Skip til primært indhold

Behandling med Pegasys

Til patienter og pårørende

Hvad er Pegasys?

Pegasys er navnet på det præparat, som du nu skal i behandling med.

Det er et langtidsvirkende interferon. Interferon er et proteinstof, som man selv danner i kroppen.

Det er en del af kroppens naturlige immunforsvar, som hjælper dig med at bekæmpe de forskellige vira,

som du udsættes for året rundt ex influenza- og forkølelsesvirus.

Pegasys virker ved at hæmme virus produktion af proteiner og dermed dannelsen af nye virus, samt

ved at hæmme cellevækst.

Det aktive indholdsstof i Pegasys hedder Peginterferon alfa-2a. Det ligner meget det interferron, som

kroppen selv danner. Dog er opbygningen af stoffet ændret, så det nedbrydes meget langsomt, og

dermed bliver i kroppen i længere tid. Det betyder, at du kun behøver at tage Pegasys en gang om

ugen.

Hvordan foregår behandlingen med Pegasys?

Pegasys findes som en fyldt sprøjte og som en automatisk injektionspen.

Pegasys tages som en indsprøjtning en gang om ugen. Det foregår med en kort tynd nål, som du

sprøjter subkutant (under huden), enten i låret eller maven. Sygeplejersken vil undervise dig i hvordan

du skal tage Pegasys.

Din læge har bestemt hvilken dosis du skal tage og hvor ofte du skal tage den. Det kan forekomme at

dosis ændres under behandlingen. Overskrid aldrig den ordinerede dosis.

Hvad skal jeg gøre, hvis jeg glemmer at tage medicinen?

Hvis du opdager, at du har glemt at tage Pegasys 1-2 dage efter den var planlagt, skal du tage den

hurtigst muligt.

Hvis du opdager, at du har glemt at tage Pegasys 3-5 dage efter den var planlagt, skal du tage

injektionen hurtigst muligt. Tag de næste injektioner med 5 dages mellemrum , indtil du igen når den

planlagte ugedag.

Du må ikke tage dobbeltdosis som erstatning for en glemt injektion.

Hvilke bivirkninger kan forekomme ved Pegasys?

• Smerter i led og muskler

• Feber, slaphed, træthed, kulderystelser, smerter/irritation på indstiksstedet, irritabilitet

• Diarre, kvalme, mavesmerter

• Hårtab og hudreaktioner

• Hoste og kortåndethed

• Hovedpine, koncentrationsbesvær og svimmelhed

• Symptomer på depression

• Appetitløshed

Hvis du oplever feber/kulderystelser kan du forsøge med tablet Pamol/Panodil, samt at tage medicinen til

nat for at sove bivirkningen væk.

Hvordan opbevarer jeg Pegasys?

Opbevares i køleskab ved 2-8 grader. Må ikke fryses.

Sprøjten kan evt tages ud af køleskab 1/2 time før, således de får stuetemperatur.

Brug ikke Pegasys efter den udløbsdato, der står på pakningen.

Udløbsdatoen (EXP) er den sidste dag i den nævnte måned. Opbevar den fyldte sprøjte eller pen i den

medfølgende æske.

Brug ikke Pegasys, hvis pakningen er beskadiget, hvis væsken (medicinen) er klar, hvis den indeholder

synlige partikler eller hvis den ikke er farveløs eller lysegul, men har en anden farve.

Spørg lægen eller sygeplejersken hvis der noget, du er i tvivl om.

Kontakt

Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og

Lindrende Behandling

Blodsygdomme Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

79182208

https://esbjerggrindstedsygehus.dk/blodsygdomme


pinfoSVS-555901346-249 169517   |   03.09.2026

APPFWU01V