Når kroppen ikke kan høre klokken

Den 21. oktober forsvarede Mikkel Kolind sin ph.d.-afhandling på Esbjerg Sygehus i samarbejde med Syddansk Universitet, Steno Diabetes Center Odense og Rigshospitalet, Glostrup. Hans forskning belyser sammenhængen mellem psykisk sygdom, svær overvægt og biologiske døgnrytmer.

- Vi ved, at mennesker med psykisk sygdom har en øget risiko for svær overvægt og overvægtsrelaterede sygdomme. Medicinen til at behandle psykiske lidelser - psykofarmaka - er blot én af årsagerne til den øgede risiko. Livsstil og fysiologiske faktorer, som døgn- og søvnforstyrrelser, spiller en helt central rolle. Jeg ville undersøge om psykisk sygdom er forbundet med ekstra risiko for overvægtsrelaterede sygdomme, og om klokkegener i hårfollikler kan belyse døgnrytmeforstyrrelser ved skizofreni. 

Mikkels resultater viser, at overvægt har større betydning end selve den psykiske sygdom for udviklingen af overvægtsrelaterede sygdomme som type 2-diabetes og forhøjet blodtryk. Når han tog højde for alder, køn, BMI og medicin, var kun få tilstande oftere forbundet med psykisk sygdom - bl.a. ugunstige blodfedtstoffer (dyslipidæmi) og tegn på fedtlever.

- Med andre ord er det i højere grad overvægten, og ikke den psykiske sygdom, der stiller personer med psykiske lidelser i højere risiko for eksempelvis type-2 diabetes. For den behandlende læge betyder det, at første fokus i forebyggelsen bør være behandling af overvægt, uddyber Mikkel. 

Et biologisk ur med svagt signal – og en ny måde at måle det på 

Genetik, adfærd og livsstil i samspil

En anden del af projektet peger på, at personer med skizofreni har en markant mere irregulær døgnrytme, hvilket kan spores både i deres adfærd og i deres klokkegener – kroppens indre ur. 

-Vi inkluderede register- og kliniske data med målinger i hverdagen: aktivitetsarmbånd under søvnen, spytprøver igennem dagen og hårrodsprøver til at undersøge kroppens indre ur. Resultaterne indikerer at der er en tydelig sammenhæng mellem livsstil og biologisk rytme. Målinger i hårrødderne viser et svagere signal fra genekspression, hvilket betyder, at kroppen har sværere ved at “høre” hvad klokken er, selvom rytmen stadig følger en 24-timers cyklus.

Mikkels hovedvejleder Claus Bogh Juhl, klinisk professor og endokrinolog på Esbjerg Sygehus, er særligt optaget af den nye målemetode til at undersøge døgnrytme igennem hårrodsprøver: 

- Der er ikke mange, der har haft held med at udtrække denne viden fra patienters hårrødder. Det er en spændende metode vi har udviklet med vores samarbejdspartnere på Steno Diabetes Center Odense. Samtidig er den ikke-invasiv og derfor oplagt til fremtidig forskning.

Flere undersøgelse klar 

Mikkel fortsætter sin forskerkarriere ved Steno Diabetes Center Odense, hvor han først og fremmest skal identificere faktorer, der kan udsige hvilke personer med forstadie til diabetes, der rent faktisk udvikler sygdommen og hvem der holder sig raske. Samtidig vil han i forlængelse af ph.d.-projektet også undersøge, om ændringer i døgnrytmen ved skizofreni kan knyttes til fysisk aktivitetsniveau, blodsukkerregulering, kostmønstre og funktionsniveau.

- Jeg er kun lige begyndt, smiler Mikkel.