Afføringsprøve – sygdomsfremkaldende tarmbakterier (tarmpatogene bakterier)
Til patienter og pårørende
Formål
Du skal tage en prøve fra din afføring, fordi den skal undersøges for sygdomsfremkaldende
tarmbakterier.
Forberedelse
Prøven skal tages fra friskgjort afføring.
Der skal tages 1 prøve fra din afføring.
Når du skal tage en prøve fra din afføring, skal du opsamle afføringen i en ren engangsbeholder.
Alternativt kan du bruge en skål, som er pakket ind i en plastikpose.
Praktisk udførelse
- Tag podepind og beholder ud af pakningen
- Dyp enden af podepinden i afføringen, så den er dækket. Dyp kun 1 gang!
- Skru låget af beholderen
- Stik podepinden med afføring ned i bunden af beholderen
- Lad podepinden blive i beholderen
- Lad væsken blive i beholderen
- Bræk podepinden ved den røde linje
- Skru låget på, så det er tæt
- Skriv dato på stregkodeetiketten (se billede)
- Nu skal du sætte stregkodeetiketten på beholderen. Etiketten trækkes af rekvisitionssedlen (se
billede). Sæt altid etiketter med stregkoder på langs af beholderen.
- Læg den vedlagte stofstrimmel omkring beholderen og kom det i forsendelsesbeholderen
- Skru låg på
Opbevaring af prøver
Prøven opbevares på køl indtil afsendelse.
Aflevering/forsendelse
Prøven kan afleveres eller sendes på følgende måde:
- Du kan aflevere prøven i ambulatoriet (hvor du har fået materialet udleveret). Afleveres i
ambulatoriet mandag-fredag i tidsrummet kl. 07.30 - 15.30
- Du kan sende prøven i den vedlagte svarkuvert (kuverten er mærket som Q forsendelse, således at
brevet leveres på sygehuset dagen efter forsendelse)
- Læg prøveglas og rekvisitionsseddel i kuverten
- Send prøven umiddelbart efter at den er taget
- Det er vigtigt, at kuverten afleveres på et posthus eller et postkontor, da det ellers risikeres, at prøven
bliver for gammel, inden den når frem
- Undgå at sende prøven op til weekend eller helligdage
OBS! På billedet nedenfor er det vist, hvor der skal skrives dato for prøvetagningen.
Denne etiket med stregkode sættes på prøvebeholderen.
|
Kontakt Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79183140 |
|
pinfoSVS-555901346-151 153523 | 26.08.2026 |