Ny lektor er pioner inden for minimalt invasiv diagnostik
Overlæge på Afdeling for medicinske mave- og tarmsygdomme, Jacob Brodersen, blev 1. juli 2024 udnævnt ny lektor på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital.
Overlæge på Afdeling for medicinske mave- og tarmsygdomme, Jacob Brodersen, blev 1. juli 2024 udnævnt ny lektor på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital.
Med en baggrund som speciallæge i mave-tarm-medicin og en ph.d. i minimalt invasiv diagnostik, bringer ny lektor ved Afdeling for medicinske mave- og tarmsygdomme på Esbjerg og Grindsted Sygehus, Syddansk Universitetshospital, Jacob Brodersen, innovative tilgange med sig. Han drømmer om at udvikle og implementere fremtidens behandling for mave-tarm-patienter.
Jacob Brodersen har i flere år arbejdet med at udvikle skånsomme og effektive diagnostiske metoder for patienter med Crohns-sygdom - en kronisk betændelsestilsand i tarmen. Hans forskning har især fokuseret på at finde alternativer til den traditionelle kikkertundersøgelse, som er standart-behandling i specialet, men som patienterne ofte finder ubehagelig.
- Kikkertundersøgelser er guldstandard inden for vores speciale. De kræver mange ressourcer fra både patient og behandler, og de kan være ubehagelige for patienterne, siger lektor Jacob Brodersen.
Han har derfor forsket i metoder, der i nogle tilfælde kan give samme resultater som kikkertundersøgelsen på en mere patientvenlig måde.
Under sit ph.d.-projekt gennemførte Jacob det såkaldte ANDI-studie (Advanced Non-invasive Diagnostic in Inflammatory bowel disease.), hvor han undersøgte effektiviteten af kamerapiller sammenlignet med den traditionelle metode. I denne form for undersøgelse, sluger patienten en pille med et kamera, som filmer igennem mave og tarm. Resultaterne viste, at kapselundersøgelserne i nogle tilfælde var lige så effektive som traditionel kikkerundersøgelse.
Jacob har også arbejdet intensivt med ultralyd som diagnostisk værktøj:
- Ultralyd af tarmen er en ny metode, som vi de seneste år har set mere udbredt. Ultralyd har den fordel, at den kan afsløre nogle af de samme ting som MR, CT og kikkertundersøgelse. For eksempel, hvis spørgsmålet er om der er aktivitet i sygdommen, vil ultralyd i mange tilfælle være tilstrækkelig for den vurdering, forklarer han.
Han håber, at ultralyd kan blive implementeret som et standardværktøj i diagnostikken af mave-tarmsygdomme i fremtiden, hvilket vil kunne reducere ventetider og forbedre patientoplevelsen.
- Det er faktisk et fantastisk pædagogisk værktøj, for vi kan vise patienterne der ligger og kigger med nøjagtigt, hvad vi ser, og i en del tilfælde kan vi forklare de symptomer, de kommer med. Og dette kan fortages uden nogen form for patientforberedelse, siger han begejstret.
Jacob Brodersen havde ikke altid planlagt at specialisere sig i mave-tarm-medicin.
- Jeg startede som soldat og troede, at jeg skulle være anæstesilæge og køre ambulance. Men i mødet med de rette mennesker voksede en interesse for specialet i mave-tarm-medicin og for forskningen og det akademiske arbejde, som dermed førte mig på en anden vej, fortæller han.
I dag er Jacob glad for sit valg og ser frem til at fortsætte sit arbejde med at forbedre diagnostikken og behandlingen af patienter på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
- Som lektor, ser jeg frem til at være med til at uddanne fremtidens læger på vores sygehus. Jeg vil også fortsat fokusere på at gøre en forskel for patienterne. Derfor skal vi fortsat arbejde med at udvikle forskningsfeltet for specialet i mave-tarm-medicin med både nye metoder for diagnostik, behandling og ikke mindst implementering af forskningen i praksis, afslutter han.