Speciallægeerklæring
Læs mere
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan bede om en speciallægeerklæring for at kunne afgøre din arbejdsskadesag.
En speciallægeerklæring er et juridisk dokument, der indeholder lægens eller psykologens beskrivelse af din sygdom eller dine symptomer, og hvilke arbejdsbelastninger du har haft.
Før undersøgelsen
Spørgeskemaet og samtykkeerklæring
Spørgeskemaet, som vi har sendt til dig, skal du udfylde og indsende før undersøgelsen. Det er en stor hjælp, hvis du har udfyldt skemaet, da lægen så bedre kan forberede din undersøgelse.
Hvis linket i indkaldelsesbrevet ikke fungerer, kan du printe spørgeskemaet her og tage det med:
Om undersøgelsen
Når du kommer ind til os vil lægen eller psykologen undersøge, hvad der er sket før din arbejdsskade.
Undersøgelsen består af:
- En gennemgang af din sygehistorie.
- En samtale om dine arbejdsbelastninger.
- Evt. en fysisk undersøgelse.
Efter undersøgelsen
Lægen/psykologen skriver en arbejdsmedicinsk speciallægeerklæring, som vi sender til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Du får tilsendt en kopi af erklæringen.
Det er ikke os, der afgør om sygdommen kan anerkendes som en arbejdsskade. Afgørelsen af om din sygdom kan anerkendes som en arbejdsskade, og om du skal modtage erstatning, varetages af jurister i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
_____