Skip til primært indhold

Seneknude (ganglion)

Til patienter og pårørende

Du er blevet tilbudt en operation, hvor seneknuden fjernes.

Behandling

  • Operationen foregår i lokalbedøvelse.
  • Du kommer hjem samme dag, du er opereret.

Sådan forbereder du dig til operationen

På operationsdagen

  • Må der ikke være sår i og omkring operationsområdet.
  • Må du ikke have neglelak eller kunstige negle på.
  • Skal hænderne være rene og neglene nyklippede.
  • Må du ikke bruge håndlotion.
  • Må du ikke føle dig alment syg.

Operation

  • Operationen varer 15 minutter.
  • Lægen giver dig lokalbedøvelse i området, hvor du skal opereres.
  • Lægen laver en lille åbning hen over seneknuden og fjerner den.

Hvor foregår operationen?

Operationen foregår på Ortopædkirurgisk Ambulatorium i Grindsted.

Afbud

Er du forhindret i at møde, skal du kontakte Central Booking på telefon 7918 2300.

Rygning

For at fremme sårhelingen og minimere risiko for komplikationer anbefaler vi, at du stopper med at ryge 6 uger før din operation og vedholder rygestoppet efter operationen.

Alkohol

Alkohol kan øge risikoen for komplikationer som sårproblemer, infektioner, lungeproblemer m.m. Hvis du drikker mere end 4 genstande om dagen, eller mere end 10 genstande om ugen, råder vi dig til at stoppe helt med at drikke alkohol mindst 4 uger før din operation.

Hvordan forholder jeg mig efter operationen?

Forbinding

Hånden bliver forbundet med:

  • Et plaster inderst
  • En stor forbinding yderst.

Dagen efter operationen kan du tage forbindingen af. Hvis plastreret er tørt, kan det sidde endnu et døgn.

Smertestillende medicin

Efter en operation kan du ofte have behov for smertestillende medicin.

Som udgangspunkt anbefaler vi, at du selv anskaffer tabl. Paracetamol 500 mg. (sælges f.eks. som Pamol, Pinex, Panodil eller Pinemol) og evt. tabl. Ipren 200 mg. En grundlæggende smertebehandling for voksne består af Paracetamol 500 mg., 2 tabl. 3-4 gange dagligt, og evt. tabl. Ipren 200 mg. 1-2 tabl. 2-4 gange dagligt.

Hvis vi ikke regner med, at smertebehandlingen med håndkøbsmedicin tager dine smerter, vil du enten få medicinen udleveret fra afdelingen, eller kunne hente medicinen på et apotek.

Hvis du oplever sviende fornemmelser i maven, sure opstød eller lignende, skal du stoppe med smertebehandlingen, og kontakte din egen læge.

Du er altid velkommen til at spørge personalet, hvis du er i tvivl.

Med god smertelindring kan eventuel genoptræning hurtigere begynde.

Du må regne med at være øm i hånden 1-2 uger efter operationen.

Blødning

  • Ved alle operationer kan der komme blod i forbindingen i de første timer efter operationen.
  • Blødningen kan gøres mindre ved, at du holder hånden højt.
  • Hvis der kommer blod ud gennem forbindingen, skal du kontakte ambulatoriet, eller visitationen på telefon 7011 0707, hvis det er udenfor ambulatoriets åbningstid.

Vær opmærksom på betændelse

Hvis der opstår betændelse, skal du kontakte din egen læge eller vagtlægen.

Tegn på betændelse:

  • Rødme omkring såret samt pus
  • Feber
  • Udtalt hævelse
  • Tiltagende smerter/ømhed.

Trådfjernelse

  • Du skal have tråde fjernet efter cirka 10-12 dage hos din egen læge.
  • Du skal selv bestille tid til dette.

Sygemelding

Sygemelding afhænger af dit arbejde og rådgives individuelt af lægen, som opererede dig. Du kan dog forvente cirka to ugers sygemelding.

Komplikationer

Alle operationer indebærer en risiko for:

• infektion (ca. 1%)

• beskadigelse af en nerve (ca. 1 %)

• der kan ofte være risiko for, at tilstanden med tiden kan vende tilbage.

Spørg, hvis du er i tvivl

Kontakt Ortopædkirurgisk Afdeling.

Med venlig hilsen

Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus

Kontakt

Ortopædkirurgisk Afdeling

Finsensgade 35

6700 Esbjerg

7918 2126


pinfoSVS-1330394561-87 152302   |   02.09.2026

APPFWU02V