Hvad gør jeg med urinprøver
Til patienter og pårørende
Prøverne skal, hvis ikke andet er anført i dit indkaldelsesbrev, afleveres samtidig med at du får taget blodprøver. Prøven må max. være 2 timer gammel.
Det blå låg
Det blå låg skrues af og fyldes til stregen. Kan afleveres både på sygehus og hos egen læge.
Skal afleveres indenfor 2 timer.
Det grønne låg
Følg vejledningen vedlagt i pakken enten for kvinder eller mænd.
Afleveres indenfor 2 timer enten på sygehus eller hos egen læge.
Vejledning urinprøve til dyrkning og resistens
For selvhjulpne patienter:
Morgenurin foretrækkes; alternativt skal der være gået mindst to timer siden sidste vandladning.
Udstyr :
Et rent engangsbæger
Et prøvetagningsrør (Monovette)
For kvinder:
Vask hænder grundigt med vand og sæbe.
Sid omvendt på toilettet med ansigtet mod væggen, således at skamlæberne er adskilt uden brug af hænder.
Lad en portion urin i kummen for at skylle urinrøret.
Opsaml herefter 10-20 ml. urin i det rene engangsbæger.
Undgå at røre indersiden af bægeret med fingrene.
Færdiggør resten af vandladningen i kummen.
Sæt engangsbægeret på stabilt underlag.
Opsug urinen fra engangsbægeret i det grønne prøvetagningsrør.
Afslut med at vende prøvetagningsrøret 5 gange.
For mænd:
Vask hænderne grundigt med vand og sæbe.
Træk forhuden tilbage.
Lad en portion urin i kummen for at skylle urinrøret.
Opsaml herefter 10-20 ml. urin i det rene engangsbæger.
Undgå at røre indersiden af bægeret med fingrene.
Færdiggør resten af vandladningen i kummen.
Sæt engangsbægeret på stabilt underlag.
Opsug urinen fra engangsbægeret i det grønne prøvetagningsrør.
Afslut med at vende prøvetagningsrøret 5 gange
|
Kontakt Nyre Ambulatorium Finsensgade 35, E3 6700 Esbjerg 79 18 22 58 |
|
pinfoSVS-555901346-191 169820 | 23.06.2026 |