Skip til primært indhold

Passageundersøgelse med Patency-kapsel og efterfølgende kapselkikkertundersøgelse

Til patienter og pårørende

 

Hvad er en Patency-kapsel

Patency-kapslen bruges til vurdering af, hvorvidt der er fri passage i mavetarmkanalen. Kapslen er

fremstillet af et opløseligt materiale, der omgiver en kerne, der kan registreres med røntgen. Hvis

kapslen stadig er i kroppen efter 30 timer, opløses den i mindre stykker, der kan passere naturligt

gennem din mavetarmkanal.

Formål med undersøgelsen

En passageundersøgelse med Patency-kapsel bruges til at undersøge, om en genstand på størrelse

med denne kapsel kan passere gennem din mavetarmkanal.

Ca. 30 timer efter, at du har indtaget Patency-kapslen, skal du møde i ambulatoriet.

Hvis kapslen er udskilt, bekræfter dette, at din mavetarmkanal er passabel for en genstand på

størrelse med kapslen. Herefter kan du efterfølgende få foretaget en kapselkikkertundersøgelse.

Hvis kapslen stadig er i kroppen efter 30 timer, kan det skyldes en forsnævring af din tyndtarm.

Patency-kapslen kan sidde fast i denne forsnævring.

Det vil i så fald være nødvendigt med yderligere undersøgelser i Røntgen Afdelingen, og du må

forberede dig på, at dit besøg i ambulatoriet bliver af længere varighed, ligesom det kan være

nødvendigt, at du skal indlægges.

Komplikationer til undersøgelsen

En forsnævring i mavetarmkanalen kan bevirke, at kapslen sætter sig fast og blokerer din tarmkanal.

Dette kan medføre mavesmerter.

Hvis du får mavesmerter, kvalme eller opkastninger efter at have indtaget Patency-kapslen, skal du

kontakte Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium på telefon 79183140.

Uden for ambulatoriets åbningstid kontaktes Sengeafsnit D3 på telefon 79185283.

 

Forberedelse til passageundersøgelse med Patency-kapsel & efterfølgende

kapselkikkertundersøgelse

Dag 0

Dato: ________

Almindelig morgenmad

Almindelig frokost

Herefter kun flydende kost (diverse drikke, suppe, yoghurt og lignende)

Kl. 12: Skal du tage 3 stk. dulcolax tabletter

Kl. 22: Skal du tage 3 stk. dulcolax tabletter

Fra kl. 22: Skal du være helt FASTENDE, hvilket betyder, at du ikke må spise, drikke, ryge eller anvende

tyggegummi

Dag 1

Dato: ________

Kl. 04.00: Du skal indtage (synke) Patency-kapslen

  • Du skal starte med at holde Patency-kapslen under tungen (en kort justeringsperiode)
  • Det er vigtigt, at du ikke kommer til at bide i kapslen
  • Synk herefter Patency-kapslen - du må drikke et glas vand hertil
  • Herefter fortsat FASTE, hvilket betyder, at du ikke må spise, drikke, ryge eller anvende tyggegummi

Kl. 6: Du må drikke vand

Kl. 8: Du må drikke tynde væsker (ikke mælkeprodukter)

Kl. 12: Du må indtage flydende kost (diverse drikke, suppe, yoghurt og lignende)

Fra kl. 22: Skal du være helt FASTENDE, hvilket betyder, at du ikke må spise, drikke, ryge eller tygge

tyggegummi

Dag 2

Dato: ________

Kl. 10.00: Du møder i Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium

Hvis Patency-kapslen er passeret, udføres kapselkikkertundersøgelse af tyndtarmen

Herefter fortsat FASTE

Efter 3 timer: Du må drikke

Efter 5 timer: Du må spise

Dag 3

Dato: ________

Det udstyr som har været anvendt til kapselkikkertundersøgelse afleveres i Medicinsk Mave og Tarm

Ambulatorium, E3. Udstyret skal afleveres om formiddagen.

Kontakt

Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og

Lindrende Behandling

Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

79183140

https://esbjerggrindstedsygehus.dk/medicinske-mave-tarm  


pinfoSVS-555901346-80 158065   |   26.08.2026

APPFWU01V