Behandlingsområder

Er en kronisk sygdom, karakteriseret ved ledbetændelse (inflammation) oftest i hænder og/eller fødder samt almene symptomer, som fx træthed. Diagnosen stilles ved klinisk undersøgelse og understøttes af blodprøver, røntgen undersøgelser og ultralydsscanning. Behandling er en specialist opgave.

Psoriasisgigt er en kronisk gigtlidelse, der kan ramme psoriasispatienter eller personer disponerede til psoriasis. Sygdommen har en række fællestræk med leddegigt og rygsøjlegigt. Sygdommen kan ramme såvel enkelte led som flere led og med forskellig sværhedsgrad. Således varierer symptomerne betydeligt mellem patienterne. Diagnosen stilles som ved leddegigt, og behandlingen er ligeledes en specialistopgave.

Rygsøjlegigt er en gigttilstand i ryggen. Diagnosen er ofte svær, da rygsmerter meget ofte skyldes slitagefænomener. Diagnosen stilles på baggrund af symptomer, klinisk undersøgelse, blodprøver samt MR scanning af ryggen. Behandlingen er en specialist opgave.

Systemisk lupus erythematosus (SLE) er en kronisk autoimmun sygdom, der kan påvirke forskellige organer i kroppen typisk hud, led, blod og nyrer. SLE er en kronisk sygdom, hvilket betyder, at den kan vare i lang tid. Autoimmun betyder, at det er en sygdom i immunsystemet som, i stedet for at beskytte kroppen mod bakterier og virus, angriber patientens eget væv. Diagnosen ved SLE stilles ved en kombination af symptomer, kliniske fund og blodprøver. Diagnose og behandling er en specialist opgave.

Sklerodermi er en sygdom, hvor kroppen producerer for meget bindevæv, der ophobes i huden og gør den fortykket, hård, stram og læderagtig. Der er 2 hovedformer for sklerodermi. Lokaliseret sklerodermi, som kun angriber huden, og systemisk sklerodermi, hvor der er risiko for involvering af de indre organer. Sklerodermi er en inflammations sygdom (betændelsesagtig sygdom), men årsagen til inflammationen er endnu ikke kendt. Diagnose og behandling er en specialist opgave.

Vasculitis betyder inflammation (gigt) i blodkar. Vaskulit-sygdomme dækker over en stor gruppe af sygdomme, hvor symptomer og behandling varierer betydeligt. Primær vaskulitis betyder, at sygdommen først og fremmest sidder i blodkarrene. Vaskulit-sygdomme inddeles efter, involverede blodkar, blodprøver og organinvolvering. Diagnose og behandling er en specialist opgave.

Vener er de blodårer, som bringer blodet fra kroppens forskellige væv tilbage til hjertet. Dyb venetrombose (forkortet DVT) er en blodprop i de dybe vener i benet og/eller bækkenet.

Blodproppen kan blokere venen, hvorefter det bliver sværere for blodet at strømme tilbage til hjertet. Området nedenfor blodproppen vil derfor hæve op, fordi blod og væske hobes op.

Hvis blodproppen river sig løs, kan den føres med blodstrømmen til hjertet og videre til lungerne. Dette kan medføre en blodprop i lungen (også kaldet lungeemboli)

Diagnose

En blodprop i benet kan give ømhed i læggen eller knæhasen. Generne letter, hvis man lægger benet højt og holder det i ro. Hvis begge ben er hævede, skyldes det formentlig noget andet.

Der kan være mange andre grunde til, at du kan have ondt i benet. Kun omkring en femtedel af dem, der mistænkes for at have DVT, viser sig ved nærmere undersøgelse at have det. Derfor skal man altid have foretaget supplerende undersøgelser i form af blodprøver og/eller ultralydsskanning.

Behandling

En dyb venetrombose behandles med blodfortyndende medicin. Behandling startes op i DVT klinikken. Efterfølgende henvises man til Center for Blodprop og Behandling, som varetager den yderligere udredning og behandling for patienter med DVT.

Et regionalt diagnostisk pakkeforløb som påbegyndes i almen praksis og henvises til MAS/MUP ambulatorium. Det er et accelereret forløb for patienter, hvor der er Mistanke om Alvorlig Sygdom (MAS), herunder kræft. Ved Metastase Uden kendt Primærtumor (MUP, har man fundet kræft, men det er endnu usikkert, hvilken type det drejer sig om.

Forløbet styres af vores MAS/MUP koordinator, som er en fastansat sygeplejerske i Gigt og Bindevæv Ambulatorium i samarbejde med 2 speciallæger i gigt- og bindevævssygdomme. Formålet er hurtigt og præcist at afklare, hvorvidt der er kræftsygdom eller ej. 

Den visiterende læge vurderer ud fra henvisningen behovet for billeddiagnostik forud for besøget i Gigt og Bindevæv Ambulatorium. Der skræddersyes et individuelt accelereret udredningsforløb for den enkelte alt efter symptomer og fund ved undersøgelse, som MAS/MUP koordinator er tovholder på.