Cremet konsistens
Til patienter og pårørende
Dysfagi
Denne information er til dig, der har fået spise og synkeproblemer (dysfagi), samt til dine pårørende. Nedenstående informationen skal ses som et
supplement til den vejledning, du får af personalet på afdelingen.
Dysfagi (spise og synkeproblemer)
Dysfagi giver vanskeligheder med at spise, drikke og synke. Dysfagi kan også forekomme, selvom det kun er mundvand, du skal synke. Symptomerne er ofte forårsaget af lammelse, nedsat følelse i ansigt, mund eller svælg, infektion, kronisk neurologisk
lidelse eller alder. Fejlsynkning er et stort problem, når mad og drikke løber forkert og ender i lungerne. Hos nogle er fejlsynkning lydløs og hos andre
hoster de i forbindelse med indtag af mad og væsker. Fejlsynkning kan give infektioner i form af
lungebetændelse og kan i værste fald resultere i kvælning.
Undersøgelser
Har du dysfagi, vil en ergoterapeut undersøge dit ansigt, mund og svælg og problemområderne vil blive afdækket. Der vil i nogle tilfælde være behov for at få lavet en FEES-undersøgelse (Fiber
Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion), som kan hjælpe med at afdække vanskelighederne i svælget. Herefter laves en behandlingsplan med henblik på at genoptræne synkevanskelighederne. Det er
ergoterapeuten, der vurderer, hvilken kost og
væskekonsistens, der er forsvarligt at indtage uden risiko for fejlsynkning. Ergoterapeuten vil altid være til stede, når du skal afprøve en ny kost- og
væskekonsistens og der laves løbende
synkevurderinger.
Kost- og væskekonsistenser
Din ergoterapeut har vurderet, at du skal have mad af: Cremet konsistens.
Cremet konsistens er en tyktflydende, ensartet sammenhængende konsistens uden klumper, der ikke kræver nogen tyggefunktion.
Dette er fx øllebrød, rødgrød uden klumper, tykke supper uden fyld, fromager, yoghurt uden klumper. Tynde væsker er sværere at synke end tyktflydende væsker. Der findes fortykningsmidler, der kan tilsættes tynde væsker.
Dine drikkevarer fortykkes:
� Moderat fortykket væske (sirup konsistens)
� Let fortykket væske (kakaomælk konsistens)
� Alm. væske (ingen fortykkelse)
OBS: at patienter med dysfagi ikke må få bolcher, chokolade, is, småkager og suppe.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at
henvende dig til ergoterapeuten.
|
Kontakt Esbjerg og Grindsted Sygehus Fysio- og Ergoterapi Østergade 76A, Esbjerg, telefon: 7918 2375 Engparken 1, Grindsted, telefon: 7918 9681 |
|
pinfoSVS-2069980660-96 148670 | 16.09.2026 |