Frysebehandling
Til patienter og pårørende
Du skal have foretaget en frysebehandling af et område i eller omkring din mund.
Hvad er frysebehandling?
Frysebehandling er en metode, der kan anvendes i stedet for et mindre kirurgisk indgreb i munden, fx til fjernelse af en lille udposning på et lille blodkar (varice).
Hvordan:
Ved frysebehandling anvendes en frysepen, der nedkøler til -89 gr. C.
- Hensigten med behandlingen er at give det 'syge' område en frostskade.
- Ofte fryses 2 gange á ca. 20 sekunders varighed.
- Frysningen foretages som regel uden lokalbedøvelse.
- Du vil blive tilbudt smertestillende inden behandlingen.
Efterbehandling:
Efter frysebehandling kommer der en gullig sårskorpe, der falder af efter 8-10 dage. Såret heler i løbet af 3-5 uger med et meget lille ar derefter.
Mundskylning:
Du får besked, hvis du skal skylle munden med Klorhexidin 0,1 %, se klorhexidinvejledning
Smerter:
Der kan forekomme smerter.
Du kan tage håndkøbsmedicin for smerterne for eksempel Pamol, Pinex eller Panodil.
Instillagel, lokal smertelindring, udleveres ved behandlingen og påsmøres det frysebehandlede område 5-10 minutter før du spiser og ved behov.
Kontrol:
Du får en tid med til kontrol 3-6 uger efter din første behandling.
Behandlingen gentages med ca. 3-4 ugers mellemrum, hvis det skønnes nødvendigt.
Kontakt:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Kæbekirurgisk ambulatorium på telefon 79 18 21 45.
Med venlig hilsen
Kæbekirurgisk afsnit
|
Kontakt Esbjerg Sygehus Grindsted Sygehus Kæbekirurgisk ambulatorium Finsensgade 35 6700 Esbjerg
|
|
pinfoSVS-1518646533-30 156173 | 19.08.2026 |