Nyrebiopsi
Til patienter og pårørende
Du skal have foretaget en nyrebiopsi (vævsprøve fra nyren) for at afklare evt. sygdom i nyrerne.
Denne patientinformation beskriver, hvad der skal ske.
Medicin:
Hvis du tager et eller flere af følgende blodfortyndende præpatater, skal du holde pause før
undersøgelsen:
Acetylcalisylsyrepræparater
For eksempel
Hjerdyl, Hjertemagnyl, Magnyl, Treo, Idotyl, Kodimagnyl.
Gigtpræparater
For eksempel
Ibuprofen, Brufen, Ibumetin, Ipren, Voltaren
Andre
Plavix, Persantin
Marevan / Marcoumar
Det er vigtigt at INR/KFTT ligger under 1,5 før undersøgelsen.
Hvis værdien er højere vil undersøgelsen blive aflyst.
For alle disse præparater er det vigtigt, at du aftaler nøje med lægen, hvor længe du skal holde pause
før undersøgelsen, og hvornår du må starte igen.
Dagen inden biopsien vil du blive indkaldt til forundersøgelse i Nyre Ambulatorium:
- Blodprøve skal tages på sygehuset før forundersøgelsen. Sekretær har bestilt tid (se indkaldelsen).
-
Du bedes medbringe egne blodtryksmålinger og/ eller indtaste dem i appen Mine Aftaler, under fanen ”Målinger”.
På biopsi dagen skal du møde på Nyresygdomme sengeafsnit kl. 7 til indlæggelse:
- Du skal være fastende. Her kan du læse mere om Fasteregler
- Undersøgelsen er planlagt til kl. 9.30.
- Der tages en blodprøve.
- Du får en venflon i hånden.
- Du får en afslappende tablet (stesolid) ca. 1 time før undersøgelsen. Dette fordi det er lettere for dig at slappe helt af, når selve biopsien skal tages.
Undersøgelsen:
- Undersøgelsen foregår på røntgenafdelingen.
- Undersøgelsen foregår i lokalbedøvelse.
- Undersøgelsen varer ca. 1/2 time
Hvordan foregår undersøgelsen:
- Du ligger på maven eller siden og dine nyrer ultralyd scannes.
- Med tusch markeres, hvor der skal stikkes
- Der vaskes med klorhexidin (det kan føles koldt) omkring indstik stedet.
- Der lægges en lokalbedøvelse, dette kan svie og spænde lidt i huden.
- Når bedøvelsen virker, vil du blive bedt om at holde vejret (evt. et par gange), herefter vil der lyde et lille smæld - det er biopsien det bliver taget. Der stikkes 2 evt. 3 gange.
- Der sættes et stykke plaster på indstik stedet, og du køres tilbage til afdelingen.
Efter undersøgelsen:
- Når du er tilbage i afdelingen, skal du ligge fladt i sengen den første time, dvs. du må ikke stå op af sengen, vende dig, eller få hovedgærdet løftet.
- Du skal drikke ca. 1 liter væske i løbet af den første time.
- Du må ikke få noget at spise i den første time efter undersøgelsen.
- Afdelingens personale tjekker indstik stedet, og måler dit blodtryk hvert kvarter i den første time. Derefter måles hver halve time i 2 timer, og derefter hver time til minimum 6 timer efter biopsien er taget.
- Du skal blive liggende i sengen, men efter den første time, må du få hovedgærdet løftet, vende dig i sengen og få noget at spise.
- Du skal ringe efter personale hver gang du skal lade vandet. Du skal tisse i en kolbe eller på et bækken. Der kan være blod i urinen, men det aftager normalt hurtigt.
- Hvis du får behov for smertestillende, skal du sige det til afdelingens personale.
- Hvis alt forløber planmæssigt, dvs. blodtryk og puls er stabile, og der ikke er blod i urinen, må du efter 6 timer gå ud på toilettet. Du skal fortsat forholde dig i ro. Dette kun efter aftale med sygeplejersken.
Udskrivelse:
- Er alt forløbet normalt, kan du udskrives senere på dagen /eller dagen efter undersøgelsen, når der har været stuegang.
- De første 2 uger efter undersøgelsen, må du ikke løfte noget tungt (over 5 kg), lave hårdt fysisk arbejde eller voldsomme anstrengelser (f.eks. sport).
- Du må ikke selv føre motorkøretøj ved hjemtransporten.
- Får du pludselig blod i urinen, eller smerter ved nyrerne, skal du kontakte Nyresygdomme Sengeafsnit.
Svar:
- Biopsien undersøges på Odense Universitetshospital.
- Du får en tid i vores ambulatorium, hvor du vil blive informeret om svaret.
- Ved akut nyrebiopsi, får du svar under din indlæggelse, i løbet af et par dage.
- Du er altid velkommen til at spørge personalet, hvis du er i tvivl om noget
|
Kontakt Medicinsk Afdeling for Nyre, Hormon, Ældre og Diætister Finsensgade 35 6700 Esbjerg
Tlf. 79 18 22 58 |
|
pinfoSVS-1988343857-15 169632 | 29.05.2026 |