Næseblødning
Til patienter og pårørende
Hvad er næseblødning?
Læs mere om næseblødning på www.sundhed.dk og søg efter Næseblødning.
Hvis du har haft næseblødning, bør du i de første par dage især være opmærksom på følgende:
- Undgå fysisk anstrengelse, da dette kan øge trykket i næsens blodkar, og blødningen kan starte igen
- Sov gerne med hovedet lidt højt
- Undgå at bøje hovedet nedad
- Undgå at drikke varme drikke og alkohol. Disse får blodkarrene til at udvide sig med øget risiko for blødning
- Undgå at pudse næse for kraftigt
- Nys med åben mund hvis du skal nyse
- Sørg for at holde godt gang i mavefunktionen. Spis eventuelt svesker ved problemer. Pres ikke for hårdt ved afføring.
Skorper i næsen kan opløses ved at
- bruge saltvandskylning (Se pjece "saltvandsskylning" for opskrift)
- smøre vaseline i kanten af næseborene.
Hvis blødningen starter, bør du
- sætte dig oprejst i en stol
- trykke på begge sider af næsen med tommel- og pegefinger ved overgangen mellem det bløde og hårde stykke midt på næsen
- trykke mindst 10 minutter
- evt. lægge en vattot i begge næsebor
- tage en isklump i munden. Det får blodkarrene til at trække sig sammen
- hvis der kommer blod i munden, bør du ikke synke det - spyt det ud.
Hvis blødningen fortsætter
Kontakt vagtlæge eller skadestue
- Skadestuen, Esbjerg på telefon 7918 2136 hele døgnet.
- Telefonnummeret til lægevagten i Region Syddanmark telefon 7011 0707.
Med venlig hilsen
Personalet
Øre, Næse og Halsafdelingen
|
Kontakt Øre, Næse og Halsafdelingen Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus Finsensgade 35 6700 Esbjerg
|
|
pinfoSVS-1281153662-31 156151 | 27.08.2026 |