Klorhexidinvejledning
Til patienter og pårørende
Klorhexidin 0,1 % mundskyllevæske anvendes til desinfektion af munden. Kan bl.a. købes på apoteket.
Sådan virker Klorhexidin:
- Det virker dræbende på bakterier.
- Det skal bruges ufortyndet.
- Det kan farve dine tænder og gøre tungens overside mørk - dette er uskadeligt og forsvinder, når du holder op med behandlingen eller ved en tandrensning.
- Det virker ikke sammen med tandpasta.
Sådan bruger du Klorhexidin:
Du må ikke børste tænder med tandpasta 1 time før.
Hvis du har tandprotese, skal du tage denne ud.
- Skyl munden omhyggeligt med vand eller
- Børst dine tænder uden at bruge tandpasta
- Skyl munden med 10 ml Klorhexidin 0,1% i 1 minut
- Væsken må ikke synkes.
1 time efter du har skyllet munden må du:
- Skylle efter med vand.
- Børste tænder med tandpasta.
- Spise og drikke.
Hvor længe skal du skylle med Klorhexidin?
Du skal skylle munden med Klorhexidin mundskyllevæske 2 gange daglig. På operationsdagen informerer vi dig om, hvor længe du skal fortsætte efter operationen.
Kontakt:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kæbekirurgisk ambulatorium på telefon 7918 2145.
Med venlig hilsen
Kæbekirurgisk afsnit
|
Kontakt Esbjerg og Grindsted Sygehus Kæbekirurgisk ambulatorium Finsensgade 35 6700 Esbjerg 79 18 21 45
|
|
pinfoSVS-1518646533-24 156226 | 11.05.2026 |