Skip til primært indhold

Et billede, der indeholder hvid, design, skitse

Automatisk genereret beskrivelse Gratinkost  

Til patienter og pårørende

Dysfagi

Denne information er til dig, der har fået spise og synkeproblemer (dysfagi), samt til dine pårørende. Nedenstående informationen skal ses som et

supplement til den vejledning, du får af personalet på afdelingen.

Dysfagi (spise og synkeproblemer)

Dysfagi giver vanskeligheder med at spise, drikke og synke. Dysfagi kan også forekomme, selvom det kun er mundvand, du skal synke. Symptomerne er ofte forårsaget af lammelse, nedsat følelse i ansigt, mund eller svælg, infektion, kronisk neurologisk

lidelse eller alder. Fejlsynkning er et stort problem, når mad og drikke løber forkert og ender i lungerne. Hos nogle er fejlsynkning lydløs og hos andre

hoster de i forbindelse med indtag af mad og væsker. Fejlsynkning kan give infektioner i form af

lungebetændelse og kan i værste fald resultere i kvælning.

Undersøgelser

Har du dysfagi, vil en ergoterapeut undersøge dit ansigt, mund og svælg og problemområderne vil blive afdækket. Der vil i nogle tilfælde være behov for at få lavet en FEES-undersøgelse (Fiber

Endoskopisk Evaluering af Synkefunktion), som kan hjælpe med at afdække vanskelighederne i svælget. Herefter laves en behandlingsplan med henblik på at genoptræne synkevanskelighederne. Det er

ergoterapeuten, der vurderer, hvilken kost og

væskekonsistens, der er forsvarligt at indtage uden risiko for fejlsynkning. Ergoterapeuten vil altid være til stede, når du skal afprøve en ny kost- og

væskekonsistens og der laves løbende

synkevurderinger.

Kost- og væskekonsistenser

Din ergoterapeut har vurderet, at du skal have kost af: Gratinkost.

Gratinkost er en blød, ensartet og cremet

konsistens i fast form, der er let at tygge.

Dette er fx kød-, fisk- eller fjerkræspuré som gratin, kartoffelmos, sovs, grøntsagspuré som gratin og gratinrugbrød med smørepålæg og gele som pynt. Gratinkost anvendes i overgangen fra cremet

konsistens til en mere fast konsistens, men som ikke kræver megen bearbejdning i munden. Tynde væsker er sværere at synke end tyktflydende

væsker. Der findes fortyknings midler, der kan

tilsættes tynde væsker.

Dine drikkevarer fortykkes:

� Moderat fortykket væske (sirup konsistens)

� Let fortykket væske (kakaomælk konsistens)

� Alm. væske (ingen fortykkelse)

OBS: at patienter med dysfagi ikke må få bolcher, chokolade, is, småkager og suppe.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at

henvende dig til ergoterapeuten.

Kontakt

Esbjerg og Grindsted Sygehus

Fysio- og Ergoterapi

Østergade 76A, Esbjerg, telefon: 7918 2375

Engparken 1, Grindsted, telefon: 7918 9681


pinfoSVS-2069980660-95 148680   |   15.09.2026

APPFWU01V