Skip til primært indhold

Cellcept

Til patienter og pårørende

Cellcept anvendes til behandling af svære immunbetingede sygdomme, visse former for gigtsygdomme.

Virkning

Cellcept har en hæmmende effekt på kroppens betændelsesreaktioner og derved kan

sygdomsaktiviteten nedsættes og almentilstanden bedres.

Cellcept anvendes bl.a til at dæmpe reaktioner i forbindelse med sygdomme, hvor kroppens

immunforsvar angriber egne celler.

Virker som regel først efter 2-3 måneder. Når den ønskede effekt indtræder, opretholdes den i lavest

tilstrækkelige dosis. Hvis den ønskede virkning ikke indtræder, vil behandlingen blive ændret.

Hvordan tages Cellcept?

Behandlingen er individuel, dosis ordineres af lægen og fordeles oftest på 2 doser dagligt.

Tabletterne/ kapsler skal synkes hel med et stort glas vand. Får du kapsler må disse ikke åbnes, da

pulveret kan irritere huden og må ikke indåndes.

Skulle dette ske, skal du vaske huden godt med vand og sæbe, har du fået pulver i øjnene, skyl godt

med rent vand.

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger kan være gener fra maven i form af diarre, mavesmerter, kvalme,

appetitløshed. Dette ses ofte i starten og kan være forbigående.

Hvis der opstår feber eller andre tegn på infektion, kontakt egen læge.

Det tilrådes at beskytte huden mod sollys og bruge solcreme med faktor 30.

Cellcept og anden medicin

Virkningen af Cellcept kan ændre sig ved samtidig brug af anden medicin. Medicin som Colestyramin

(kolesterolnedsættende), jernpræparater og syreneutraliserende midler der indeholder magnesium

eller allominium, bør ikke anvendes sammen med Cellcept, da disse præparater kan nedsætte

virkningen af Cellcept.

Kontrol

Regelmæssig blodprøvekontrol er nødvendig for at imødekomme eventuelle bivirkninger af Cellcept.

Der tages blodprøver 3 og 6 uger efter opstart og derefter hver 12. uge.

Ved blodprøver kontrolleres funktion af knoglemarv, lever og nyrer.

Svangerskabsforbyggelse, graviditet og amning

Både kvinder og mænd, som er i behandling med Cellcept skal anvende svangerskabsforebyggende

midler på grund af risiko for fosterskader, og bør fortsættes i 3 måneder efter ophørt behandling.

Må ikke anvendes i ammeperioden.

Er du i tvivl om noget, så spørg sygeplejersken i Gigt og Bindevæv Ambulatorium.

Yderligere informationer kan findes på Dansk Reumatologisk Selskab hjemmeside

Patientvejledning Mycophenolatmofetil (MMF) | Danskreumatologi.dk

Kontakt

Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og

Lindrende Behandling

Gigt og Bindevæv Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

79182378

https://esbjerggrindstedsygehus.dk/gigt-bindevaev

 


pinfoSVS-1225942965-19 169688   |   02.09.2026

APPFWU02V