Skip til primært indhold

Skadeklinik, Grindsted

Ring 70110707 inden du møder op på Skadestuen eller Skadeklinikken.

Hvis du kommer til skade og har brug for behandling, skal du ringe til regionens Læge- og Skadevagt på nummeret 70110707, inden du møder op på Skadestuen eller Skadeklinikken.

Personalet på Skadeklinikken er erfarne og særligt uddannede behandlersygeplejersker. Sygeplejerskerne kan i dagtiden få råd og vejledning af de tilstedeværende læger. Behandlersygeplejersken konferere med lægerne på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Lægerne i Esbjerg kan se røntgenbilleder, som er taget på skadeklinikken.

Skadeklinikkens sygeplejersker kan behandle typiske skader fra hverdagens sport og leg samt mindre arbejdsskader.

Det kan eksempelvis være:

  • henvisning til røntgen
  • forstuvninger eller ukomplicerede brud på arme eller ben
  • behandling og syning af mindre sår
  • skylning og behandling af mindre brandsår og ætsninger
  • behandling af svejseøjne og øjenskylning i forbindelse med uheld med kemikalier
  • fjernelse af ”noget” i øjet.

Er der tale om en alvorlig ulykke, skal du altid ringe 1-1-2

APPFWU01V