Pleje af kræftsår

Til primær sektor og samarbejdspartnere

Denne information handler om pleje og behandling af kræftsår. Den vejleder i, hvordan såret renses, hvilke sårbehandlingsprodukter der kan anvendes, og hvor hyppigt såret skal skiftes.

Hvad er kræftsår, og hvorfor opstår de?

Et kræftsår er et sår, hvor der er kræftvæv i bunden af såret. Kræftsår kan være det første tegn på en kræftsygdom.

Hvis en kræftknude ikke bliver opdaget, kan den vokse gennem huden og udvikle sig til et åbent sår.

Kræftsår kan også opstå, hvis det ikke har været muligt at fjerne alt kræftvævet ved en operation. Så kan såret opstå ved arret efter operationen.

Kræftsår opstår typisk i det område, hvor kræftsygdommen sidder. Hvis kræftsåret for eksempel skyldes en kræftknude i brystet, vil såret typisk sidde ved brystet.

Kræftsår kan også opstå, hvis kræft har spredt sig til huden fra en kræftsygdom et andet sted i kroppen. Det kaldes hudmetastaser.

Kræftsår er ofte ujævne og kan have et udseende, der minder om en blomkålsbuket. Sårene bliver ofte inficeret med bakterier og kan derfor være væskende og lugte ubehageligt.

Smerter og blødning kan også være et problem.

Generel sårrensning ved kræftsår

Rens såret med lunkent vand fra hanen, cirka 32 °C, helst i forbindelse med et brusebad. Lad vandet løbe i 2 minutter, før du bruger det til at rense såret. Vandet skal føles lunkent, når du mærker efter med albuen. Ved blottet knogle renses såret med saltvand.

Soignér såret forsigtigt med en non-woven-kompres eller pincet. Kirurgisk revision med saks eller skalpel skal udføres med forsigtighed.

Kræftsår kan bløde efter rensning, men det sker ikke altid. Rens derfor såret som vanligt. Nekrose og fibrin kan fjernes forsigtigt med kirurgisk pincet, eventuelt i kombination med sårgel indeholdende PHMB, hydrogel eller alginat.

Vurdering af såret

Vurdér sårets:

• størrelse
• sårfase
• vævsindhold
• lugt
• blødning
• eksudation
• tegn på infektion
• smerter

Foto af såret kan anvendes som dokumentation og til at følge udviklingen over tid.

Ved ændringer i sårets udseende eller ved nye eller ændrede sårproblemer bør det vurderes, om et andet sårbehandlingsprodukt er mere relevant.

Kræftsåret behandles lokalt med sårbehandlingsprodukter, der er velegnede til den aktuelle sårfase og understøtter optimale betingelser for sårheling.

Forbindingsskift

Skift kun forbindingen, når det er nødvendigt, for eksempel ved:

• gennemsivning
• lugtgener
• hvis forbindingen løsner sig eller falder af.

Ved væskende sår eller irriteret hud beskyttes sårkanterne med barrierecreme.

Hvis huden bliver irriteret af klæbemidlet på forbindingen, anvendes en beskyttende barrierefilm. Læg derefter en ny forbinding på. Ved behov kan kanterne forstærkes med ekstra transparent film.

Valg af sårbehandlingsprodukt

Valget af sårbehandlingsprodukt afhænger af sårets udseende, mængden af væske og eventuelle tegn på infektion eller lugtgener.

Ved sår med nekrose og fibrin

Anvend sårgel eller hydrogel, så længe der er nekrose og fibrin. Sårgel kan anvendes til oprensning af biofilm.

Anvend skumforbinding med silikoneklæb som sekundærforbinding.

Når nekrose og fibrin er opløst, og såret væsker mindre, kan skumforbinding eventuelt anvendes alene.

Ved væskende eller blødende sår

Anvend et hydrofiberprodukt, alginat eller en superabsorberende forbinding direkte på såroverfladen.

Anvend skumforbinding som sekundærforbinding. Brug helst skumforbinding med klæb, da det giver større sikkerhed mod gennemsivning og lugtgener.

Ved let væskende sår

Anvend skumforbinding alene.

Ved ildelugtende eller koloniserede sår

Anvend sølvforbinding direkte på såroverfladen. Sølvforbindinger kan reducere bakterievækst og lugtgener.

Metronidazol eller Vibradox kan anvendes efter lægeordination.

Alternativt kan en kulforbinding anvendes. Den kan reducere lugten, men påvirker ikke årsagen til lugten.

Anvend skumforbinding med silikoneklæb som sekundærforbinding.

Ved rene sår

Hvis såret er rent, ikke væsker og ikke viser tegn på infektion eller lugter ubehageligt, anvendes skumforbinding alene.

Hvis huden ikke tåler klæb

Anvend skumforbinding uden klæb. Fiksér den med tubegaze eller nettrusser/net-bh.

Skiftefrekvens

Forbindingen kan som udgangspunkt blive siddende i op til 7 dage, afhængigt af mængden af sårvæske og sårets tilstand.

Skift forbindingen tidligere, hvis den er gennemsivet, løsner sig eller giver lugtgener.

Ved infektion skal forbindingen skiftes dagligt.

Følgende produkter er udleveret til patienten til to forbindingsskift

• Sårskyllevæske
• Sårgel
• Alginat, str.: ______
• Superabsorbent, str.: ______
• Skumforbinding, str.: ______
• Skumforbinding uden klæb, str.: ______
• Sølvalginat, str.: ______
• Sølvskumforbinding, str.: ______
• Kulforbinding, str.: ______
• Barrierefilm
• Fiksering

Kontakt afdelingen, hvis du har spørgsmål

Brystkirurgisk Ambulatorium, mandag–fredag kl. 8.30–12.00, tlf. 7918 2316 (Tryk 2 + tryk 3 + tryk 2).

Kræft Ambulatoriet, mandag–fredag kl. 8.00–14.30, tlf. 7918 223.

Kontakt Kræft Ambulatoriet Haraldsgade 7F, bygning H, indgang 1 6700 Esbjerg Tlf. 79 18 22 33 Mandag–fredag kl. 8.00–14.30

pinfoSVS-1839777311-44 175516   |   31.08.2026