kommunalbestyrelser i det sydvestjyske område. Formand og næstformand er medlemmer af regionsrådet og udpeget af regionsrådet.
Regionale medlemmer
- Mette With Hagensen (A), formand
- Susanne Dyreborg (Æ), næstformand
- Melissa Gilroy (B)
- May-Britt Andrea Andersen (C)
- Preben Friis-Hauge (V)
- Jan Lagoni (V)
- Susanne Stenstrop Thorsen (F)
Kommunale medlemmer
- Billund Kommune: Birthe Nielsen (A)
- Vejen Kommune: Jørgen Thøgersen (A)
- Esbjerg Kommune: Tina Skov Larsen (V) og Frederik Vestergaard Jørgensen (A)
- Varde Kommune: Sarah Andersen (V)
- Fanø Kommune: Julie Riishøj (B)
En del af sundhedsreformen
Sundhedsrådene er en del af regeringens sundhedsreform og fungerer som stående udvalg under regionsrådet. Opgaven er blandt andet at sikre gode sundhedstilbud tæt på borgerne og styrke sammenhængen mellem regionale og kommunale sundhedstilbud.