Patientinformation om MRSA-podning
Til patienter og pårørende
Velkommen til Veneklinikken
I forbindelse med din behandling på Veneklinikken har vi brug for at vide, om du har været smittet med MRSA (Methicillin resistente stafylokokker).
Derfor bedes du gå til din egen læge 14 dage før behandlingen og få lavet en podning for MRSA i næsen og svælget. Du skal selv bestille en tid til dette hos din egen læge. Svaret på podningen kan du også få hos din egen læge.
Resultatet af podningen har ingen betydning for din behandling, men ved et positivt svar vil personalet i Veneklinikken tage nogle forholdsregler under din behandling for at hindre, at MRSA-bakterien smittes videre til andre sårbare patienter i klinikken.
Hvis du er MRSA-positiv, er det også en vigtig viden for os, hvis du skulle få en infektion efter behandlingen.
Hvis du vil vide mere om MRSA, kan du finde information på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sundhedssyrelsen.dk.
Med venlig hilsen
Veneklinikken i Brørup
|
Kontakt Esbjerg og Grindsted Sygehus Veneklinikken Brørup Skolegade 12A 6650 Brørup 79 18 49 80 |
|
pinfoSVS-2038385443-2 185178|23.04.2026 |