Skip til primært indhold

Patient- og pårørende panel

Kunne du have interesse i at blive en del af vores Patient- og pårørende panel?

Formålet med panelet 

Esbjerg og Grindsted Sygehus sætter patienten først. Vi gør hver dag vores bedste og som patient skal du være det naturlige udgangspunkt for alt, hvad vi foretager os. Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores behandling, pleje og service, og vi har i stigende grad fokus på at inddrage både patienter og pårørende, når vi skal udvikle os og lære mere.

Med et Patient- og pårørendepanel ønsker direktionen på Esbjerg og Grindsted Sygehus at du, som patient eller pårørende, bliver direkte involveret i dialogen om forandringsprocesser og den løbende udvikling af sygehusets aktiviteter.

Patient- og pårørendepanelet har en rådgivende funktion for direktionen og ledelserne på Esbjerg og Grindsted Sygehus. Panelet fungerer som en vigtig sparringspartner, når emner og områder, der har betydning for patienter og pårørende, enten skal drøftes, forandres, nytænkes eller udvikles.   

OBS! Patient- og pårørende panel arbejder ikke med individuelle sager. Her skal du se siden om Patientklager for mere information.

APPFWU01V