Opsamling af døgnurin
Til patienter og pårørende
Formål
At måle udskillelsen af et eller flere stoffer i urinen.
Planlægning
Det er upraktisk at samle døgnurin, hvis du for eksempel skal til selskab eller er på rejse.
Du skal vælge en dag, hvor du afslutter opsamlingen på en hverdag.
Kvinder skal ikke samle urin, når de samtidig har menstruation.
Forberedelse
Hvis du drikker over 3 liter i døgnet, bør du bede om at få en ekstra urindunk med hjem.
Afhængig af, hvad urinen skal undersøges for, skal man i 48 timer forud og i opsamlingsdøgnet undgå
visse drikke og fødeemner.
Aftal med sygeplejersken, hvilken af undersøgelserne der gælder for dig.
- Ved undersøgelse for katekolaminer (adrenalin og noradrenalin) bør du undgå
- Banan
- Ananas
- Blommer
- Valnødder
- Avocado
- Kaffe
- Cola
- Ved undersøgelse for 5-HIAA bør du undgå
- Ananas
- Avocado
- Banan
- Tomat
- Kiwifrugt
- Blommer
- Pecannødder
- Valnødder
- Ved enkelte undersøgelser er der ingen forbehold
Praktisk udførelse
Ved starten af opsamlingsperioden (eksempelvis kl. 7 om morgenen) lades vandet i toilettet. Denne
portion skal altså ikke i dunken.
- Skriv dato og klokkeslæt for denne vandladning på dunken (starttidspunkt)
- Når du skal lade vandet i de efterfølgende 24 timer, gøres dette eksempelvis i et plastbæger. Urinen
hældes derefter i den udleverede dunk
- Ved afslutning af opsamlingsperioden samme klokkeslæt som starttidspunktet - lades vandet atter og
hældes i dunken. Uanset, om man føler trang dertil
- Skriv dato og klokkeslæt for denne vandladning på dunken (sluttidspunkt)
Ups! Hvad nu?
Det kan ske, at man forglemmer sig og lader vandet i toilettet, eller at der på andre måder går urin til
spilde. Hvis det sker, er du desværre nødt til at begynde forfra, da resultatet af målingerne ellers bliver
upålidelige.
Tøm dunken og skyl den godt med rent vand og begynde forfra igen næste morgen.
Opbevaring af dunken derhjemme
Dunken med urin skal opbevares så koldt som muligt.
Anbring den fx i en tætsluttende plastikpose og stil den i køleskabet.
Aflevering
Dunken med urin skal afleveres i ambulatoriet, den dag du afslutter urinopsamlingen. Gerne så tidligt
på dagen som muligt.
|
Kontakt Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og Lindrende Behandling Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79183140 |
|
pinfoSVS-555901346-82 157277 | 26.08.2026 |