Praktisk information om dit besøg
Til patienter og pårørende
Her har vi samlet links til de vigtigste informationer til dig, der skal besøge sygehuset. Du kan hurtigt finde information om alt fra parkering og befordring til oversigtskort, selvbooking og dine rettigheder som patient. Formålet er at gøre det nemt for dig at få svar på de praktiske spørgsmål, så dit besøg bliver mere trygt og overskueligt.
Find vej – og find rundt
Har du behov for at se et oversigtskort eller finde vej til en af Esbjerg og Grindsted Sygehus' lokationer i Region Syddanmark, kan du klikke herunder.
Find vej (https://esbjerggrindstedsygehus.dk/kontakt/find-vej)
Parkering
Kommer du i egen bil til en af sygehusets lokationer, kan du her blive klogere på mulighederne for parkering og ladepladser til elbiler.
Parkering (https://esbjerggrindstedsygehus.dk/kontakt/parkering)
Transport til og fra sygehuset
Her finder du oplysninger om dine muligheder for at søge tilskud til transport, når du skal på sygehuset. Læs,
hvordan du ansøger, og hvordan du bestiller transport.
Transport til og fra sygehuset (https://esbjerggrindstedsygehus.dk/patienter-og-parorende/til-patienten/transport-og-tilskud-til-befordring)
Tolkning af samtaler og tolkegebyr
Hvis du ikke taler dansk, kan du få tolket din samtale på sygehuset. Det er lægen, der vurderer, om der er behov for en tolk. Her kan du læse mere om regler og gebyrtakster.
Tolkning i sundhedsvæsenet (https://regionsyddanmark.dk/patienter-og-parorende/hjaelp-til-patienter-og-parorende/tolkning-i-sundhedsvaesenet)
Tilmeld dig NemSMS
Har du brug for hjælp til at huske dine aftaler på sygehuset, kan du tilmelde dig NemSMS. Med NemSMS får
du en sms-påmindelse 48 timer, inden din aftale. Det er også muligt, selvom du ikke er tilmeldt Digital Post.
Her kan du læse mere og tilmelde dig.
Tilmeld dig NemSMS (https://www.borger.dk/hjaelp-og-vejledning/hvad-har-du-brug-for-hjaelp-til/nemsms)
Bestil tid til blodprøve og EKG
På sygehusets hjemmeside kan du selv bestille en tid til blodprøve og EKG.
Bestil tid til blodprøve/EKG (https://esbjerggrindstedsygehus.dk/afdelinger/klinisk-diagnostisk-afdeling/klinisk-biokemisk-afsnit/bestil-tid-til-blodprove-og-ekg)
Medicinbokse – afhentning af medicin på sygehuset
Er du i ambulant behandling, kan du i nogle tilfælde få udleveret din medicin i vores medicinbokse. Du kan læse mere om, hvordan det fungerer, her.
Medicinbokse (https://esbjerggrindstedsygehus.dk/patienter-og-parorende/medicinbokse-afhentning-af-medicin-pa-sygehuset)
Videosamtaler
I nogle tilfælde har du mulighed for at få en videosamtale med din behandler, som et alternativ til et besøg på sygehuset. Flere afdelinger tilbyder videosamtaler, dog kan det være afgørende, at du møder fysisk op. Spørg om muligheden for videosamtaler på den afdeling, du er tilknyttet.
Videosamtaler (https://esbjerggrindstedsygehus.dk/patienter-og-parorende/videosamtaler)
Patientrettigheder
På regionens hjemmeside kan du få et overblik dine muligheder og rettigheder som patient i sundhedsvæsenet. Du kan læse om ventetider, klagemuligheder og frit sygehusvalg. Du finder også kontaktoplysninger til patientkontoret, hvis du har brug for råd og vejledning i sundhedssystemet.
Patientrettigheder (https://regionsyddanmark.dk/saerlige-sider/indekselement?category=f5aa09f5-770b-4c0e-8d2f-f2b4bc9b0585)
Flere patientinformationer
På sygehusets hjemmeside kan du finde flere nyttige oplysninger forud for dit besøg, bl.a. om hvad du bør huske ved indlæggelse samt fasteregler. Her kan du også finde alle afdelinger og deres kontaktinformationer. Du får ofte de mest præcise informationer ved at orientere dig på siden for den afdeling, der har indkaldt dig.
Til patienten (https://esbjerggrindstedsygehus.dk/patienter-og-parorende/til-patienten)
|
Kontakt Esbjerg og Grindsted Sygehus 79 18 20 00 |
|
pinfoSVS-635338556-13 | 02.06.2026 |