Antifosfolipid syndrom

Til patienter og pårørende

Hvad er antifosfolipid antistoffer?

Fosfolipider er fedtstoffer, som findes naturligt i kroppens celler. De indgår blandt andet i de processer, der er med til at regulere blodets størkning.

Antistoffer er proteiner, som dannes af kroppens immunforsvar. Antistoffer hjælper normalt med at beskytte kroppen mod infektioner, men de kan også dannes mod andre stoffer, som kroppen møder – fx pollen.

Hos nogle mennesker danner immunforsvaret antistoffer mod fosfolipider eller proteiner, der er bundet til fosfolipider. Disse antistoffer kaldes antifosfolipid-antistoffer. De kan påvirke blodets størkning og øge risikoen for blodpropper. Antifosfolipid syndrom har fået sit navn efter disse antistoffer.

Hvad er antifosfolipid syndrom?

Antifosfolipid syndrom er en tilstand, hvor man ved en blodprøve finder fosfolipid antistoffer hos en person, som samtidig har haft blodpropper eller bestemte graviditetskomplikationer.

Antifosfolipid-antistoffer øger tendensen til at danne blodpropper både i venerne, lungerne og i arterierne (i hjerte eller hjerne). Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor antistofferne har denne uheldige virkning. Det er muligt, at de hæmmer nogle af de mekanismer, som normalt begrænser blodets størkning. Derved kan blodets størkningssystem blive overaktivt.

Antifosfolipid-antistoffer kan også medføre gentagne ufrivillige aborter, både tidligt og sent i en graviditet. Det kan muligvis hænge sammen med opståen af blodpropper i moderkagen. Kvinder med gentagne ufrivillige (3 eller flere) aborter bør derfor undersøges for antifosfolipid-antistoffer.

Hvordan undersøger man for antifosfolipid-antistoffer?

Antistofferne kan påvises i en blodprøve. Det kan enten ske ved særlige undersøgelser af blodets størkning, fx lupus antikoagulans, eller ved direkte måling af bestemte antistoffer, fx antikardiolipin-antistoffer og beta-2-glykoprotein I-antistoffer.

Hvis der påvises antifosfolipid-antistoffer, vil blodprøven som regel blive gentaget efter en periode for at undersøge, om antistofferne fortsat er til stede. Dette er vigtigt for at kunne stille diagnosen.

Blodfortyndende medicin som Marevan eller Marcoumar kan påvirke analysen for lupus antikoagulans og dermed gøre resultatet usikkert. Hvis du er i behandling med en af disse typer medicin, vil undersøgelsen derfor som regel først kunne gennemføres, når behandlingen er ophørt.

Hvordan behandler man patienter med antifosfolipid-antistoffer?

Man kan desværre ikke fjerne antifosfolipid-antistoffer fra blodet. Heldigvis kan risikoen for blodpropper nedsættes med blodfortyndende medicin.

Om du skal have medicin, hvilken behandling der er relevant, og hvor længe den skal vare, afhænger af flere forhold:

• Hvis du har haft en blodprop og samtidig har vedvarende forhøjede antifosfolipid-antistoffer, er risikoen for nye blodpropper øget. I denne situation anbefales ofte længerevarende behandling med blodfortyndende medicin.

• Hvis problemer med antifosfolipid-antistoffer har vist sig som gentagne ufrivillige aborter, kan man forsøge en behandling med blodfortyndende medicin i forbindelse med fremtidige graviditeter.

• Hvis du aldrig har haft en blodprop, og har vedvarende forhøjede antistoffer, behøver du ikke få fast blodfortyndende medicin.

Andre risikofaktorer for blodpropper

Vi vil anbefale, at du under alle omstændigheder forholder dig til andre risikofaktorer for blodpropper, fx rygning, p-piller eller andre østrogenholdige hormonpræparater.

Hvis du har behov for prævention, kan du som regel godt bruge minipiller eller hormonspiral. Hormonstikpiller mod tørre slimhinder i forbindelse med overgangsalderen kan også anvendes.

Kan antifosfolipid-antistoffer forsvinde igen?

Ja, det kan de godt, hvis antistofferne kun er svage.

Hos nogle mennesker er antistofferne tilsyneladende kun midlertidige, mens de hos andre er der hele livet. Hvis antifosfolipid antistofferne forsvinder, kan man regne med, at den øgede risiko for blodpropper også forsvinder.

Midlertidige antifosfolipid-antistoffer kan ses i forbindelse med infektioner.

Kan antifosfolipid-antistoffer være arvelige?

Antifosfolipid syndrom er ikke en arvelig tilstand. Derfor er det som regel ikke relevant at undersøge biologiske familiemedlemmer.

Kontakt Koagulationsambulatorium Klinisk Biokemisk Afdeling Esbjerg Sygehus Haraldsgade 12 6700 Esbjerg 79182707 Send sikker mail via afdelingens hjemmeside

pinfoSVS-747139287-20 173782   |   03.07.2026