Skip til primært indhold

Kikkertundersøgelse af mavesækken i rus

Til patienter og pårørende

Gastroskopi i rus

Undersøgelsen
Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og det første stykke af tolvfingertarmen.
Under undersøgelsen skal du ligge på venstre side.
Tandproteser og evt. tungepiercing skal tages ud.
Du vil umiddelbart inden undersøgelsens få lagt et lille plastikrør i hånden, hvori der kan gives beroligende og smertestillende medicin. Derudover vil du blive lokalbedøvet i svælget i form af spray eller mikstur. Herved mindskes ubehagelige reflekser, når kikkerten føres ned.

Under hele undersøgelsen kan du trække vejret normalt da luftrøret ikke påvirkes.

Undersøgelsen udføres med en lillefingertyk bøjelig kikkert.
Kikkerten føres via munden ned i spiserøret, mavesækken og videre til tolvfingertarmen.
Ved hjælp af en lille tang kan der smertefrit tages vævsprøver af slimhinden.
Undersøgelsen er ganske kortvarig, ca. 5-10 minutter og gør ikke ondt, men kan være forbundet med et vist ubehag.

OBS - DU SKAL RINGE TIL OS HVIS:
Du får Marcoumar eller Marevan (blodfortyndende medicin). Du skal da have taget en blodprøve (INR værdi) højest 3 dage før undersøgelsen. Hvis du selv måler INR, skal værdien være under 3 og højest 3 dage gammel. Du skal ikke holde pause med din blodfortyndende medicin.

Medicin
Du må gerne tage din vanlige morgenmedicin i form af tabletter med få mundfulde vand, med mindre andet er aftalt.

Hvis du har sukkersyge
Hvis du har tabletbehandlet sukkersyge, skal du vente med at tage medicinen til efter undersøgelsen.
Får du insulin, kan det være nødvendigt at vente med at tage det til efter undersøgelsen. Ved tvivl skal du kontakte egen læge, eller den der har ansvaret for behandling af din sukkersyge.
Har du har mulighed for det, skal du kontrollere dit blodsukker umiddelbart inden, du kommer til kikkertundersøgelse. Kan du ikke selv måle, bliver det kontrolleret ved ankomst til afdelingen.


Hvis du får mavesårsmedicin
Skal du holde pause med medicinen i 2 uger, eller fra du får denne indkaldelse.

Hvis du ikke kan holde pause, kan du på apoteket købe syreneutraliserende håndkøbsmedicin og tage dette i stedet (fx Link eller Alminox).
Hvis du for 4-12 uger siden fik konstateret et mavesår eller spiserørskatar ved en kikkertundersøgelse, skal du ikke holde pause med mavesårsmedicinen.

Forberedelse
Du skal møde FASTENDE.
• Indtil 6 timer før mødetid må du spise.
• Indtil 2 timer før mødetid må du drikke vand, saftevand, the og kaffe uden mælkeprodukter.
• Du må ikke tygge tyggegummi, spise halspastiller eller ryge 2 timer før mødetid.

Risiko og komplikationer
Komplikationer er meget sjældne, men de kan forekomme. Der er ganske lille risiko, under 1%, for tilbageløb af maveindhold til lungerne og dermed risiko for lungebetændelse. Der er en meget lille risiko for, at der kan gå hul på spiserør, mavesæk eller tolvfingertarm, hvilket kræver behandling og eventuel operation.

Ved svære mavesmerter, feber eller blødning kontaktes den afdeling, der har udført undersøgelsen. Efter kl. 15:00 kontaktes sygehuset på tlf. 79182000 med henblik på kontakt til vagthavende læge på Kirurgisk Mave- og Tarm Afdelingen. Ovenstående gælder det første døgn efter undersøgelsen.
Herefter skal du kontakte egen læge eller vagtlæge.

Efter undersøgelsen
Du skal fortsat være fastende 1 time efter undersøgelsen, da den lokalbedøvende medicin du har fået i svælget, kan medføre risiko for fejlsynkning.
Du må ikke føre bil 24-timer efter, grundet den medicin du har fået i forbindelse med undersøgelsen.

Svar på undersøgelsen
Du vil umiddelbart efter undersøgelsen få en kort orientering om undersøgelsens resultat.
Din egen læge vil blive informeret skriftligt.

Kontakt

Mave- og Tarmsygdomme

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

79 18 23 16, tryk 3

 

Telefontid på hverdage mellem:

08.30–12.00

 

Aften, nat og weekend ring til sengeafsnittet D4 på:

Tlf. 79 18 23 32


pinfoSVS-1091797057-83 159929   |   03.09.2026

APPFWU01V