Plasterspica på tå (plasterbandage)
Til patienter og pårørende
Formålet med denne plasterforbinding (kaldes plasterspica) er at støtte den slåede tå samt at løfte tåen lidt op, så det mindsker smerter ved gang.
Skadestuen/Skadeklinikken anbefaler, at du bruger sko med hård sål, for eksempel træsko, i behandlingsperioden.
Vigtigt
- Hold foden højt. Derved undgås/mindskes hævelsen af tåen, hvilket også er smertelindrende.
- Afkøl tåen med en ispose eller andet koldt. Det kølende element må ikke lægges direkte på huden, men først pakkes ind i stof.
Du bør benytte plasterspicaen indtil smertefrihed, dog maksimalt i 3 uger. Plasterspicaen kan ikke tåle vand og bør skiftes efter behov, for eksempel hvis den løsner sig eller slides.
Plastret er et elastikplaster, for eksempel tensoplast, der kan købes på apoteket. Der klippes 2-3 strimler ca. 10-12 cm lange. Start yderst på tåen med den første strimmel. Den næste lægges en ½ plasterbredde under osv. Vær opmærksom på, at forbindingen ikke anlægges for stramt.
Der kan være smerter fra tåen i flere uger ved gang.
Smertebehandling
Ved behov kan du tage håndkøbsmedicin (for eksempel Pamol, Pinex og Ipren).
Med venlig hilsen
Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus
|
Kontakt Ortopædkirurgisk Afdeling Finsensgade 35 6700 Esbjerg 7918 2126 |
|
pinfoSVS-1330394561-41 154665 | 11.06.2026 |