Skip til primært indhold

Kom til Forskningens Døgn

Bliv klogere på forskning, uddannelse og smag på sygehusets klima-venlige køkken. Alle er velkomne, når Esbjerg Sygehus åbner dørene til Forskningens Døgn den 23. april 2025.

Forskningens Døgn på Esbjerg Sygehus byder på en forrygende og inspirerende aften – og du er velkommen.

Sæt kryds i kalenderen onsdag den 23. april 2025 kl. 17.00-19.00 og kom helt tæt på forskning og uddannelse, imens du smager på sygehusets klima-køkken ved Esbjerg og Grindsted Sygehus.

I år kan du møde sygehusets forskere og kandidatstuderende i medicin, som vil stå ved en række stande, hvor du kan blive overrasket, mærke nysgerrigheden og få ny viden med dig, når du opdager de mange områder og fagligheder, som forskningen rummer på Vores Sygehus.

Mød for eksempel sygeplejersken, der forsker sammen med patienterne, men som begyndte sin karriere et helt andet sted som social- og sundhedshjælper. Find ud af hvordan en jordemoder bliver ekspert i kvalitetsområdet eller sig hej til fysioterapeuten, der forsker i arbejdsmiljø.

Overvejer du at læse medicin på den nye bacheloruddannelse i Esbjerg, så kig forbi og lær mere om den kommende bacheloruddannelse ved SDU. Mød også de kandidatstuderende og bliv klogere på, hvordan deres uddannelse er helt unik i Esbjerg med undervisning helt tæt på den kliniske virkelighed på sygehuset.

 
Åben for alle
Vi glæder os til at byde dig velkommen et sted i tidsrummet fra 17 til 19 på Forskningens Døgn. I år afholdes arrangementet på Haraldsgade 12, 6700 i Esbjerg.

Ud over at møde vores forskere, kan du også blive klogere på vores forskningsområder. Du kan blandt andet blive klogere på diabetes uden grænser, hovedpine efter hjernerystelse og se, om du kan finde sammenhængen imellem blod og overvægt.

Forskningens Døgn er for alle, som har lyst til at opleve forskningen tæt på – og det er ganske gratis.

Så tag din familie, din ven eller din nabo under armen og kom med til en lærerig aften, hvor de kan få et indblik i, hvordan Esbjerg Sygehus bidrager til vigtig forskning på mange områder, som kommer vores patienter til gode.

 

Program

Kl. 17.00-19.00 Mød vores forskere og studerende i forhallen
Kl. 17.00-19.00 Smag på sygehusets grønne klima-køkken
Kl. 17.00-18.30

Overvejer du at læse medicin?
- Tal med studievejlederen fra SDU

Kl. 17.30-17.50

Vejen ind i forskningen
Interview om karriereveje
- Mødelokale 1 (D0)

Morten Bjerregaard-Andersen
- læge og klinisk lektor

Camilla Littau Nielsen
- Sygeplejerske og ph.d.

Simone Ejstrup
- Fysioterapeut og ph.d.-studerende

Kl. 18.00-18.20

Kroniske smerter og træthed
- Oplæg med vinderen af Et Sundere Syddanmark 2025
- Auditoriet (D0)                                                                              

Philip Rask
- Speciallæge i gigt- og bindevævssygdomme

 

Om Forskningens Døgn

  • Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere.
  • Festivalen foregår hvert år i slutningen af april.
APPFWU01V