Hjertepatienter får bedre behandling med AI
Den 31. maj afsluttede læge Kristian Tækker Madsen sin ph.d. ved Esbjerg og Grindsted Sygehus samt Syddansk Universitet. Hans forskning skal sikre både en hurtigere og mere præcis behandling, der tillige er skræddersyet til den enkelte patient med brystsmerter.
Op mod 100.000 danskere oplever hvert år periodisk smerte eller ubehag i brystet. Disse patienter gennemgår oftest en hjerte-CT-scanning for at få undersøgt, om de har åreforkalknings-sygdom i hjertets kranspulsårer. Tidligere har det været nødvendigt at indkalde patienten til yderligere undersøgelser for at få stillet en præcis diagnose. Men sådan er det ikke længere på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Vi benytter en metode, såkaldt FFR-CT-analyse, der hurtigt og effektivt kan hjælpe os med at individualisere behandlingen for den enkelte patient med påvist åreforkalkning ved hjerte-CT-scanning. FFR-CT kan identificere de patienter, der udelukkende skal behandles med medicin, og samtidigt kan den påvise hvilke patienter, der vil have gavn af supplerende operation i form af enten ballonudvidelse eller bypassoperation - alt sammen uden at patienten behøver at møde til yderligere undersøgelser ud over den hjerte-CT-scanning, som tilbydes til de fleste patienter med nyopståede brystsmerter, fortæller Kristian Tækker Madsen.
Kristian har de seneste år undersøgt, om FFR-CT-analyse, der anvender kunstig intelligens (AI) kan optimere behandlingen af patienter, der oplever brystsmerter og har åreforkalknings sygdom ved hjertet. FFR-CT er en avanceret computersimulation af blodgennemstrømningen i hjertets kranspulsårer. Den 31. maj afsluttede han sin ph.d.
AI som hjælpemiddel
Kristian fremhæver, at man længe har haft den formodning, at AI vil kunne integreres i behandlingen af hjertepatienter. Med hans ph.d. står det klart, at fremtiden er nu.
Resultaterne af min ph.d. fortæller, at den FFR-CT-analyse, vi tilbyder, hvor vi sender hjerte-CT-billederne til en supercomputer i USA, er effektiv. Den undersøger flere hundrede forskellige parametre og giver os et klart billede af, hvordan åreforkalkningen påvirker blodgennemstrømningen i den enkelte patients kranspulsårer. Vi får svar inden for 24 timer, og dermed kan patienterne meget hurtigt – og uden at skulle ind til yderligere undersøgelser – få svar på, hvordan deres fremtidige behandling bliver, siger Kristian.
På den måde bruger hjertelægerne på Esbjerg og Grindsted Sygehus altså AI som et hjælpemiddel til at bestemme fremtidig behandling af patienterne.
Undersøgelsen er ikke ny på Esbjerg og Grindsted Sygehus, da vi længe har haft en formodning om, at den kunne gøre en forskel for patienterne. Men nu står vi altså med en videnskabelig undersøgelse, der bekræfter vores formodninger, fastslår Kristian Tækker Madsen.
I 2020 besluttede Region Syddanmark at udvide behandlingstilbuddet med FFR-CT til hjertepatienter i hele regionen.
Flere undersøgelser klar
Det vigtigste resultat er klart: Hvis en patient med åreforkalkning i hjertets kranspulsårer har en normal FFR-CT-analyse, så er der stor sandsynlighed for, at deres brystsmerter forsvinder af sig selv, og risikoen for at de får en blodprop eller dør i løbet af de næste tre år er meget lille. Dette opnås uden behov for supplerende invasiv undersøgelse eller behandling, fortæller Kristian Tækker Madsen.
En anden del af hans undersøgelse peger på, at man i fremtiden kan tilbyde endnu bedre invasiv behandling af patientgruppen.
Der er noget, der tyder på, at FFR-CT også kan benyttes til at identificere netop de kranspulsårer, der kunne have gavn af at blive behandlet med enten ballonudvidelse eller bypassoperation. Vi observerede i den ene af vores undersøgelser, at patienter, som har modtaget invasiv behandling svarende til alle de områder, der var blevet identificeret som abnorme ved FFR-CT, havde samme gode prognose og lave risiko for at opleve symptomer som dem, der havde en helt normal FFR-CT-analyse, siger Kristian.
Han fastslår, at der skal yderligere videnskabelige undersøgelser til – noget han allerede har på tegnebrættet.