Skip til primært indhold

Methotrexat

Til patienter og pårørende

Methotrexat påvirker immunsystemet og har derfor en virkning på de betændelsesprocesser som er

aktiverede ved Crohns sygdom.

Methotrexat virker som regel først efter 8-12 ugers behandling.

Hvordan skal medicinen tages

Når man påbegynder behandling med methotrexat, gives behandlingen oftest som indsprøjtning i

underhuden (subkutant) i de første uger.

Indsprøjtningen kan gives på afdelingen eller efter oplæring af dig selv.

Efter ca. 16 uger overgår man til behandling med tabletter.

Tabletterne skal synkes hele.

Uanset om medicinen gives som tabletter eller indsprøjtning er det yderst vigtigt, at præparatet kun

tages én gang om ugen, og altid på samme ugedag.

Hvor længe gives behandlingen

Hvis methotrexat har den ønskede effekt, må du regne med at behandlingen fortsættes igennem

længere tid. Undertiden i flere år.

Dog vil det løbende blive kontrolleret, at behandlingen har den ønskede effekt.

Tilskud af folinsyre

Methotrexat hæmmer virkningen af vitaminet folinsyre, og kan derved give anledning til bivirkninger.

Disse modvirkes ved at tage et tilskud af folinsyre.

Du skal sædvanligvis tage 5 mg folinsyre om uge. Det skal tages 3 dage før, du tager methotrexat.

Bivirkninger

Overdrevet forbrug af alkohol bør undgås.

Huden kan blive følsom overfor sollys, hvorfor der ved ophold i stærk sol bør anvendes solcreme.

Nedenfor er anført en liste med mulige bivirkninger i forbindelse med behandlingen.

Opmærksomheden henledes på at mange af de anførte bivirkninger er meget sjældne.

Meget almindelige (Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen)

  • Nedsat appetit, Forhøjet galdefarvestof, Kvalme, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Mundbetændelse,

Opkastning, Sår i munden

Almindelige (Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen)

  • Feber, Kulderystelser, Betændelse på tungen, Diarré, Blødning, Påvirkning af knog

af blodlegemer, Hovedpine, Ændring i hudens følesans

Ikke almindelige (Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen)

  • Arvæv i leveren, Betændelse i bugspytkirtlen, Blødning i mavetarmkanalen, Leverskade,

Skrumpelever, Karbetændelse, Lungebetændelse, Væskesamling i lungehinderne, Blodmangel og øget

risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Hævede lymfeknuder, Knogleskørhed,

Ledsmerter, Depression, Forvirring, Kramper, Lammelse, Lammelse i den ene ansigts- og

kropshalvdel, Påvirkning af hjernen, Svimmelhed, Talebesvær, Alvorlig hudreaktion, Alvorlig

hudreaktion hvor huden går til grunde, Helvedesild, Hårtab, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok

en akut alvorlig allergisk tilstand, Infektioner, Akut nyreskade, Nedsat antal sædceller i sædvæsken,

Nedsat evne til at få børn, Nyresvigt, Vandladningsbesvær

Sjældne (Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen)

  • Blødning fra mavetarmkanalen, Hul på tarmen, Leverbetændelse, Arvæv i lungerne, Blodpropper, For

lidt ilt i blodet, Lavt blodtryk, Lungesygdom, Åndenød, Blodmangel, Lavt indhold af immunglobulin i

blodet, Diabetes, Forstyrrelse i saltbalancen, Knoglebrud, Humørsvingninger, Problemer med

tankevirksomhed og hukommelse., Overfølsomhed over for sollys, Småblødninger i hud og slimhinder,

Sårhelingsproblemer, Blodforgiftning, Ophørt urinproduktion, Synsforstyrrelser

Meget sjældne (Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen)

  • Pludselig død, Opkastning af blod, Udspiling af tyktarmen, Betændelse i hjertets hinder,

Væskeophobning i hjertesækken, Betændelse i lymfekirtler, Nedsat proteinmængde i blodet,

Betændelse i hjernens hinder, Blod i urinen, Impotens, Forbigående blindhed, Tinnitus

Ikke kendt

  • Nedbrydning af kæbeknoglen, Påvirkning af nervesystemet, Alvorlig lægemiddelreaktion med

påvirkning af de indre organer

Graviditet/amning

Man må ikke blive gravid under behandling med methotrexat.

Ved ønske om graviditet skal der holdes en behandlingspause på mindst 4 måneder forud for

befrugtning. Mænd skal ligeledes holde en behandlingspause på mindst 4 måneder før befrugtning af

partner.

Da methotrexat udskilles i modermælken, må man ikke amme i forbindelse med behandlingen.

Hvis en dosis glemmes

For at opnå den bedste virkning, bør dosis tages som aftalt.

Hvis du glemmer en dosis, springes ugens dosis over.

Herefter tager du vanlig methotrexat dosis på den sædvanlige ugedag.

Tag aldrig dobbelt dosis methotrexat.

Blodprøvekontrol

Regelmæssig blodprøvekontrol er nødvendig for at afsløre eventuelle bivirkninger til behandlingen.

De første måneder tages blodprøver hyppigt for at sikre, at du kan tåle medicinen.

Herefter er det nødvendigt med blodprøvekontrol hver 3. måned.

Blodprøverne bliver set af lægen, og du bliver kontaktet, hvis der er behov for det.

Receptfornyelse

Recepter fornys ved henvendelse til ambulatoriet enten telefonisk eller i forbindelse med behandling/

kontrol. Af sikkerhedsårsager udskrives der kun recept på 100 tabletter methotrexat ad gangen.

Receptfornyelse kan kun finde sted, såfremt du indenfor en tre måneders periode før fornyelsen, har

fået taget kontrolblodprøver!

Kontakt

Medicinsk Afdeling for Mave, Gigt, Blod og

Lindrende Behandling

Medicinsk Mave og Tarm Ambulatorium

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

79183140

https://esbjerggrindstedsygehus.dk/medicinske-mave-tarm


pinfoSVS-555901346-143 154456   |   03.09.2026

APPFWU01V