Myokardieskintigrafi
Til patienter og pårørende
Formål
At undersøge hjertets (myokardiet) regionale gennemblødning og pumpefunktion under belasting/stress, og evt. i hvile.
Undersøgelsen
- Myokardie stress belastning:
Ved stress undersøgelsen anbringes du på et leje hvor du får lagt en venflon. Her injiceres et karudvidende medicinsk stof som vil øge blodgennemstrømningen til hjertet. Medicinen kan give bivirkninger i form af: hovedpine, forpustelse og kvalme. Bivirkningerne opstår kortvarigt og forsvinder efter få minutter. En læge vil under processen holde øje med dit hjertediagram og blodtryk.
Du vil også få injiceret et radioaktivt sporstof som ingen bivirkninger har. Herefter skal du drikke en mindre mængde sødmælk og gerne masser af vand. Du vil blive bedt om at gå en tur inden kameraoptagelsen, da dette har en god effekt på billedkvaliteten.
- Myokardie hvile belastning:
I nogle tilfælde er det nødvendigt at du skal komme igen til en supplerende hvile undersøgelse. Her vil du igen få anlagt en venflon hvor der injiceres en dosis med et radioaktivt sporstof. Herefter skal du igen drikke sødmælk og vand samt gå i en times tid inden kameraoptagelsen.
Undersøgelsen kan tage optil 2-3 timer.
Forberedelse
Du må ikke drikke kaffe eller andre koffeinholdige drikke i 24 timer før stress undersøgelsen da koffein vil modvirke medicinen.
Lægemidler indholdene koffein (xanthiner og persantin) skal pauseres 24-36 timer inden stress undersøgelsen.
I dit indkaldelsesbrev kan du læse hvilke andre lægemidler der skal pauseres.
Der er ingen forberedelse forud hvile undersøgelsen.
Det anbefales at du kun spiser et let måltid 2 timer inden begge undersøgelser.
Hvis du er gravid eller ammer skal du meddele os det inden undersøgelsen.
Stråledosis
Det radioaktive sporstof giver en stråledosis til kroppen på 3-5 mSv. Den gennemsnitlige baggrundsstråling fra naturlige kilder i Danmark er 3 mSv pr. år.
Svar
Svaret sendes til den afdeling eller læge der har rekvireret undersøgelsen.
|
Kontakt Røntgen, Skanning og Nuklearmedicin Finsensgade 35 79 18 20 00 6700 Esbjerg |
|
pinfoSVS-2141970009-118 | 19.10.2026 |