Afføringsprøve - undersøgelse for fedt (alifatiske carboxylater)
Til patienter og pårørende
Vejledning til opsamling af afføring til undersøgelse for fedt i afføringen
Formål
Du skal have foretaget en undersøgelse af din afføring, hvor indholdet af fedt bestemmes. Du skal
derfor opsamle din afføring i 3 døgn.
Forberedelse
Læs hele denne information inden du går i gang med opsamlingen.
Det er vigtigt, at du spiser, drikker samt tager din medicin som vanligt i opsamlingsperioden.
Du må IKKE i to dage før opsamlingen påbegyndes indtage følgende:
- Hørfrø
- Amerikansk olie
- Paraffinolie
- Afføringsmiddel
Hvis du har været til røntgenundersøgelse med kontrast, skal der gå mindst 5 dage, før du må
påbegynde opsamlingen.
Du får udleveret en papkasse indeholdende:
- 3 hvide opsamlingsbeholdere med skruelåg, som indeholder et gennemsigtig inderlåg. De hvide
beholdere er påsat dit navn og CPR-nummer.
- 3 plastikposer/fryseposer
Et plastchartek indeholdende:
- Denne patientvejledning
- 3 SAFETYBAG (poser med blå skrift)
- 3 strips
Fremgangsmåde
Al din afføring skal opsamles i 3 døgn (72 timer).
- Før opsamlingen påbegyndes, noterer du dato og starttidspunkt på etiketten på beholderen.
- Monter plastikposen i den hvide opsamlingsbeholder, dette gøres ved at lægge en knyttet hånd ned i
posen og placer den på bunden af beholderen. Posen trækkes nu ud over kanten på beholderen, så
hele beholderen er dækket af plastposen.
- Al din afføring, som produceres i løbet af det følgende døgn, skal opsamles i plastikposen i den hvide
beholder. Der må ikke komme toiletpapir eller lignende i plastikposen. Undlad at få afføring på den
del af posen, som er ud over kanten.
- Efter et døgns opsamling trækkes plastikposen op fra opsamlingsbeholderens kanter og lukkes med
en strips.
- Påsæt det gennemsigtige inderlåg.
- Skru det hvide låg på.
- Placer beholderen i en SAFETYBAG. Denne skal IKKE lukkes.
- SAFETYBAG med opsamlingsbeholderen sættes tilbage i papkassen.
- I andet og tredje døgn gentages punkterne 1-8.
- 10.Fold låget ned på papkassen, men anvend ikke tape eller lignende.
- Aflever papkassen hos os i Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium (kan ikke afleveres om fredagen).
OBS I opbevaringstiden bør opsamlingsbeholderne opbevares et køligt sted.
Hvad nu hvis
Du kommer til at benytte toilettet og ikke får opsamlet din afføring? Du kommer til at lade vandet ned
i plastikposen?
I begge tilfælde er det nødvendigt at påbegynde et nyt opsamlingsdøgn dagen efter. Skift plastikposen
ud og husk at ændre datoen på beholderen. Eller du kan hente en ny beholder hos os i ambulatoriet.
Har du allerede opsamlet i et eller to døgn, kan disse stadig indsendes og skal derfor ikke kasseres.
Du har ikke haft afføring i et døgn? Så skriv TOM på opsamlingsbeholderens låg. Husk dato på
beholderen.
Efter opsamlingsperioden er slut
Papkassen med opsamlingsbeholderne skal snarest og senest 24 timer efter endt opsamling afleveres i
Medicinsk Mave og Tarm Ambulatoriet. Må ikke afleveres om fredagen.
Spørgsmål
Har du spørgsmål omkring opsamlingen, er du velkommen til at kontakte os alle hverdage mellem kl. 8.30
og 12.00 på telefon 79183140
|
Kontakt Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79183140 |
|
pinfoSVS-555901346-85 157259 | 25.08.2026 |