Nybagt far
Læs mere herunder
Indlæggelse sammen med din hustru/partner og det nyfødte barn
Far, mor og barn kan være sammen under hele indlæggelsen. På den måde kan I støtte hinanden og være sammen fra start om at lære det lille nye barn at kende. Du kan alt, undtagen at amme. Du kan ligge med barnet på dit bryst. Du kan give omsorg og tilknytning. Deltage. Aflaste. Hente mad til jer. Ordne praktiske ting. Eller bare være tilstede. Måske er det dig, der skal skifte ble.
Det kan være godt, at du også har opgaver, der er dine. De fleste fædre nyder også at have barnet alene. I har begge brug for at finde jer selv i den nye rolle. Du betaler ikke for ophold på Mor-Barn Centeret. Der er mulighed for at købe mad på afdelingen.
I forhold til amningen er din støtte, omsorg og opbakning af allerstørste vigtighed. Det føler du måske ikke selv, fordi det er mor, der har brysterne og rent fysisk er den eneste, der kan amme. Men der er al mulig grund til, at du som far er dig din rolle bevidst.
Der er mange ting, du kan gøre, f.eks.
- Indrette en god ammeplads: en god stol måske med en skammel eller ekstra puder i sengen
- Hente noget at drikke og spise
- Hjælp med at se, om barnet ligger rigtigt ved brystet – at det f.eks. ikke ligger for langt til den ene eller anden side, så der kommer et skævt træk i brystvorten
- Giv blid massage i nakke og skuldre. Det kan være hårdt at sidde og amme i mange timer i løbet af en dag
- Skab ro omkring mor
Det kan for en nybagt mor virke uoverskueligt at få at vide, at det nok er på grund af sult, barnet græder, hvis hun nu har ammet uafbrudt i lang tid. Her kan mor også begynde at tvivle på, om hun har mælk nok, og om hun overhovedet kan amme! Hvis det sker, har din kæreste/kone brug for rigtig meget ros, omsorg og støtte for igen at komme til at tro på, at hun kan.
Ind imellem vil jeres barn måske græde. Det er ikke altid på grund af sult. Prøv at hjælpe med at finde ud af, hvad årsagen er. Er det luft i maven, er det en ble, der skal skiftes eller har jeres baby brug for den fuldstændige ro og tryghed, som findes hos én af jer hud mod hud?
Det er et stort og tidskrævende arbejde at blive forældre. I må tilpasse jeres tilværelse til det lille nye barn. I den proces kan der nemt opstå sammenstød mellem de voksnes vaner og behov og barnets. Det kræver åbenhed og ærlighed at leve med den nye situation. Så tal om det, der er besværligt, og stol på, at I kan finde ud af det sammen.
Det kan være en ’faropgave’, at få lavet aftaler med de gæster, der meget gerne vil komme på besøg for at se jeres lille nye barn. Det kan være meget anstrengende at være nybagt mor og samtidig værtinde for alle, selvfølgelig velmenende gæster, der lige vil kigge forbi.
Sæt fx mobiltelefonen på lydløs. I kan ringe tilbage, når I er klar til at få besøg. En ide kan også være at sende en mail eller sms med et billede af den lille ny – så har de nærmeste i hvert tilfælde fået lov til at se, hvor dejlig jeres ny familiemedlem er – og så kan de fleste nok vente på, I giver grønt lys for besøg.
At blive far er en stor forandring i tilværelsen, der kan gøre dig både sårbar og stærk. Dit liv forandres med barnet; dit ansvar og din prioritering i hverdagen er ikke som før. Det kræver også energi af dig at klare omstillingen og den nye tilværelse. Ind imellem føler du dig måske overvældet af glæde og lykke, andre gange er du bare helt udmattet. Du lærer barnets signaler og behov at kende. Det er en proces at blive far, og gradvist bindes der følelsesmæssige bånd mellem dig og barnet.
Jo mere du er sammen med dit barn, jo bedre lærer I hinanden at kende, og din selvtillid som far vil vokse.
Det bedste du kan gøre, er at være tilstede i nuet- og nyde jeres barn.
Omkring 7% af fædre i Danmark får en fødselsdepression indenfor 6 uger efter fødslen af deres barn. En fødselsdepression bunder ofte i konfliktfyldte erfaringer med omsorg i egen barndom, som ikke er blevet bearbejdet eller kommet på afstand.
Det kan give reaktioner som
- Lav stresstærskel
- Uro
- Alkoholmisbrug
- Over-engagement i arbejdet
- Afvisning af at få hjælp.
Mange oplever sig overvældet af ansvaret, bange for at der er noget galt med barnet, eller har behov for adskillelse fra barnet. Mange er også bange for at komme til at miste besindelsen overfor barnet.
Har du det sådan, bør du søge hjælp. Sundhedsplejersken eller egen læge kan hjælpe dig, eller måske skal du have hjælp af en psykolog.