Skip til primært indhold

Synacthéntest

Formål

Formålet med undersøgelsen er at undersøge, om dine binyrer fungerer optimalt.

Forberedelse

Hvis du er i behandling med hydrocortison eller bi nyrebarkhormon, må du ikke indtage dette aftenen inden og om morgenen på undersøgelsesdagen. Det gælder både tabletter, astmaspray, næsespray og cremer, der indeholder binyrebarkhormon eller hydrocortison.

Du må heller ikke have fået en blokade (indsprøjt ning i led på grund af smerter) med indhold af binyrebarkhormon før undersøgelsen.

Sådan foregår undersøgelsen

Testen foregår ved Diabetes og Hormon Ambulatoriet i Daghospitalet Grindsted

En sygeplejerske lægger en kanyle i en blodåre, herfra tages blodprøver og gives medicin. Der tages en blodprøve, herefter får du synacthén (et stof som dannes naturligt i hypofyseforlappen, og som stimulerer binyrenes produktion af cortisol) sprøjtet i kanylen. Efter 30 minutter vil der blive taget en ny blodprøve, og herefter fjernes kanylen.

Undersøgelsen varer ca. 45 minutter.

Bivirkninger

Du kan opleve let varmefølelse, og du kan i yderst sjældne tilfælde få allergiske reaktioner, som vil optræde indenfor 30 minutter efter medicinen er givet, og altså imens du opholder dig i ambulatoriet.

Svar på undersøgelsen

Det tager ca. 1 uge før der er svar på testen. Svaret går til den læge, som har bestilt testen.

Kontakt

Medicinsk Afdeling for Nyre, Hormon, Ældre og Diætister

Diabetes, Hormon og Overvægt Ambulatorium

Engparken 1, Daghospital

7200 Grindsted

79183114


pinfoSVS-555901346-95 155324   |   29.05.2026

APPFWU02V